fredag den 31. maj 2013

Barnevogn

Så er der skisme bestilt og betalt for en barnevogn :)
Barne Vogns Huset har et tilbud kørende på Baby Jogger City Elite, hvor der er lift og autostol med for 6000 kr. Så spare vi lige 1300 ^_^ Det er noget mit lille nærige hjerte kan lide.

Vi har helt bevidst valgt en kombi vogn. Han kan godt nok ikke være der så længe, men der er lidt forskellige grunde til det:
1. Jeg er nærig, men vi har begge været enige om, at det der med at smide 10-12.000 efter en barnevogn, virkede helt  håbløst, og så skal man også have en klapvogn senere.
2. Ingen af os er specielt begejstrede for store kluntede barnevogne, så han kan godt nok ikke være i selv liften ret længe, til gengæld er den nem at have med at gøre.

Det er en af de lidt større modeller vi har valgt. Den har godt nok kun 3 hjul, men alle hjul er lige store, og virker lige solide. På en del barnevogne med drejbare forhjul, er forhjulene væsentligt mindre end de bagerste hjul, og virker ikke helt så stabile.
Den er nem at manøvrere med, og højden passer til os begge to.
Liften kan meget nemt klikkes på og af. Med autostolen følger et stel, så denne også nemt kan klikkes af og på klapvogns stellet.
Selve stellet kan tage en belastning på 34 kg. Andre kombi vogne vi har set på, kommer kun op omkring en 19 kg. Dvs. at den teoretisk set kan bruges 1-2 år længere end andre vogne. Men det er jo ikke til at sige hvor meget ungen vokser. Sidde- og ligge mål er også længere end på de fleste andre kombi vogne, så det giver gode muligheder, hvis man har en der vokser lidt meget.
Sidst men ikke mindst er den vanvittig nem at folde sammen, og den fylder praktisk talt intet, når den er foldet sammen.

Vi kan hente den i næste uge :)
Jeg er virkelig glad, så er barnevogn og autostol på plads.
Og som et ekstra plus, er den sandfarvet. Vi ville ikke have rød eller sort, så det er jo perfekt :)

Så skal jeg bare have hæklet mine ændre færdige, så de blive hængt på liften. Jeg fik bare ikke lige taget mål, så jeg ved ikke hvor lang snoren til mine ænder skal være. Men nu har jeg da udtænkt hvordan jeg vil lave den.

tirsdag den 7. maj 2013

Org hue

Samme hue som sidste indlæg, bare et lidt bedre billede.


For pokker hvor vi dog har brug for et bedre kamera -_-
Tilføjet nogle snore der kan bindes under hagen.
Jeg overvejer faktisk at lave en magen til, i præcis samme farve, men uden ører. Hvis der broderes en lille stjerne i midten, vil det komme til at ligne noget army hjelm.
Jeg tror jeg bliver nødt til at stryge den, hvis jeg skal have ørerne til at holde op med at krølle sådan. Det ser jeg måske på en anden dag.

Andre huer der skal laves:
Yoda hue
Gremlin hue (dem der har pels).

Skal lige prøve en hue af, der ikke har øreklapper, og se om jeg/vi bedre kan lide dem... Det bliver formentlig Yoda huen der bliver lavet uden ørerklapper, og så må jeg se hvordan gremlin huen skal laves til sidst :)

mandag den 6. maj 2013

Uge 30+ og lidt hækle hue.

Nu gider jeg faktisk ikke mere...
Jeg har som sådan ikke noget imod at være gravid, det er alle symptomerne der irriterer mig.
Halsbrand har jeg døjet med i en til to uger nu, og min tabletter virker ikke, så den står på koldskål... Det er så hvad det er.
Bækkenløsning er der til stadighed, nogle dage går det rigtig godt, andre rigtig skidt, og de fleste ligger et sted midt imellem.
Men nu er det ved at blive for meget. Jeg har haft en smule vand i fødderne, bare sådan så mine sko har virket lidt stramme, men i går aftes gik det helt galt, især for venstre fod. Den hæver bare jeg kigger på den, og er faktisk så hævet at huden spænder og gør ondt.
I morges da jeg vågnede, havde jeg kvalme og en fornemmelse af at have dårlig mave, så det blev ca. til 4 timers søvn. Mine fødder havde det udmærket, men der gik ikke længe, før den var gal igen.
Så nu skal jeg til lægen lidt senere.
Jeg griner bare af det, men kan mærke det begynder at gå mig lidt rigeligt på.

Mit største problem er, at jeg ikke helt kan finde ud af hvem pokker man skal ringe til... Læge, jordemoder eller fødegangen. Men det passer mig nu ganske udmærket at kommet til lægen, det tager kun en små 10 minutter at gå der ned, i min lettere handikappede tilstand. Det tager nok 15-20 min at komme ind til jordemoderen, fordi det sker med bus, og fødegangen er enten med bil eller bus.



Og så til lidt positivt - Hækling
Ikke det mest optimale billede, men jeg går ud fra man forstår konceptet ;)
Huen er lavet efter en Ugle Hue der er også en Dansk Udgave hvis man søger lidt der inde.
Det her er en goblin/org/trolde hue.
Frem for en nå 5 som anvist, har jeg benyttet en nål 4, og lagt mit garn dobbelt (mørk og lys grøn i Cotton Wool fra Gapard)
Ørerne er lavet i fastmasker, og kanten krebsemasker, og med mørk grønt og sort garn.

Det er lidt pinligt så elendig jeg er til at få taget ordentlige billeder, men sådan er det når man ikke rigtig har noget at sætte huen på.
Jeg er meget fristet til at finde en anden opskrift, og lave den uden øreklapper... Jeg har mindst 2 huer til jeg skal have lavet, og det kan være det bliver til flere :)