søndag den 18. august 2013

Ny kjole

Så fik man lige fat i en ny kjole, og jeg er helt vild med den :)

Den kommer fra Ecouture, og hold da mangle hvor har de nogle lækre kjoler.
Jeg var der ude i fredags, med min kære moder, og en af hendes veninder. Det er egentlig en webshop, men de har åben hver fredag.

Jeg tør ikke købe tøj online, fordi jeg har det med ikke at kunne passe ting, selvom jeg egentlig burde. Det er vel egentlig meget normalt... Man skal se om tøjet passer til ens figur. Der er vist ret langt mellem dem, der bare kan smide alt på, og så sidder det perfekt.

Selvom jeg burde smide en del kilo, var det faktisk ikke det der var problemet. Jeg var for storbarmet og bredskuldret til de kjoler jeg var helt forelsket i... Men når det er noget man oplever med jævne mellemrum, lade man sig ikke sådan slå ud ;)

En anden ting der er relevant for mig, er at man skal kunne amme i kjolen. Derfor ville jeg se dem IRL, før jeg købte noget...

Den kjole det er blevet, var en jeg havde luret på, på hjemmesiden. Det var ikke den jeg var gladest for, men da jeg prøvede den, var det helt sikkert den bedste kjole til mig. Den sidder super, og det er skønt at have noget på, hvor jeg ikke føler mig kæmpe stor - og det aller bedste, den er lilla... Så kan det jo ikke blive meget bedre.