Så fik vi prøvet det nye 1813 nummer af, der har afløst vagtlægen.
Vi ringer op, og der er kø på. Veldig praktisk, og der er endda tidsangivelse af hvor hurtigt man ca. kommer igennem. Nr. 28 i kø, og får estimeret 8 min. Det passede faktisk ret godt, så det var jo hurtigt.
Nå, men vi snakker med en sygeplejerske, og får fortalt at der er noget rødt i bleen. Hun spørger ind til feber og evt. udslet, og jeg fortæller lidt om meget rød numse, som jeg antager er pga. tandfrembrud, og at vi har taget temperatur, der ligger på 37,3 ca. 1 time tidligere.
Hun snakker med en læge, og snakker om creme vi kan smøre på... Hmm... Der er vist gået noget galt i min fortælling, for den røde numse klare vi uden større påstyr.
Så tilbage til det der røde halløj der er i bleen - med mindre hun da tror at det er udslæt der smidder af i bleen - og vi ryger videre til læge.
I kø igen. Denne gang uden info overhovedet, andet end at der ikke er nogen ledige læger - øv bøv. Nu gik det ellers så fint med at informere i første gennemkøring.
Men vi kommer igennem, og fortæller om det her røde halløj i bleen. Det kunne godt ligne urater, men når man er 6 måneder burde de jo ikke være der.
Så vi får besked på at tage en urinprøve, og køre mod børnemodtagelsen. Lægen lyder til at have lidt bøvl med hvor han skal skrive os ind henne, men det går jo nok alt sammen - nyt IT system og alt det der, det kender vi jo alle sammen.
Urinprøven fikser vi ved at hive bleen af, og tålmodigt snakke med lillemanden. Der bliver proppet lidt mælk og vand i herren, og så prøver vi ellers alle de trick vi kender, for at fremprovokere en stråle. 1. gang manifistere det sig kun i en enkelt dråbe ned i bægret, vi har fået vasket og skoldet. 2. gang lykkes det at få en rigtig prøve.
Så på med tøj og afsted - men hov... hvor er børnemodtagelsen egentlig?
Vi er godt i gang med at gå forkert, og får ringet, før vi ender med at finde ud af at det bare er den almindelige akut modtagelse og vagtlæge man skal til.
I akutmodtagelsen spørger de om vi har ringet først - det har vi jo.
Så spørger de om vi har scannet os ind - jojo, det lurede vi da lige efter vi havde stillet os unødigt i kø.
Så skal de bare lige finde knægten i systemet, og her kan vi så konstaterer at der var en grund til at lægen lød forvirret i telefonen, for sygeplejerskerne synes det er noget underligt noget han har lavet.
Meeeeen, man smelter lidt om hjertet når der bliver kigget på ens unge, og folk kommenterer på charmen, og så er alt jo godt.
Så ind til vagtlægen, og efter lidt tid ryger vi ind.
Vi har både urinprøve og bleer med. Urinprøven vil han gerne vide hvordan vi har båret os ad med at få fat i. Det er vist ikke normalt at man kommer anmasende med så relativt stor en prøve, fra sådan en størrelse.
Men han har ingen strips til urin, så han ser bare på bleerne, og vi kan gå hjem igen, for det liger bare urater.
At han er lidt slatten og kaster lidt op, bliver tillagt den forkølelse han har fået.
Så nu er det system afprøvet, og jeg må indrømme, at jeg føler det var lovligt indviklet, og at vi lidt har spildt 1 time på at prøve at få en fornuftig urinprøve.
.jpg)
