Hold kæft hvor er jeg træt af det her lortede syndrom.
Livet bliver sjældent som vi havde forestillet os, men hvor gør det dog ondt at jeg ikke KAN. Det er ikke fordi jeg ikke vil. Jeg KAN ikke, men vil så gerne.
Afslag på studie. Nu er jeg 30, så det var ligesom sidste udkald for mit vedkommende. Så nu søger jeg ind på noget andet.
Men det gør alligevel pisse ondt.
Og det gør endnu mere ondt når folk stiller spørgsmålstegn ved, om det virkelig er det forbandede Triple X, eller om det ikke bare er helt normalt.

Og jeg er ved at  gå helt kold over at skulle søge ind på noget andet, hvor jeg ikke kender skolen. Jeg skal også ud og finde en lærer plads. Jeg kan slet ikke overskue det oppe i hovedet, og er så hunde ræd for alle de forandringer, og der er bare ingen der fatter det.
Jeg har INTET overskud. Jeg er forfærdeligt kortluntet.

Bleh, det bliver det, jeg kan slet ikke samle tankerne

Bamboo Spark

Såh... Jeg har fået en Bamboo Spark, og nøj hvor er den fed. Det er bare lidt ærgerligt at jeg ikke har så meget at skrive ned.

Det er sådan en dimmer, der mest af alt ligner et ringbind. 

Der er 3 forskellige modeller, alt efter hvilken elektronik man bruger til. Min er med gadget pocket, eftersom jeg bruger min telefon. Man kan også få til iPad og Tablet.

Inden i den, har man en speciel kuglepen, med noget specielt blæk, og så er der en plade, hvor man kan sætte en A5 blok fast. Så skal man bare have installeret Bamboo Spark appen, og VUPTI kan ens håndskrevne noter digitaliseres - HVOR SEJT ER DET IKKE LIGE?

Ikke mindst fordi ny forskning peger på, at det er bedst at tage noter i hånden.

Men hvorfor har jeg fået sådan en? Og er det ikke lidt noget juks, at man skal bruge en bestemt pen, og at det kun virker til A5?

 

Nu siger jeg at den digitalisere det du skriver. Teknisk set laver den bare et billede af det. Men i Bamboo Spark og Bamboo Paper appen, er det muligt at skrive eller tegne videre på dem. Det kan sikkert også gøres i andre tegne apps. Hvis man har en pen man kan bruge på sin telefon/tablet, kan man nemt rette i noterne digitalt. 

Personligt har jeg valgt at jeg gerne vil have en, fordi jeg regner med at skulle tilbage på skolebænken. Jeg kan godt lide at tage noter i hånden. Det er ikke fordi jeg ikke kan på en computer, men jeg tegner meget ofte samtidig med at jeg tager noter, og det går meget hurtigere når jeg gør det i hånden, end med en mus. Samtidig oplever jeg at tingene hænger bedre fast, hvis jeg skal sidde og skrive det ned i hånden. Jeg skal i højere grad tænke over hvad der sker, mens jeg i højere grad kan slå hjernen fra, og bare skrive hvad der bliver sagt, hvis jeg sidder foran en computer.

Det med pennen er lidt noget juks, for det er ikke den bedste pen i verdenen, og så vidt jeg ved, er der kun 1 farve (blå). Jeg kunne godt bruge nogle flere, da jeg som sagt godt kan lide at tegne til mine noter, og ofte kan et par forskellige farver være smart at have.

At det kun virker på A5 har jeg personligt ikke et problem med. Jeg var stort set gået over til A5 alligevel. Ikke af nogen særlig grund, andet end at det format egentlig passer mig ret godt.

Så nu kan jeg tage mine noter, og jeg skal ikke være bange for at smide dem væk, for jeg har en digital kopi. Det gør det også meget nemmere at dele dem med andre. Og jeg skal ikke fedte med at tage en computer op og ned hele tiden. Der skal  bare slås op, og skrives på første blanke side.
Den lille lilla dims oppe i hjørnet, er min stylus pen, til at skrive på min telefon med. Fik den til min fødselsdag, af min alt for dejlige mand. Vidste at jeg ville få en Adonit pen, men anede ikke at han både havde købt den alm, og den her labre lille mini sag i lilla.

Opvågning

I fredags var der noget der gik op for mig, som jeg aldrig rigtig har tænkt på før.

Jeg kigget nogle af mine skolepapirer igennem, og der så jeg, at jeg faktisk var ret tæt på at blive smidt ud af mit gymnasium. Det kan jeg, hånden på hjertet, slet ikke huske, men jeg fik helt ondt i maven af at tænke på det.
Det har jeg så gået og tænkt lidt over efterfølgende, fordi jeg jo også endte med at ryge ud af Biologistudiet - selvvalgt godt nok, men ud kom jeg nu engang.

Så havde jeg en samtale med en gut, og hvert ord der kommer ud, bliver efterfølgende vendt og drejet oppe i mit hoved. Der er hele tiden en lille stemme, der sidde og stiller spørgsmål til det der kommer ud. Er det nu for påtrængende? Er det irriterende? Er det bare for dumt at høre på? Skal jeg bare stoppe nu, og lade den anden snakke? Hvem vil overhovedet hører på det her? Det lød alt for bagklogt... Hvorfor er der nogen der gider lytte? Det må være ren høflighed. Skal jeg bare gå nu? Er det ok at blive?
Og sådan fortsætter det, om og om igen, efter hver eneste sætning der ytres. Og når de anden part snakker, kører der en konstant indvendig kamp om hvorvidt der skal svares, hvad der skal svares, at det er vigtigt samtalen ikke er om mig, for jeg snakker jo for meget, og ingen gider høre om andre, og da slet ikke mig.

Da jeg og knægten så kom hjem, slog det mig. Det er derfor skole er så svært. Det er ikke kun når lektierne er svære. Det er den konstante tvivl, der hele tiden snakker og aldrig er i ro, der gør det hele så svært. Det er ikke altid lige slemt, men det har det med at overtage totalt, så snart der er det mindste tegn på at være usikker.





Og så bliver jeg også så skide sur. For jeg VED at det ikke er normalt, det er noget jeg bare må leve med, og få det bedste ud af. Men i en støttegruppe for Triple X spurgte jeg for et stykke tid siden, om andre oplevede det samme. Det var før jeg tænkte, at det var det der er et problem i det daglige. Men jeg har af et par omgange fået at vide, at der skete alt for meget samtidig, af noget psykolog/psykiater. I sådan en støttegruppe håber man jo at finde hjælp og vejledning. Hvis der ikke er andre der oplever det, er det jo også fint nok. Men så skal man gud hjælpe mig have i hovedet "jajaja, hvis du har behov for at fortælle dig selv at det er anderledes for dig end alle andre kvinder, for at føle dig speciel, så må du jo gøre det" - hvad er det lige for en kommentar at få fyret af?
Det værste er, at folk ikke fatter hvor meget de ødelægger med sådan en udmelding. Så nu spørger jeg ikke om noget der inde mere, for jeg kan ikke lige overskue at skulle have at vide, at de hele er indbildning.

Så nu sidder jeg her, og ved at der kommer noget skolestart på et tidspunkt. Jeg vil stadig rigtig gerne en bestemt ting, men jeg er så uendeligt nervøs for at jeg ender med at springe fra, fordi hovedet får taget over.

Hæklet Pikachu

Jeg  har mere og mere fokus på min blog om chinchillaer, så derfor bliver stedet her forsømt. Det er egentlig også mest til pladder.
Men der har været et par forespørgsler på min hæklede Squirtle, så jeg er blevet nødt til at prøve opskriften efter.
Jeg prøvede den af på Pikachu, så nu har jeg næsten en færdig Squirtle OG Pikachu opskrift ;)

Vi kører forresten bedste genbrugsstil på Pikachu her. Det gule garn stammer fra nogle benvarmere, min mormor i tidernes morgen havde strikket til min mor :)