Det hele er virkelig lortet for tiden.
Alt går i kage for mig, og naturligvis skal det bare komme oven i at jeg er i dårligt humør, så jeg kan lægge alt for meget i det.
Skvattede på min cykel. Midt i et kryds - hurra for pinlige episoder der gør nuller naller.
Jeg er ret sikker på at jeg har forstuvet mit højre håndled. Har købt sådan en støtte dimmer i Matas, så det hjælper, men det er ikke helt behageligt f.eks. at skrive. Derfor også en smule ironisk at skrive et blogindlæg om episoden ;)
Jeg har ca. fået revet 1x2 cm op på min ene håndflade. Dybest set er det bare en lidt ond hudafskrabning, men det er sq klamt når der sidder sådan en løs hudflap. Og at det er højer hånd + håndled er jo bare genialt når man er højrehåndet. det er bare med at lære at tage fra med venstre, når man er højrehåndet.
Så har jeg fået en mindre ting på venstre ben, lidt over knæet. Det er blevet til en ordentlig bule.
På venstre ben har jeg slået mig mere direkte på knæet. Det er blevet til en af de dejligt store afskrabninger lige midt på knæet, og et par mindre afskrabninger, der iblandt en der også er blevet til en rigtig stor bule.
Det kører jo bare for mig!
Og så tror man at det da må være rigeligt for en dag. Men næææh nej. Vi går så også forbi en bil der prøver at køre ud, og så kommer der en rigtig lækker lyd, fordi han har skrabet bilen ved siden af.
Okay, det er så ikke mig det er gået ud over, men er det ikke bare typisk? Hele verden går bare a lave nogle dage. Og idag ser ud til at være en af de dage.
Men de siger i Vejret lige nu, at der er trane træk for tiden (de der store fugle), så et eller andet må vel fungere. Ellers har de bare opdaget at der er farligt her oppe af for tiden, så derfor bevæger de sig ned mod Tyskland...
onsdag den 24. marts 2010
tirsdag den 23. marts 2010
Gået helt i sort
Jeg er gået helt i sort.
Kan slet ikke overskue noget som helst.
Jeg har en masse skole jeg burde få ordnet, men jeg kan simpelthen ikke, og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ved det.
Jeg prøver at tage mig sammen i næste blog, og får overstået den skide 1. års prøve.
Laver ikke rigtig andet end at ligge i min seng og stene.
Tidsfornemmelsen er røget rimelig meget.
Jeg ved godt hvad der har udløst det. Det er alle de dyr der er døde det sidste stykke tid. På ½ - 3/4 år er 5 dyr døde.
Det virker måske ikke specielt voldsomt, men det har det så været i min verden.
Først ryger Pixy. Jeg vidste godt at det lidt var ved at være der, men det var sq ikke rart at få hende aflivet.
Så kommer man sig næsten over det, og så dør Bisse. Jeg har aldrig før prøvet at det har gjort så ondt at miste et dyr, og der var overhovedet ingen forståelse for det. Folk siger at de godt kan forstå det, men så længe det ikke er en hund eller en kat, er det ikke rigtigt. Folk forstår ikke hvorfor det gør så ondt, når det "bare" er en gnaver.
Lucy døde af sig selv. Det er aldrig rart når en hund dør. Og igen kom det så relativt tæt på det andet, at jeg faktisk ikke rigtig var kommet mig over Bisse. Dvs. at jeg stadig var igang med at bearbejde 2 dyr der var døde, da nr. 3 dør.
Så finde vi ud af at den var helt gal med Fnug, og måtte få hende aflivet. Igen meget tæt på, så jeg slet ikke var kommet ordentligt over hunden, og vupti er der 4 dyr jeg dybest set stadig render rundt og er ked af er døde.
Til sidst er katten blevet aflivet. Jeg ved ikke om jeg er specielt ked af det over ham. Det kan også være at der bare ikke er nogle følelser tilbage nu.
Jaja, så kan man bare lade være med at holde dyr, det ved jeg godt. Men 1 dyr med 1-2 måneders mellemrum? Det er jo bare tåbeligt.
Og vi snakker ikke mus eller andet småkravl, der har en gennemsnits levealder på 2-3 år. Alle dyrene, er dyr der burde blive omkring en 10 år gamle, hvis ikke mere.
Der ud over tager jeg latterligt meget på for tiden.
Jeg vidste slet ikke at det var muligt, at tage så meget på, på så kort tid.
Min læge mener tilsyneladende bare at det er med at få motioneret eller at ryge tilbage på Flutin.
Jeg er helt sikker på at mine piller har gjort noget ved mit stofskifte. Det er ekstremt belastende at jeg ikke kan spise og drikke som jeg altid har gjort.
Men jeg skal ikke fra Venlafaxin og over på Flutin...
Efter jeg er kommet på Venlafaxin, har jeg haft en mulighed for at arbejde med mig selv på en måde, jeg aldrig har været i stand til før. Jeg vil ikke tilbage til bare lige at have hovedet over vandet.
Men det kører jo bare...
Tvangstankerne er tilbage, og jeg er begyndt at se syner igen - jubii.
Jeg bliver virkelig nødt til at tage mig sammen til at tage hjem til Nicholas. Det er faktisk det eneste der hjælper for tiden. Han er virkelig rar at være sammen med...
Det hele kører bare rundt. Jeg er også stik tosset over folk der burde støtte op om mig, pure nægter at accepterer mig og ham jeg har valgt som min partner. Det vigtigste må vel være at han gør mig glad, og er god for mig. Ikke hvad han kan tilføre familien af alt muligt ligegyldigt pladder.
Jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke er god nok. Jeg er træt af folk der prøver at ændre på mig, frem for bare at accepterer mig.
Det er i forvejen hårdt at falde ved siden af. Jeg er helt klar på at det er noget man skal have en stærk psyke for at gøre. Problemet er bare, at jeg ikke har psyken til det, men på den anden side kan jeg ikke leve anderledes. Jeg kan ikke rende rundt og føje alt og alle. Så kunne jeg lige så godt tage livet af mig selv med det samme, for jeg ved at jeg ville få det elendigt hvis jeg ikke fik lov til at være mig.
Det er underligt at noget der er så vigtigt, kan være så svært.
Jeg må få snakket med min læge. Eller måske bare tage op på Hillerød og høre dem. For det her går i hver fald ikke...
Kan slet ikke overskue noget som helst.
Jeg har en masse skole jeg burde få ordnet, men jeg kan simpelthen ikke, og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ved det.
Jeg prøver at tage mig sammen i næste blog, og får overstået den skide 1. års prøve.
Laver ikke rigtig andet end at ligge i min seng og stene.
Tidsfornemmelsen er røget rimelig meget.
Jeg ved godt hvad der har udløst det. Det er alle de dyr der er døde det sidste stykke tid. På ½ - 3/4 år er 5 dyr døde.
Det virker måske ikke specielt voldsomt, men det har det så været i min verden.
Først ryger Pixy. Jeg vidste godt at det lidt var ved at være der, men det var sq ikke rart at få hende aflivet.
Så kommer man sig næsten over det, og så dør Bisse. Jeg har aldrig før prøvet at det har gjort så ondt at miste et dyr, og der var overhovedet ingen forståelse for det. Folk siger at de godt kan forstå det, men så længe det ikke er en hund eller en kat, er det ikke rigtigt. Folk forstår ikke hvorfor det gør så ondt, når det "bare" er en gnaver.
Lucy døde af sig selv. Det er aldrig rart når en hund dør. Og igen kom det så relativt tæt på det andet, at jeg faktisk ikke rigtig var kommet mig over Bisse. Dvs. at jeg stadig var igang med at bearbejde 2 dyr der var døde, da nr. 3 dør.
Så finde vi ud af at den var helt gal med Fnug, og måtte få hende aflivet. Igen meget tæt på, så jeg slet ikke var kommet ordentligt over hunden, og vupti er der 4 dyr jeg dybest set stadig render rundt og er ked af er døde.
Til sidst er katten blevet aflivet. Jeg ved ikke om jeg er specielt ked af det over ham. Det kan også være at der bare ikke er nogle følelser tilbage nu.
Jaja, så kan man bare lade være med at holde dyr, det ved jeg godt. Men 1 dyr med 1-2 måneders mellemrum? Det er jo bare tåbeligt.
Og vi snakker ikke mus eller andet småkravl, der har en gennemsnits levealder på 2-3 år. Alle dyrene, er dyr der burde blive omkring en 10 år gamle, hvis ikke mere.
Der ud over tager jeg latterligt meget på for tiden.
Jeg vidste slet ikke at det var muligt, at tage så meget på, på så kort tid.
Min læge mener tilsyneladende bare at det er med at få motioneret eller at ryge tilbage på Flutin.
Jeg er helt sikker på at mine piller har gjort noget ved mit stofskifte. Det er ekstremt belastende at jeg ikke kan spise og drikke som jeg altid har gjort.
Men jeg skal ikke fra Venlafaxin og over på Flutin...
Efter jeg er kommet på Venlafaxin, har jeg haft en mulighed for at arbejde med mig selv på en måde, jeg aldrig har været i stand til før. Jeg vil ikke tilbage til bare lige at have hovedet over vandet.
Men det kører jo bare...
Tvangstankerne er tilbage, og jeg er begyndt at se syner igen - jubii.
Jeg bliver virkelig nødt til at tage mig sammen til at tage hjem til Nicholas. Det er faktisk det eneste der hjælper for tiden. Han er virkelig rar at være sammen med...
Det hele kører bare rundt. Jeg er også stik tosset over folk der burde støtte op om mig, pure nægter at accepterer mig og ham jeg har valgt som min partner. Det vigtigste må vel være at han gør mig glad, og er god for mig. Ikke hvad han kan tilføre familien af alt muligt ligegyldigt pladder.
Jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke er god nok. Jeg er træt af folk der prøver at ændre på mig, frem for bare at accepterer mig.
Det er i forvejen hårdt at falde ved siden af. Jeg er helt klar på at det er noget man skal have en stærk psyke for at gøre. Problemet er bare, at jeg ikke har psyken til det, men på den anden side kan jeg ikke leve anderledes. Jeg kan ikke rende rundt og føje alt og alle. Så kunne jeg lige så godt tage livet af mig selv med det samme, for jeg ved at jeg ville få det elendigt hvis jeg ikke fik lov til at være mig.
Det er underligt at noget der er så vigtigt, kan være så svært.
Jeg må få snakket med min læge. Eller måske bare tage op på Hillerød og høre dem. For det her går i hver fald ikke...
fredag den 12. marts 2010
Percy Jackson og Lyntyven
Jeg er en af dem der er rigtig glad for eventyr og fantasy. Hvis det er krydret med lidt myter, og ellers er nogen lunde fornuftigt i forhold til de væsener der måtte være med, så er jeg glad.
Desværre er der bare, efter min mening, meget langt imellem de rigtig gode eventyr og/eller fantasy film.
Avatar gjorde på ingen måde noget for mig. Der er 3-4 sener jeg nok kunne være forfalden til at se igen og igen, men eftersom filmen varer et par timer, virker det lidt tumpet at se den igen.
Så kunne man måske tro at LoTR lige var mig, men de har ikke de ting med fra bøgerne, jeg mener er de vigtigste, så dem har jeg det også sådan lidt ambivalent med.
Generelt må jeg sige, at havis jeg har læste en bog, der siden hen er lavet til film, bliver jeg sjældent begejstret.
Men af film jeg sådan lige kan komme på, er der følgende:
The Dark Chrystal
The Water Horse (og hvorfor den ikke er promoveret lidt bedre i DK begriber jeg ikke)
Det Gyldne Kompas
Narnia: Løven, Heksen og garderobeskabet
Underworld
Her ud over er jeg faldet pladask for tegnefilm af Hayao Miyazaki. Hans evne til at skabe en stemning er mildest talt genial, og der behøver ikke være en masse musik eller snak. Billederne kan sagtens gøre det alene.
Men så har vi Percy Jackson og Lyntyven.
Der er lidt småting ved mytologi delen der genere mig. At Neptun og Zeus mødes på The Empire State Building, fordi det er her indgangen til Olympen ligger, virker helt hen i vejret. Så kan det godt være at det er en amerikaner der har skrevet bogen, men de kunne da godt have mødtes i Grækenland.
Man møder en minutaur, der ikke rigtig lever op til mytologien, og man kan så også undre sig over hvad den overhovedet laver uden for sin labyrint.
En af hovedpersonerne er en satyr, men han ser ikke rigtig ud til at have nogen hale. Det kan også undre, når underkroppen nu engang skulle forestille at være fra en ged.
Sådan er der nogle småting igennem filmen, hvor man godt kan blive lidt irriteret over de friheder forfatteren må have taget sig. Det er trods alt mytologien der gør at historien i det hele taget virker.
Når det så er sagt, er det faktisk en super fed film.
De fleste skuespillere er ikke rigtig nogen man ved hvem er, men det gør overhovedet ikke noget. Man får levet sig helt ind i universet, der måske godt kunne virke som en græsk mytologi kopi af Harry Potter, men så igen ikke.
Det komiske indslag kommer især fra satyren (hvis navn jeg overhovedet ikke fik fat i), og det virker faktisk rigtig godt.
Når den starter, kunne man ellers godt være nervøs for at det hele bliver lidt langtrukkent, men når filmen slutter, sidder man tilbage med en følelse af at ville have mere.
Nogle ting kan nemt gennemskues, men jeg føler mig rigtig godt underholdt, og sidder ikke med en irriterende fornemmelse af at jeg ved hvad det næste i handlingen er, eller jeg ved hvad slutningen er.
Det er ellers tit et problem jeg oplever med fantasy film.
Nu har der jo været en masse oppe om Avatar, så der har været rig mulighed for at finde ud af en masse ting om filmen, før man så den. Men alligevel er det en film, hvor jeg i hvert fald kunne gennemskue handlingen, og egentlig ikke var specielt facineret.
Men det kan I jo få noget mere om en anden gang :)
Hvis du ikke har noget imod at der er lidt fejl i den mytologiske del, og kan leve med at verden endnu en gang drejer om USA, så er Percy Jackson og Lyntyven et rigtig godt bud på en film der er værd at se. I hvert fald efter min mening :)
Desværre er der bare, efter min mening, meget langt imellem de rigtig gode eventyr og/eller fantasy film.
Avatar gjorde på ingen måde noget for mig. Der er 3-4 sener jeg nok kunne være forfalden til at se igen og igen, men eftersom filmen varer et par timer, virker det lidt tumpet at se den igen.
Så kunne man måske tro at LoTR lige var mig, men de har ikke de ting med fra bøgerne, jeg mener er de vigtigste, så dem har jeg det også sådan lidt ambivalent med.
Generelt må jeg sige, at havis jeg har læste en bog, der siden hen er lavet til film, bliver jeg sjældent begejstret.
Men af film jeg sådan lige kan komme på, er der følgende:
The Dark Chrystal
The Water Horse (og hvorfor den ikke er promoveret lidt bedre i DK begriber jeg ikke)
Det Gyldne Kompas
Narnia: Løven, Heksen og garderobeskabet
Underworld
Her ud over er jeg faldet pladask for tegnefilm af Hayao Miyazaki. Hans evne til at skabe en stemning er mildest talt genial, og der behøver ikke være en masse musik eller snak. Billederne kan sagtens gøre det alene.
Men så har vi Percy Jackson og Lyntyven.
Der er lidt småting ved mytologi delen der genere mig. At Neptun og Zeus mødes på The Empire State Building, fordi det er her indgangen til Olympen ligger, virker helt hen i vejret. Så kan det godt være at det er en amerikaner der har skrevet bogen, men de kunne da godt have mødtes i Grækenland.
Man møder en minutaur, der ikke rigtig lever op til mytologien, og man kan så også undre sig over hvad den overhovedet laver uden for sin labyrint.
En af hovedpersonerne er en satyr, men han ser ikke rigtig ud til at have nogen hale. Det kan også undre, når underkroppen nu engang skulle forestille at være fra en ged.
Sådan er der nogle småting igennem filmen, hvor man godt kan blive lidt irriteret over de friheder forfatteren må have taget sig. Det er trods alt mytologien der gør at historien i det hele taget virker.
Når det så er sagt, er det faktisk en super fed film.
De fleste skuespillere er ikke rigtig nogen man ved hvem er, men det gør overhovedet ikke noget. Man får levet sig helt ind i universet, der måske godt kunne virke som en græsk mytologi kopi af Harry Potter, men så igen ikke.
Det komiske indslag kommer især fra satyren (hvis navn jeg overhovedet ikke fik fat i), og det virker faktisk rigtig godt.
Når den starter, kunne man ellers godt være nervøs for at det hele bliver lidt langtrukkent, men når filmen slutter, sidder man tilbage med en følelse af at ville have mere.
Nogle ting kan nemt gennemskues, men jeg føler mig rigtig godt underholdt, og sidder ikke med en irriterende fornemmelse af at jeg ved hvad det næste i handlingen er, eller jeg ved hvad slutningen er.
Det er ellers tit et problem jeg oplever med fantasy film.
Nu har der jo været en masse oppe om Avatar, så der har været rig mulighed for at finde ud af en masse ting om filmen, før man så den. Men alligevel er det en film, hvor jeg i hvert fald kunne gennemskue handlingen, og egentlig ikke var specielt facineret.
Men det kan I jo få noget mere om en anden gang :)
Hvis du ikke har noget imod at der er lidt fejl i den mytologiske del, og kan leve med at verden endnu en gang drejer om USA, så er Percy Jackson og Lyntyven et rigtig godt bud på en film der er værd at se. I hvert fald efter min mening :)
onsdag den 10. marts 2010
Katten skal aflives
Det hele virker lidt dumt for tiden.
Det startede med at Pixy blev aflivet i sommerferien, så døde Bisse af sig selv. Det var egentlig meget rart, at vi slap for at få ham aflivet.
Efter ham døde Lucy. Det kom også af sig selv, men der er stadig en smule irritation tilbage over, og dyrlægen ikke ville komme ud og give hende en sprøjte, da hun var ved at dø.
Så blev Fnug aflivet, og nu skrænter Malte så meget, at han skal aflives...
Nyrer og lever er næsten stået af hos ham. Han gider slet ikke spise noget. Det skulle være en typisk bivirkning ved leversvigt.
Sådan noget bæ.
Godt vi har fået Dino, selvom jeg nu regner med at vi skal have ham solgt. Nu må vi se hvad Nicholas siger til det.
Til dem der skulle være interesserede:
Pixy, Bisse, Fnug og Dino = Chinchillaer
Lucy = Hund
Malte = Kat
For at være helt ærlig, har jeg overhovedet ikke overskud til mit studie. Jeg ved godt at det med at have kæledyr, også betyder at de dør. Men den her gang har været rigtig hård. Hver gang jeg er ved at være godt ude over at et dyr dør, så dør det næste.
Når jeg sådan tænker over det, er det enormt udmattende rent psykisk.
Man kan så sige, at katten næsten er 16, og det er jo en fin alder for en kat. Men det er ikke sjov. Det bliver også helt underligt slet ikke at have kat mere.
Mille havde mine forældre fra før jeg blev født. Et par år før hun blev aflivet, fik vi Malte, så der har altid været en kat. Jeg ved slet ikke hvordan det er ikke at have kæledyr...
Jeg er ikke specielt meget katte eller hunde menneske. Jeg er helt vild med begge dyr. I det hele taget er jeg bare tosset med dyr.
Men ja... Det bliver underligt ikke at have nogen kat.
Det startede med at Pixy blev aflivet i sommerferien, så døde Bisse af sig selv. Det var egentlig meget rart, at vi slap for at få ham aflivet.
Efter ham døde Lucy. Det kom også af sig selv, men der er stadig en smule irritation tilbage over, og dyrlægen ikke ville komme ud og give hende en sprøjte, da hun var ved at dø.
Så blev Fnug aflivet, og nu skrænter Malte så meget, at han skal aflives...
Nyrer og lever er næsten stået af hos ham. Han gider slet ikke spise noget. Det skulle være en typisk bivirkning ved leversvigt.
Sådan noget bæ.
Godt vi har fået Dino, selvom jeg nu regner med at vi skal have ham solgt. Nu må vi se hvad Nicholas siger til det.
Til dem der skulle være interesserede:
Pixy, Bisse, Fnug og Dino = Chinchillaer
Lucy = Hund
Malte = Kat
For at være helt ærlig, har jeg overhovedet ikke overskud til mit studie. Jeg ved godt at det med at have kæledyr, også betyder at de dør. Men den her gang har været rigtig hård. Hver gang jeg er ved at være godt ude over at et dyr dør, så dør det næste.
Når jeg sådan tænker over det, er det enormt udmattende rent psykisk.
Man kan så sige, at katten næsten er 16, og det er jo en fin alder for en kat. Men det er ikke sjov. Det bliver også helt underligt slet ikke at have kat mere.
Mille havde mine forældre fra før jeg blev født. Et par år før hun blev aflivet, fik vi Malte, så der har altid været en kat. Jeg ved slet ikke hvordan det er ikke at have kæledyr...
Jeg er ikke specielt meget katte eller hunde menneske. Jeg er helt vild med begge dyr. I det hele taget er jeg bare tosset med dyr.
Men ja... Det bliver underligt ikke at have nogen kat.
mandag den 8. marts 2010
Marsipankage m. skovbær
Jeg er ikke helt sikker på om det er det rigtige navn, men det er hvad den kommer til at hedde nu :)
Jeg har lige prøvet at smage den, og den smager rigtig godt, så her får i opskriften:
ca. 24 stk.
Marsipan dej:
500 g rå marsipan
400 g sukker
5 æg
400 g hvedemel
Top:
250 g blandede bær (vi brugte blåbær, ribs og "blackberry")
75 g sukker
50 g smør
75 g hvedemel
½ tsk. vaniliesukker
1/4 knivspids kanel
Forvarm ovn på 180 grader - vi satte den på 175 med undervarme og luft
Marsipan dej:
Bland marsipan og sukker. I den oprindelige står der at marsipanen skal rives, men det virker lidt som spild af tid.
Tilsæt et æg af gangen. Det kan anbefales at bruge hænderne til 1-2 æg er tilsat, og herefter overtage sammenblanding med en ske.
Når det hele er blandet godt sammen, tilsættes hvedemelen lidt af gangen, til man har en jævn blanding.
Blandingen kommes på muffinforme e.l., der er lavet af silikone.
Top:
Bland det hele sammen.
Det nemmeste er at smække alt det tørre + smør i først, og ælte det godt sammen.
Herefter tilsættes bærrene, der vendes rundt i massen.
Det placeres på toppen af marsipan dejen.
Evt. kan man lave ½-1 gange større top-portion, da det ellers virker af lidt, lidt.
Kagerne sættes i ovnen i 30-35 minutter.
God fornøjelse :)
Jeg har lige prøvet at smage den, og den smager rigtig godt, så her får i opskriften:
ca. 24 stk.
Marsipan dej:
500 g rå marsipan
400 g sukker
5 æg
400 g hvedemel
Top:
250 g blandede bær (vi brugte blåbær, ribs og "blackberry")
75 g sukker
50 g smør
75 g hvedemel
½ tsk. vaniliesukker
1/4 knivspids kanel
Forvarm ovn på 180 grader - vi satte den på 175 med undervarme og luft
Marsipan dej:
Bland marsipan og sukker. I den oprindelige står der at marsipanen skal rives, men det virker lidt som spild af tid.
Tilsæt et æg af gangen. Det kan anbefales at bruge hænderne til 1-2 æg er tilsat, og herefter overtage sammenblanding med en ske.
Når det hele er blandet godt sammen, tilsættes hvedemelen lidt af gangen, til man har en jævn blanding.
Blandingen kommes på muffinforme e.l., der er lavet af silikone.
Top:
Bland det hele sammen.
Det nemmeste er at smække alt det tørre + smør i først, og ælte det godt sammen.
Herefter tilsættes bærrene, der vendes rundt i massen.
Det placeres på toppen af marsipan dejen.
Evt. kan man lave ½-1 gange større top-portion, da det ellers virker af lidt, lidt.
Kagerne sættes i ovnen i 30-35 minutter.
God fornøjelse :)
søndag den 7. marts 2010
Reje Cocktailt
Tror jeg vil lave noget nyt her inde, der skal hedde Mad Hjørnet :)
Her kan du finde div. opskrifter. Det kan være alt fra noget der er fundet i en bog, til noget der er mere hjemmelavet, eller måske er det en af de ting der er gået fra mund til mund.
Alle kender en standard Reje Cocktail. Der er noget salat, nogle rogn af en art og så naturligvis rejer.
Normal bruger man Thousand Island dressing, men der er ikke de mest charmerende dressing der er opfundet, og hele konceptet med at drukne cocktailen i dressing har en tendens til at være lidt småklamt.
Hvis man som mig, ikke er videre meget til de der købedressinger, kan man faktisk selv lave en meget hurtigt, og super lækker dressing til sine reje cocktails. Det eneste du skal bruge er:
Til 2-4 personer
1 avokado. Det er vigtigt at den er ordentligt moden
Citronsaft (er underordnet om det er fra en frisk citron eller på bøtte)
Frisk karse
Salt
Peber
Fremgangsmåde:
Skær din avokado over i to. Tag stenen ud, og pild skrælden af.
Kom avokadoen i en skål, og mos den ud vha. en stavblender.
Smag til med karse, citron salt og peber.
Og wupthi - der har du den bedste dressing man overhovedet kan få til reje cocktails.
Jeg vil skyde på at det tager 5-10 min at lave dressingen. Selve cocktailen burde tage nogen lunde samme tid at forberede, så det tager ikke specielt meget længere, end at lave det med købedressing.
Jeg vil råde til, lige gyldigt hvilken dressing man vælger at bruge, at servere denne ved siden af sin reje cocktail.
Der er ikke noget mere ucharmerende end mad, man ikke selv kan få lov at bestemme hvad der skal på, og især med dressing er dte meget let at komme for meget på, i forhold til hvad folk bryder sig om.
Velbekomme :)
Her kan du finde div. opskrifter. Det kan være alt fra noget der er fundet i en bog, til noget der er mere hjemmelavet, eller måske er det en af de ting der er gået fra mund til mund.
Alle kender en standard Reje Cocktail. Der er noget salat, nogle rogn af en art og så naturligvis rejer.
Normal bruger man Thousand Island dressing, men der er ikke de mest charmerende dressing der er opfundet, og hele konceptet med at drukne cocktailen i dressing har en tendens til at være lidt småklamt.
Hvis man som mig, ikke er videre meget til de der købedressinger, kan man faktisk selv lave en meget hurtigt, og super lækker dressing til sine reje cocktails. Det eneste du skal bruge er:
Til 2-4 personer
1 avokado. Det er vigtigt at den er ordentligt moden
Citronsaft (er underordnet om det er fra en frisk citron eller på bøtte)
Frisk karse
Salt
Peber
Fremgangsmåde:
Skær din avokado over i to. Tag stenen ud, og pild skrælden af.
Kom avokadoen i en skål, og mos den ud vha. en stavblender.
Smag til med karse, citron salt og peber.
Og wupthi - der har du den bedste dressing man overhovedet kan få til reje cocktails.
Jeg vil skyde på at det tager 5-10 min at lave dressingen. Selve cocktailen burde tage nogen lunde samme tid at forberede, så det tager ikke specielt meget længere, end at lave det med købedressing.
Jeg vil råde til, lige gyldigt hvilken dressing man vælger at bruge, at servere denne ved siden af sin reje cocktail.
Der er ikke noget mere ucharmerende end mad, man ikke selv kan få lov at bestemme hvad der skal på, og især med dressing er dte meget let at komme for meget på, i forhold til hvad folk bryder sig om.
Velbekomme :)
Abonner på:
Opslag (Atom)