lørdag den 22. juni 2013

Gratis Babypakke: Rema1000

Vi har meld os til et par af de gratis baby pakker.
Jeg ved at Club Matas også har en, men da vi vil prøve at undgå kemi så vidt muligt, har vi valgt ikke at melde os til denne pakke.

Pakkerne er en god måde at få nogle gratis prøver, især mht. bleer, så man har en mulighed for at danne sig et indtryk, uden at bruge en formue selv.

Dette er anmeldelser af de pakker vi har fået. Indholdet kan variere i dem, så det er ikke sikkert at det er præcis de samme ting du får i dine pakker.


Rema1000
Første indtryk. Kassen er den største af de 3 kasser vi har fået, så umiddelbart var vi meget nysgerrige efter hvad der var i.

Et kig ned i boksen. Den er ikke fyldt helt ud, men det ser interessant ud, og man får ikke et indtryk af at der er pakket en masse ting i, bare for at få dem i, eller for at få reklamer ud for så mange forskellige firmaer som muligt. Tingene har været pillet ud af et par omgange, så det har formentlig ligget anderledes til at starte med.

Bleer. En hel pakke af Remas New Born str. 1 bleer. Modsat Libero er det altså ikke en blandings pakke, men en standard pakke som man også selv kan gå ned og købe.
Her må jeg tilstå, at bleer er det jeg bliver mest begejstret for. Det er ikke fordi der er til så forfærdeligt længe, men hvor er det dog dejligt at der er mulighed for at få prøvet noget af, så man ikke går ud og køber i blinde.

 
En fin lille bamse og en lille sut. Vi har ikke nogen egentlig plan om at bruge sut, men så slipper vi for selv at gå ud og købe. Sutten er dejlig neutral, med nogle hjerter på, frem for en eller anden skrift.
Bamsen er en af dem man har svært ved at lægge fra sig igen, fordi den er så dejligt blød.

Til sidst har vi pleje tingene. Remas skumklude, vådservietter og en børne shampoo.
Der er i alt 50 skumklude der er vakuum pakkede. Vådservietterne er der 100 af, og de har en rigtig smart lukning. Selve pakken er en plastik pakke, mens lukningen er af massiv plast, der kan lukkes, så man slipper for at fedte med klister der skal klistres tilbage, med risiko for at de tørre ud.
Shampooen ser umiddelbart også fornuftig ud.

---

Alle pleje produkterne er astma- og allergi mærkede samt svanemærkede. Det passer mig rigtig godt, for det er de to mærker jeg mener er vigtigst at gå efter.

Pakken skulle være den billigste med en værdi på ca. 80 kr. For de penge, får man virkelig mange ting, og det er klart den pakke vi begge har været mest begejstrede for. Man sidder ikke tilbage og føler, at der er en masse overflødige ting.
Man er slet ikke i tvivl om at det er en Rema1000 reklamepakke man sidder med, men det gør intet. Alt der er i pakken, er også meget nemt at finde i forretningen, hvis det er noget man ønsker at bruge i fremtiden.
Boksen er som sagt lidt stor, men den er nem at pakke sammen og smide ud, og så er det rigtig nemt at få plads til de ting der er i, på meget mindre plads.

Hvis du er interesseret i denne pakke, skal du ind på Rema1000's hjemmeside. Her skal du oplyse hvor du bor mv. samt termin og finde din nærmeste Rema1000. Der går en uge eller 14 dage før du kan hente din pakke, i den Rema du har valgt.
Du får en e-mail som bekræftelse, du skal have med ned i butikken, når du henter din pakke. Jeg havde bare åbnet mailen på min telefon, og så kunne jeg fint få min pakke udleveret.
Der er ingen krav om at du skal tilmelde dig nyhedsbrev e.l. så du kan altså vælge helt at undgå reklamer efterfølgende.

søndag den 9. juni 2013

Gratis Babypakke: Libero

Vi har meld os til et par af de gratis baby pakker.
Jeg ved at Club Matas også har en, men da vi vil prøve at undgå kemi så vidt muligt, har vi valgt ikke at melde os til denne pakke.

Pakkerne er en god måde at få nogle gratis prøver, især mht. bleer, så man har en mulighed for at danne sig et indtryk, uden at bruge en formue selv.

Dette er anmeldelser af de pakker vi har fået. Indholdet kan variere i dem, så det er ikke sikkert at det er præcis de samme ting du får i dine pakker.

Libero
Første indryk. Boksen virker ikke specielt stor, men det behøver jo ikke at betyde, at der ikke er noget interessant i 

Et kig ned i boksen. Boksen har været åbnet før, og noget papir der lå for at stabilisere, er pillet ud. Men det er første gang jeg ser ned i den, og det ser ikke helt dumt ud.

Vådservietter og noget creme. Vi har snakket med sundhedsplejersken, der faktisk frarådede vådservietter så vidt muligt, og i stedet anbefalede at der bruges klude med vand. Men det er nok meget godt at have lidt alligevel. Vi er desværre nok lidt for magelige til at slæbe en pose med, med klude vi har gjort våde hjemmefra, og vådservietter fylder altså bare mindre.
Cremen skulle være til tør hud. Som sagt er vi ikke så glade for den der med unødig kemi (lidt dobbeltmoralsk mht. vådservietter), så nu må vi se om det er noget vi får brugt. Men så har vi den da, og behøver ikke sådan lige gå ud og anskaffe.


Der er 4 foldere/hæfter. Det ene er lovlig svært at se på billedet. "Kærlighed fortalt gennem huden", "Gode råd til de første uger", "Til dig der vil amme" og "Liberos bleguide". Vi sad og morede os lidt over dem i går, men de virker faktisk ok. Jeg har haft en følelse af, at lister med ting på nettet, tit bliver alt for omfattende. I "Gode råd til de første uger" er der en liste over ting der skal med på hospitalet. Nogen af tingene er overflødige for os, men det er i det store hele kort, og ikke så overvældende at læse, plus man kan krydse af hvad man har pakket. Det virker helt fornuftigt. Der er ligeledes en liste til hvad man skal have ved puslebordet. Igen helt fornuftig, men som helhed bærer de meget tydeligt præg af at man skal købe Libero produkter.
Så er der noget prøve på bind fra Tena, og nogle ammeindlæg fra Libero.

Til sidst har vi en en bunke bleer, og en fin lille sommerfugl. Personligt er jeg ret begejstret for sommerfuglen, og der står på posen den kommer i, at den kan bruges fra 0 måneder.
Af bleer er der tilsyneladende 5 1'ere (2-4kg) og 9 2'ere (3-6 kg). Det virker på mig som et fornuftigt antal bleer, fordi man har en reel mulighed for at danne sig et indtryk af bleerne.

 ---

Alle plejeprodukter er svanemærket. Jeg er lidt ærgerlig over at de ikke også er astma og allergi mærket. Ind til videre er vi gået efter noget med begge mærker. Der står godt nok også at tingene er uparfumerede, og der er et gult blomstermærke på, jeg ikke umiddelbart kan kende. Jeg tror det er noget svensk mærkning.

Alt i alt en meget fornuftig pakke, jeg i det store hele er meget tilfreds med. Den har hvad jeg forventer af en gratis prøvepakke, som samtidig ønsker at reklamere for de produkter producenten sælger.

Hvis du er interesseret i denne pakke, skal du melde dig ind i Libero klubben. Her skal du oplyse hvornår din termin er, og ca. 2 mdr. før din termin, modtager du et brev med posten. Herefter kan du gå i Bilka, Føtex eller A-Z og hente din baby pakke. Du får en mail igen når barnet er ca. 6 mdr, om at du kan få en gratis Up&Go prøvepakke.
Det er begrænset hvor mange mails man modtager fra Libero efter tilmelding, hvilket er dejligt befriende.