lørdag den 22. februar 2014

Hæklet brødkurv

Så blev den endelig færdig.


Jeg kan ikke huske hvad det den er lavet i hedder, men det er ikke zphagetti, men et produkt der minder om. Den er hæklet med en 10'er nål


Jeg har lavet en magic ring med 6 (mener jeg) helstangsmasker, og så har jeg bare hæklet der ud af, til den havde en størrelse jeg ville have. I bunden er der taget ud i hver omgang, og siderne er hæklet uden ind- eller udtagning.
Kanten til sidst er lavet i krebsemasker.
Det brune bånd der er på midten, er ca. der man folder ned, for at gøre den stabil.

Det virker til, at fremgangsmåden også ville være velegnet til en hue.

7,5 mdr og søvn

Puha jeg synes den med søvn er hård.
Det er også svært at finde svar på ens spørgsmål, fordi man ofte kommer til at læse lige netop dét, der passer ind i ens eget verdenssyn, men det er jo slet ikke sikkert at det er det rigtige for ens egen situation.

Her hjemme vil knægten ikke rigtig sove selv. Han kan skrige højt og længe, og får kørt sig selv mere og mere op. Han bliver varm, så hår og tøj bliver helt vådt. Han begynder ofte at hoste, eller kløjs i sit spyt - sådan lyder det i hvert fald for os.
Sundhedsplejersken mener godt at han må skrige, så længe vi bare er hos ham - for her skal man ikke tage fejl. Vores søn græder ikke kun, han skriger!
Det starter som regel meget godt, men så bliver han træt, og så bliver han tosset. Efter et stykke tid med skrig uden tårer, begynder han at blive rigtig ked, og begynder at græde i stedet.

Vi prøvede at lade ham ligge 30 min. Der var hele tiden mindst 1 inde hos ham. Der blev sunget, snakket, holdt på sh'et osv. i et forsøg på at få ham til at sove.
De første 15 min gik godt. Der var han bare glad, og lå og snakkede, mens han gned sig lidt i øjnene fra tid til anden. Så var der ca. 7 min med skrig uden tårer, og ca. lige så længe med skrig med tårer, før far kastede håndklædet i ringen, og sagde at det kan vi ikke byde ham.

Jeg ved helt ærligt ikke hvad vi skal stille op, for nej, det kan vi ikke byde ham. Og bare tanken om at han skal ligge dér og skrige i 1-2 timer, det er næsten ikke til at bære, for det hjælper ikke at vi er der, han er bare så bund ulykkelig.

Når han så komme ned til os i stedet, så ligger han til og falder i søvn. Så kunne man lægge ham i seng igen, men det resulterer altid i at han vågner, og er meget ked, og så kan vi starte forfra.
Får han derimod lov at ligge, kan han faktisk sove helt godt sådan en nat. Han skal dog helst kunne mærke en af os. Nogle gange ligger han og søger, og hvis han så får et bryst i munden (for en flaske virker ikke, ej heller sut, vi har prøvet), så falder han til ro, uden han behøver få noget indenbords. Han kan også sove videre, hvis far lige tager ham op, og så lægger ham igen - men i vores seng, han vågner når han rammer madrassen i egen seng.

I dagtimerne går det bedre. Han er begyndt at kunne sove længere tid selv, men han skal helst falde i søvn mens han ligger til, eller alternativt, når far går rundt med ham. Jeg kan ikke ret godt gå ham træt, af en eller anden grund, der er far bedst. Men egen seng kan han heller ikke komme i her. Det er enten slyngevugge (hjemme) eller barnevogn (hos dagpleje, hvordan hun lægger ham ved jeg så ikke, men der går måske 5-10 min, så sover han hos hende)

Min egen filosofi går på, at vi stadig har så mange instinkter, at det er unaturligt for så små børn at sove alene. Man bliver derfor glad når man læser artikler der underbygger den ide, men samtidig sidder jeg tilbage med en tanke om, at jeg jo bare læser noget, der passer ind i min lille osteklokke, og om det overhovedet passer.

Jeg ved godt at vi ikke er de eneste med de her problemer, men hvor er det dog hårdt, med en dreng der ikke vil sove, og får kørt sig selv mere og mere op, når han ligger selv.
Når overskuddet er til det, trøster jeg mig selv med, at han ikke bliver ved med at skulle ligge til, til han bliver 18, eller sove hos os, til han rammer den alder.
Nu krydser vi bare fingre for, at det bliver nemmere når han begynder at blive lidt mere mobil, og han begynder at få mere og mere fast føde.

fredag den 21. februar 2014

Øresundsakvariet - Danmarks hyggeligste akvarie

 Torsdag d. 20 februar var vi alle tre i Øresundsakvariet, og vi havde mormor med

Det store akvarie hvor de voksne kan røre. Knægten var meget begejstret for at stå og kigge ind.



Det er et lille akvarie, men rigtig godt og hyggeligt. Det ligger oppe i Helsingør, lige ud til havnen.
Der er 2 akvarier hvor man kan røre ved dyrene. Det ene er meget børnevenligt, hvor der kan røres ved alt i akvariet. Det er bygget op som en trappe med 3 niveauer.
En rokke stikker snuden op. Iflg. de ansatte er det en adfærd der kun ses i fangenskab, der skyldes fodring
Det andet akvarie er lidt mere for de voksne, for her skal børnene løftes op, Hvis der skal røres. Det går der bl.a. rokker og hajer i. Dyrene i dette akvarie kan kun røres, hvis de selv kommer til overfladen.

Nej, det er ikke et boblebad, de fodre fisk... og de plasker!

Bortset fra lidt blæksprutter, der formentlig ikke kommer i Øresund, er alle fisk, skalddyr mv. i akvariet fra havet omkring, vandet kommer også direkte udefra.
Modsat stort set alt andet i akvariet, er Sepia blæksprutterne ikke vildtfanget, men opdrættet i udlandet.

Øverst ser vi en 8-armet sprutte. Nederst en sepia sprutte.
Personalet er meget imødekommende, og da der stort set ikke var andre gæster, snakkede de rigtig meget med os. Det var meget lærerigt, og de virker reelt interesserede i det de render rundt og laver. Stemningen kan slet ikke undgå at smitte af.
En af de ansatte har været inde og fiske skallen fra troldkrappen op, da den skiftede, og har tørret den. Han hentede den så vi kunne se og røre. Virkelig flot stykke arbejde imo, og et jeg gerne havde snuppet med hjem ;)



Et rigtig godt sted at tage hen, især hvis man har børn, da stedet er meget børnevenligt. Det er også en god mulighed for at vise børn, hvordan det ser ud, ved vores egne kyster, uden man behøver en båd eller en dukkert i det kolde vand.