fredag den 23. december 2011

Rugbrød

Jeg er begyndt at bage rugbrød.

Opskriften har jeg fra min kære kusine, det er altid godt med en i familien, der er god til det med at bage :)

Men hvorfor lave rugbrød, når det kan købes alle steder?
For det første, så er jeg helt pjattet med hjemmelavet rugbrød, men det er nu ikke så meget derfor jeg laver det.
Jeg kan ikke tåle fuldkorns brød. Mange små børn har samme problem, hvor de ikke kan fordøje kernerne. Af en eller anden grund er min mave aldrig kommet sig over det, så kerner = nogo for mig.

Hele det her sundheds flip der plager DK, indebærer bl.a. at alt skal være fuldkorn. Det er stadig til at få alm. mørkt rugbrød, men udvalget er godt nok noget begrænset, og jeg er ved at være rigtig træt af at jeg må nøjes, eller helt undvære, hvis det ene mærke der føres, er udsolgt.
Så er der også et problem med at gå ud og spise. Både hos familie, venner og i byen.
Med undtagelse af nogle enkelte, er det altid fuldkorns brød der bliver serveret, og der er ikke et alternativ. Så må man nøjes med franskbrød, men noget pålæg er altså bedst på rugbrød, og så mætter franskbrød bare heller ikke på samme måde.

Får for at undgå problematikken med at jeg ikke altid kan få mit brød, så bager jeg det nu selv.
Næste skridt er at tage brød med, hver gang vi skal et eller andet sted hen - også hvis det er en restaurant af en eller anden slags.

mandag den 19. december 2011

Hvor skal man rette henvendelse (46xx/47xxx)

Jeg kunne godt tænker mig at komme ind i en form for støttegruppe, eller bare finde et forum, hvor jeg kan komme i kontakt med andre ligesindede.

Efter lidt søgen på internettet, fandt jeg frem til en forening, der lød som et sted jeg kunne bruge. Jeg rettede derfor henvendelse, og skrev lidt om mig selv, samt det forløb jeg havde været igennem, og om de evt. havde støttegrupper e.l. man kunne komme i kontakt med.

Jeg har nu fået en mail tilbage. Det er noget man har prøvet i foreningen, men det er faldet til jorden igen. I stedet blev jeg henvist til 2 andre foreninger, hhv. LEV og DanskHandikapForbund.
LEV beskæftiger sig med udviklingshæmmede, og det andet giver vel sig selv.

Nu sidder jeg så igen med en følelse af dyb frustration. Foreningen jeg rettede henvendelse til, omhandler sjældne kromosom afvigelser. Så vidt jeg ved, er 46xx/47xxx afvigelsen ikke specielt unormal. Jeg mener det er noget i stil med 1 ud af 1000 piger der har Trippel X syndrom, og det er så en procentdel af disse piger der har en mosaik, som det jeg har. Dvs. at der burde være god mulighed for enten at snakke med mosaikker eller rene Trippel X'er... Ca. 5000 muligheder hvis man tager udgangspunkt i at der er 5 mil mennesker i DK.

Men hvorfor henviser de mig til folk med handikap eller udviklingshæmmede?
Jeg er ikke udviklingshæmmet, og jeg har ikke et egentlig handikap. Det er ikke fordi jeg ser ned på disse mennesker, for mig at se er det super fedt, at der findes steder hvor man kan søge hjælp, hvis der er behov for det. Jeg har bare ikke lyst til at sidde og snakke med mennesker, der har det meget værre end mig. Hvis jeg vil føle at jeg overdriver, og i virkeligheden bare er en heldig, forkælet møgunge, der ikke har noget bedre at bruge tiden på, så kan jeg bare gå en tur på gaden, og se på de mennesker der går rundt dér, med div. problemer.

Mit problem er, at jeg går og tumler med en masse ting. Jeg ved ikke om det bare er mig, eller om det er relateret til mosaikken, og uden at snakke med andre i samme situation, har jeg ikke en chance i helvede for at finde ud af det. Trippel X syndrom er nemlig ikke noget, der er interessant at forske i, fordi der - så vidt vides - ikke er nogen særlige bivirkninger, om man vi.
Ingen udtalt sygdom = ingen interesse...

Jeg kan heller ikke fortså, at der ikke er nogen universitets hospitaler, der har interesser i at følge op på det. Det kan da ikke være så svært at sætte få gang i en form for forum, hvor mennesker med den type problemer kan komme i kontakt med hinanden...
Personligt har jeg ingen ide om hvordan jeg skal gribe det an. Velviljen er der ikke nogen steder fra, og nu sidder jeg bare og føler, at det heler er ligegyldigt. Det har ingen betydning, og hvis det her gør at jeg har nogle problemer i mit liv, så er det sådan set mit eget problem, og har ikke nogen interesse.

Jeg tror jeg ender med at hive fat i LEV og spørge om de har et forslag. Så er spørgsmålet bare, om jeg skal gøre det før eller efter jul.

Hvis der skulle side nogen der ude, der læser med her, og har noget af det samme ind over deres liv, så skriv endelig. Der kan altid smides en kommentar, og hvis man ikke har lyst til at skrive kontakt info, så skal jeg nok skrive min e-mail :)

torsdag den 15. december 2011

Brugsvejledninger mv.

Jeg elsker brugsvejledninger og indlægssedler.
Der står altid et eller andet genialt i dem, hvor man ikke kan andet end undres.
I langt de fleste tilfælde, må det være fordi dem der sælger tingen, vil dække sig ind juridisk.

I forbindelse med noget oprydning, fandt jeg en vejledning til en eller anden mekanisk dims, hvilken aner jeg ikke, for der er ikke billeder eller nærmere beskrivelser. Med min hang til underlige mekaniske dyr der kan danse, kan det være alt mellem himmel og jord, denne brugsanvisning hører til.

Her er noget af indholdet:
VIGTIGE OPLYSNINGER
  1. Ikke-genopladelige batterier må ikke oplades
  2. Genopladelige batterier skal fjernes fra legetøjet, før de oplades
  3. Genopladelige batterier må kun oplades under voksent tilsyn
  4. Batterier af forskellig type eller nye og brugte batterier må ikke blandes
  5. Batterier skal isættes med rigtig polaritet
  6. Opbrugte batterier skal fjernes fra legetøjet
  7. Forsyningsklemmerne må ikke kortsluttes
  8. Brænd ikke batterier, da de kan eksplodere eller lække
ADVARSEL!
PYNTEGENSTAND
DETTE ER IKKE LEGETØJ.

Noget af det giver god mening, andet er virkelig morsomt.
Og så kan jeg især godt lide, at produktet flere gange omtales som "legetøjet", men der sluttes af med at det absolut ikke er legetøj, men en pyntegenstand ;)

onsdag den 23. november 2011

Ondt i hovedet vs. sygeforsikring

Jeg er ved at være godt træt af at have ondt i hovedet, men jeg har ikke lyst til at tage til læge, for jeg skal have meldt mig ind i Sygeforsikring Danmark, og der kan man jo satme ikke være med, hvis man så meget som har været til lægen med en løbende næse.

Jeg er faktisk ret sur på det sygesikrings halløj... Har prøvet at melde mig ind før, men var for syg til at kunne komme ind. Nu er det så over 1 år siden, men de har stadig nogle noter om mig, og jeg kan sq da ikke huske datoen for hvornår jeg stoppede på mine piller. Det mest belastende er, at de skriver at de vil checke op på alle de informationer man giver dem - jamen så undersøg dog for helvede selv hvad jeg spiser eller ikke spiser, når I alligevel proklamere at I har tænkt jer at læse det igennem efterfølgende -_-

Ville det ikke være nemmere, hvis de f.eks. sagde: Du kan godt være medlem, men fordi du har fået forskellige antidepressiver, p-piller og migrænepiller over en længere årrække, så vil vi ikke dække udgifter til dette i fremtiden.
Det kan jeg da sagtens leve med, og ville heller ikke føle mig snydt. I stedet skal man nærmest gøres ud til at være en skurk, og have sendt et eller andet lortet stykke papir med posten, med information om at man skal være sandfærdig, for de skal nok finde ud af det hvis man lyver :s

Jeg har mest lyst til, at bede dem rende mig et vist sted, men på den anden side ville det altså være rart med sådan en sygeforsikring...

tirsdag den 25. oktober 2011

Kriller i maven

Nu er det ved at være oppe over...

På fredag skal jeg ind til informations tutelihej på Rigshospitalet.
Jeg glæder mig rigtig meget til at komme der ind, og få noget information.

Min mor har desuden fortalt nogle i familien om det. Det er virkelig dejligt.
Så kommer det ud, og hvis folk er dumme, har jeg muligvis en forklaring på problemet.

Jeg glæder mig især til at hører om de kan fortælle mig noget jeg ikke ved.
Det håber jeg virkelig på de kan, og jeg krydser fingre for at det bliver en informativ dag.
Selvom der er information på nettet, er den noget begrænset.

Det er ca. hvad min verden handler om for tiden. Det, og så chinchillaer.

lørdag den 8. oktober 2011

46 xx/47 xxx

Ja, jeg har så ikke rigtig været aktiv her inde et stykke tid.
Dette skyldes at jeg har haft alt for mange ting i hovedet.

Jeg har denne her kromosomfejl.
Jeg har aldrig fået noget navn på det, jeg har bare fået at vide at jeg både har xx og xxx.
Der er aldrig blevet fulgt op på det, på trods af at man aldrig før havde set konstellationen, da min mor i sin tid fik taget en fostervandsprøve.
Den skulle ikke gøre andet, end at intelligensen ligger en smule under den normale kurve. I praksis vil det sige, at det reelt ikke er noget der vil kunne måles, da man stadig kan ligge fra høj intelligens til lav intelligens, men nogle point under det man "burde" have haft i intelligens.

Der har som sagt ikke været nogen interesse i at følge op på det. De gange vi har prøvet (mine forældre og jeg) har det været en utilfredsstillende oplevelse, hvor vi er kommet der fra med mindre information end da vi kom.

Jeg har til gengæld fået at vide, at ved ønske om graviditet, var det relevant at følge op på det, da risikoen for XXX piger og XXY drenge ville være forøget.

Da vi går og overvejer at starte familie, måske ikke nu, men gerne inden for et par år, følte jeg at tiden var inde til at hive fat i Rigshospitalet igen.

Her får jeg at vide, at risikoen for de børn jeg troede jeg kunne få, reelt ikke var der, men i stedet har jeg så fundet ud af, at de rent faktisk kalder det jeg har, for Trippel X eller en Trippel X Mosaik.

Hende jeg snakkede med var rigtig flink, så det var jo godt nok.
Men det var lidt nedslående at få at vide, at man ikke gik ud fra der havde været problemer, når man ikke havde henvendt sig.
Nu skal jeg så ind til en samtale/informations halløj, omkring det.

Det er enormt frustrerende. Jeg føler mig totalt svigtet af systemet på det her punkt. Så på den ene side var det forløsende at få at vide, at ting jeg har gået og bakset med hele livet, kan skyldes dette, og på den anden side var det vanvittigt frustrerende, at jeg selv har måttet finde ud af hvad det hed, læse mig frem til det, og efterfølgende få noget hjælp.

Der er en række træk der definere Trippel X Syndrom piger. Jeg har formentlig nogle af dem, men ikke dem alle.
Problemer med at lærer specifikke ting, depressioner og noget socialt-halløj kan være knyttet til dette.

Jeg ville egentlig ikke have mit liv havde været anderledes, for så ville jeg ikke være hvor jeg er nu.
Men på den anden side, er det for dårligt at man har skulle afhjælpe ting via omveje. Jeg bliver også sur på mine forældres vegne.
Som det sidste, synes jeg det er enormt ringe, at man ikke har holdt kontakten med mig, for måske at lærer noget nyt. Det kunne muligvis have været med til at hjælpe andre mennesker.
Men forskningen er først rigtig kommet frem for en 5 år siden...

Det bliver nu eget godt at komme der ind og få snakket det igennem.
Mit hoved har været fyldt med det her den sidste lille måneds tid, og jeg ved ikke rigtig hvornår det går over igen.

Noget af det mest positive ved hele misæren er, at nu kan jeg sige til folk hvad problemet er, når der bliver smidt dumme kommentarer. Så slipper jeg for de der "tag dig sammen" bemærkninger, eller hvad folk ellers kan komme med af dumheder.
Og det er da godt at min mor bestemt ikke mente at et kollegie var noget for mig, som der ellers var folk der mente jeg ville have godt af. Bare synd hun ikke havde denne viden på daværende tidspunkt *suk*

Og så lige det faktum at jeg har droppet at læse biologi.
At få det så elendigt af et studie, kan ikke være meningen. Så nu står den på jobsøgning, og så vil jeg prøve at læse noget andet om et par år :)

mandag den 5. september 2011

Håbløst lægeksift

I forbindelse med flytning ville jeg egentlig gerne have beholdt min foregående læge, men eftersom han gik på pension nogen lunde samtidigt med at jeg flyttede, kunne jeg lige så godt finde en nu.

Jeg ville gerne have haft kærestens læge, men hun var "optaget", så jeg skulle vælge mellem de ledige læger i mit område.

Og det er så her man begynder at forstå, hvorfor nogle læger frit optager patienter. Magen til elendig service skal man da lede længe efter.
Dem jeg fik - ja, det er 2 læger samme sted - har telefontid 1 time dagligt. I denne ene time skal man både bestille tid, få svar på prøver og forny recepter. Så kan man jo selv gætte sig til hvor nemt det er at komme igennem på den ene time.

I forbindelse med at jeg havde dem, blev jeg syg. Det startede ikke ud som noget særligt, men til sidst mente min mor at vi var ude i noget akut, hvor jeg skulle ringe til deres akut nummer. Jep, sådan et har de også. Det er åbent i de timer man kan ringe til alle normale læger.
Så jeg fik ringet, og fik at vide at de ville vende tilbage,  men det skete bare ikke... 4 timer efter de sagde der ville gå en ½ time før de ville ringe igen, opgav jeg og besluttede mig for at finde en ny læge.

På trods af den komplette inkompetence, de to læger udviste, skulle jeg betale for at skifte læge. Fordi kæresten og jeg bor sammen, kunne jeg få hans læge.


Her bliver jeg nødt til at uddybe noget.
Når man skifter bolig og læge inde på Borger.dk får man en formular, hvor man bl.a. skal sætte et hak, hvis man gerne vil have at ens journal bliver sendt videre.
Da jeg skulle ned på Københavns Borgerservice for at skifte 2. gang (det kan nemlig ikke gøres digitalt, hvis lægen har lukket for tilgang), blev jeg ligeledes spurgt om jeg ville have mine journaler sendt videre.
Begge gange fik jeg sagt ja til at få sendt mine journaler videre.

I forbindelse med den nye-nye læge, har det været et helvede at få hjælp - de har nemlig ikke haft mine journaler.
Så kan det næsten ikke blive mere intelligent.

Udmeldingen har hele tiden været, at jeg skulle ringe til den nye-gamle læge og få sendt det videre, men det har mildest talt været lidt problematisk, med den ene times telefontid.

I dag beslutter jeg mig så for at ringe til min gamle læge. Min mor bruger nemlig ham der har overtaget klinikken, så jeg går ud fra nummeret er det samme, og det var det.
Her viser det sig så, at mine journaler aldrig har forladt min første læge.

Så undre man sig jo lidt over, hvorfor helvede jeg skal fortælle at jeg vil have mine journaler overført, når jeg i sidste ende selv skal ringe og få det gjort.

Nu sidder jeg tilbage med en dårlig fornemmelse i maven, og føler mig en smule dum, alt sammen fordi Borger.dk ikke har en skid styr på tingene.
Mange tak for det - det virker jo på ingen måde overflødigt at jeg skal oplyse om jeg vil have sendt mine ting videre, når det alligevel er mig der skal hive fat i lægerne og få ordnet tingene -_-
Og tak for den totale mangel på oplysningen om at jeg selv skal ringe og få det sendt videre.

Det er altid noget det er nemmere at dø med Borger.dk... Så har jeg noget at se frem til.

lørdag den 3. september 2011

Nyt design

ARGH...
Blogger har fået nyt design :s

Det er ikke fint... Jeg vil hellere have det gamle tilbage.

Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor det er sådan, at når der kommer nye ting ud, skal de helst se så sterile ud som muligt. Det er ikke kun på nettet, det er alle steder.

Ud med de varme farver, og lad os please hypokonderne.

lørdag den 27. august 2011

2 sange

Først den sjove:



Så den sjove, der samtidig er rigtig god, så man går og nynner den laaang tid efterfølgende:

mandag den 8. august 2011

Smiley mania

Jeg skal lige have prøvet noget af...
Det er muligt indlæget ikke bliver her.




Nyt forsøg med smilier

Det var rigtig sjov at prøve at lave nogen sidst, men jeg var ikke helt tilfreds med resultatet...
Denne gang har jeg prøvet at lægge noget mere skygge på dem, og så der ikke nogen sort linje omkring dem... Jeg kan dog ikke helt afgøre, om jeg burde lave den linje en smule mørkere, eller om den er fin nok som den er nu.



Jeg overvejer desuden om jeg burde sætte tempoet ned på sveden på den øverste.
Burde skyggerne være mørkere? Eller er der nok dybde i ham?

Og så en lille bonus:






De er ikke perfekte, men man skal jo starte et sted :)
Den røde burde nok have været en smule mere rød...

De er lavet til kæresten.Altså blyant + de to cirkel ting.

tirsdag den 2. august 2011

Hvad med mine rettigheder?

Jeg blev inviteret til at deltage på en side der hedder Netlog.

Da jeg er lidt for glad for at hoppe med på sådan nogle ting, mest af alt bare for at se hvad det er (det er jo ikke for ingen ting man benytter sig af hhv. fjæsbog, myspace, twitter og google+), måtte jeg jo lige melde til.

Som med så mange andre af denne type sider, lægger folk glædeligt billeder op i stride strømme.
Personligt lægger jeg ikke et eneste billede ud, noget som helst sted, før jeg ved om det stadig er mig der har den fulde ret til billedet - lige med undtagelse af google... her har jeg faktisk ikke fået læst op på det.

Nå, men da jeg læser deres betingelser igennem, er dette hvad jeg støder på:

Copyright Massive Media NV ©2006. All rights reserved. Al tekst, alle billeder, tegninger og al grafik på denne side er beskyttet ved copyright. Du kan printe dem ud til privat brug. Al anden brug kræver tilladelse fra Netlog.
Når en bruger tilføjer data, der er tiltænkt synligt for offentligheden, heri inkluderet, men ikke begrænset til, tekst, billeder, tegninger til profilsider, gæstebogsbeskeder, kommentarer, billedbeskrivelser etc., giver brugeren Netlog ubegrænset licens til at udbrede, bruge, behandle, oversætte eller redigere disse data.

Det er helt  grotesk efter min mening, at man i den grad bare overtager alt der hedder copyright...

Man kan ikke andet, end at tage sig til hovedet, og spørge hvor ens rettigheder blev af?

mandag den 4. juli 2011

Hvad gør man lige?

Ud med frustrationen, ind med den gode luft og positive energi...

Hvad gør man lige ved folk, der ikke kender til god forum skik og brug, og egentlig er trolls, men som sådan ikke gøre andet end at skrive nedladende om tingene så snart lejligheden byder sig?

Og hvad gør man så, når man forsøger at få noget positivt frem, men man bliver modarbejdet indefra?

Jeg er ved at opgive. Det virker totalt håbløst, at være den eneste der reelt laver noget, men så snart man gør noget mere omfattende, kommer der brok fra alle sider.

FUCK YOU WORLD

Kunne være man bare skulle sætte sig ind og slå nogen ihjel i Assassins Creed. Det er så dejligt afslappende med en snigmord i ny og næ.

fredag den 1. juli 2011

Hæklet løve

I anledning af min yngste fætters fødselsdag, lavede jeg den her til ham

Lige pludselig var tiden ved at løve (harhar) fra mig, da jeg havde glemt en koncert jeg skulle til (noget musikskole halløj)
Billederne er taget i toget på vej til fødselsdagen, da det endte med at jeg måtte give ham det sidste hår på der Dx
Tror jeg har brugt 5+ timer på bare at sætte hår på hovedet af ham...

Ind til videre har alle meldt ud at det ligner en trold... Det gør nu heller ikke det store. Det vigtigeste er at min fætter så ud til at blive glad for den. Han tog den op med det samme, og sad med den ^_^

Alt er syet sammen i hånden. Der er ikke brugt lim e.l. til ham, så han er 100% børnesikker.

onsdag den 22. juni 2011

phpBB

DØD VED KØLLE!

Det er hvad jeg tænker, hver gang jeg skal lave noget nyt inde på forummet.
Hold op hvor er det system idiotisk lavet... Måske er det bare den danske oversættelse der er direkte stupid, men administrationsdelen som helhed virker tåbeligt.

Det tager en evighed at fatte hvad der sker, så fatter man det endelig, og så er det noget forkert man har gjort - GAAAAAAAAAAAAAAAAAH

Jeg er ikke så svær at stille tilfreds.
Jeg vil kunne godkende en bruger eller slette en bruger, uden jeg behøver bruge ½ time på at forstå hvad helvede der foregår.
Jeg vil kunne oprette nye underfora, uden den sætter en masse ligegyldige eller private informationer (som mit navn og kodeord) ind i bokse hvor det ikke har noget at skulle gøre.
Jeg vil kunne ændre andres profiler, f.eks. tildele nye kodeord, uden den både giver mig og den jeg giver et kodeord, et nyt kodeord - men det er åbenbart for meget forlangt.
Jeg vil kunne flytte et indlæg nemt og hurtigt, fra et underforum til et andet, uden den laver en skov af genveje. Genvejene er for såvidt helt fine, men det er irriterende at jeg ikke kan finde ud af hvor man sletter dem - og så kommer vi igen tilbage til den elendige danske oversættelse.
Jeg vil kunne udelukke brugere, så de rent faktisk bliver udelukket.

Så sidder der måske nogle kloge hoveder, og tænker at det er så pisse nemt, og det er mig der er noget galt med... Men vi er altså et par stykker der ikke aner hvad der foregår halvdelen af tiden.

Hvordan kan man lave noget, der er så gennemført elendigt?
Det er som om det er ved at blive normen, at jo flere opdateringer der kommer, jo mere elendigt bliver det man sidder med. Det er ikke kun gældende for phpBB, det er en generel ting for open source ting, mange mennesker bruger.

Blah.... jeg vil have et andet forum.
Et der er let og overskueligt, hvor de mest basale ting giver mening, og resten kan man nemt læse op på.
Det er slamkode gider jeg simpelthen ikke mere.

fredag den 27. maj 2011

Mere bog

Jeg burde egentlig lægge det her i bloggen om chinchillaer, men det er her inde af en eller anden grund, og så får det lov at blive her.

Det ser ud til, at der er ca. 12 kapitler færdige ud af 15 - dette er eks kildehenvisning mv.

Så der mangler kun 3 kapitler - juhuu ^_^

Når de sidste 3 er lavet, er planen at det hele bliver smidt over i Word, læst igennem og evt. omskrevet hvor der er behov for det.
Det kommer nok til at tage et stykke tid.

Når jeg så er færdig med det, skal den ud til mennesker der gider læse den for mig, og så tilbage til mig, med evt. kommentarer.

Så mangler der kun billeder, og afsted til forlaget... Hvis der ellers er nogen der gider have den.

Det eneste der ikke ender med at være færdigt, er selve opsætningen. Den regner jeg med at et forlag er villig til at hjælpe med.
Alt andet burde være nogen lunde færdigt, inkl. retskrivning og tegnsætning.

onsdag den 27. april 2011

Tåbelige læger

Det her er det dummeste jeg længe har været med til.

Okay, så jeg er syg. Ikke noget med feber eller noget, bare noget Roskildesyge, og så at jeg med jævne mellemrum sveder som et svin.
Her ud over er jeg begyndt at få nogle mavekramper. Begyndt er måske ikke den rigtige betegnelse. Det startede søndag, og er ikke specielt slemt nu, men det er der.

Nu er det så blevet for meget... Jeg vil til lægen, for jeg er konstant tørstig, og ender med at blive dehydreret i det her vejr.
Men min nye læge - læger er det vel nærmere - fantastiske som de er, åbner først klinikken kl. 14, og telefonen kl. 15.
Så gæt engang hvem der ikke kan komme igennem. Den er nu 15.50, og der er konstant optaget.

Det her kan jeg virkelig ikke bruge til noget...
Nicks læge ser fornuftig ud, og selvom hun egentlig ikke har plads, så kan jeg som sådan godt komme der ind, nu når jeg er samboende med Nick.
Det tror jeg sq jeg gør!

Det her her er bare for dumt...

mandag den 18. april 2011

Ny side

Nææh...
Der er sørme kommet ny tap/side her inde :)

Jeg har fået samlet et par web comics jeg godt kan lide, og så tænkte jeg, at det var værd at dedikere en side til dem.

Der er langt mellem de web comics jeg falder for. Jeg ved ikke rigtig hvorfor det er sådan egentlig, men sådan er det.
Det er ligesom med tegneserier/grafiske noveller, eller hvad de nu hedder på dansk.
Når alt kommer til alt, er jeg meget mere til tegnefilmene. Men her går det så også helt galt for mig. Jeg driver både min mor og Nick til vanvid  med mine tegnefilm xD

Virkelig kedeligt lille indlæg, men der trængte til at ske noget :)


- Kender I det når man slår en bøvs, og det virker helt befriende?

søndag den 3. april 2011

Tegneserie konkurrence

Jeg har lige anskaffet et nummer af basserne.
Bagerst i bladet ser jeg til min fryd, at der er en konkurrence for striber. Præmien lyder på 35.000. Det i sig selv lyder næsten for godt til at være sandt, men tænk bare hvis man kunne få udgivet sine ting.

Min første tanke falder på min let sære serie DyreParken... Godt nok har jeg ikke lige 12 striber færdige på stående fod, men jeg har en hel del udkast til ting, så det ville være en mulighed.
Så jeg læser lidt videre, og ser at de skal bruge serier i proportionerne 24cm bred x 15,5 høj.
Og det er så her filmen knækker.
Det kommer ganske enkelt bare ikke til at ske!

Men til alle jer danskere med sære hygge-striber, eller ideer til sære hygge-striber, der kan overholde kravene, så prøv at søge på Basserne og EkstraBladet.
Det er dem der kommer til at udgive den nye serie.

Bidrag skal være indsendt senest pr. 26 april (og af en eller anden mærkelig grund, skal de både have dem pr. sneglepost og e-mail), og så bliver der udtrukket en vinder 28. maj.

Kommune - Fail

Nicholas og jeg har lige været ude og gå.
På vores lille tur rundt i nabolaget, kommer vi forbi det lokale kommunekontor, og ser følgende på døren.



...

Halemejse

Da jeg var hjemme idag for at bygge nogle nye bure til dyrene, fik jeg set en halemejse :)
Ud fra beskrivelsen på DOF's side, har det været den sydlige underart, da den havde to meget markante striber i hovedet.

Det er simpelthen den mest charmerende lille fugl.
Vi lavede bur, der hvor mine forældres biler holder. Det er en form for åben carport, der kun har en lukket side.
Den lille pip kom "ind" snakkede på livet løs, fandt et eller andet og fløj så igen.
Første gang jeg så den, var egentlig slet ikke der, men i hjørnet på et vindue lige ved siden af carporten.

Efter et partimer, kom den lille pip tilbage, men den var ikke alene. Den havde taget magen med, så blev der ellers snakket og ledt efter redemateriale. Men lyden fra en boremaskine skræmte dem væk. Egentlig underligt, når de kunne sidde ganske få meter fra os, uden at virke påvirkede af det.

Det eneste der undrede mig var, at de tilsyneladende gik efter spindelvæv.
Og det er så her jeg må erkende, at mit kendskab til fugle er noget begrænset, som udgangspunkt siger fugle mig ikke det helt vilde.
Men efter lidt læsen inde på DOF's side (linket øvers), kunne jeg se, at de hæfter lav på deres rede vha. spindelvæv :)

Så nu kommer der nok små halemejser hjemme hos mine forældre.
Det sjove er, at der har været halemejser i et par år, men de plejer at holde til et andet sted i haven. Jeg kunne desuden sværge på, at det plejer at være den nordlige underart jeg ser.
Så det er muligt, at der er kommet et nyt par der har slået sig ned i området.

Man burde faktisk sætte sig ned en dag, og så skrive alle de fuglearter ned, man ser i området.

Det er desuden til at mærke, at vi nu bor i KBH.
Der er slet ikke så stor variation i dyrelivet her inde, som der er hjemme hos mine forældre. Og det er ikke fordi der er noget galt med skader (og div. andre kragefugle), byduer, lidt solsorte og gråspurve/skovspurve, det er bare ikke helt det samme, når man er vant til at have meget mere at se på.
F.eks. savner jeg spætmejse, spætte og skovskade. Alliker er ligeledes super underholdende, men det er bare ikke det samme her inde. Ikke når man er vant til at have et allikepar, der bygger rede det samme sted hvert år, og man kan følge dem og deres unger fra år til år.

Ja, noget udpræget bymenneske er jeg altså ikke.

onsdag den 9. marts 2011

Hækle chinchilla

Wee - så har jeg endelig fået mit chinchilla-mønster ^_^

Jeg kunne nok godt selv have lavet en, men June fra www.planetjune.com har nogle virkelig fede og meget naturtro mønstre, så jeg spurgte om hun ikke kunne lave en chinchilla til mig ^_^
Så jeg måtte slippe $25 for et chinchilla mønster, som June har ret til at sælge til andre.
Hun skrev, at hun normalt tager $50 for mønstre, men hun regnede med at det blev nemt at få solgt nogle eksemplarer, og så plejer det at ligge på det halve.
Jeg kunne også have fået rettighederne til mønsteret, men så skulle jeg vist have sluppet $100-$150 for det i stedet. 
Lige nu er det til salg inde på Planet June.


Se lige hvor sød den ting er <3

Så nu skal jeg bare have lavet min hest færdig, og så skal jeg prøve at lave ham her. Men jeg skal have fat i noget mere pelset garn end på billedet.

tirsdag den 8. marts 2011

Hest til Melanie

Ja, Melanie fylder så 3.
Det er min niece hvis det skulle have interesse.

Hun ønsker sig en masse ting, men snedig som jeg er, har jeg besluttet mig for at hun da skal have en heste-bamse.
Jaja... For Melanies mor er nemlig heste tosset, og derfor har Melanie en hest, så nu laver jeg ham. Egentlig er det vel ikke rigtig ham, farven er lidt forkert, og det bliver mere i stil med en krammebamse en en egentlig hest.

Photobucket


Fik jeg nævnt at jeg kun har til fredag, for vi skal til føs'dag lørdag, og hvis den ikke er færdig fredag, skal vi ud og købe noget -_-'

Lige nu har jeg lidt meget lyst til selv at beholde den XD

Hovedet er blevet lavet i løbet af i dag og nat. Jeg kan næsten ikke holde op igen. Men kroppen er ret kedelig at lave, så det er lidt nemmere at lægge det væk nu.
Den røde grime kan tages af. Jeg overvejer også at lave et dækken.
Manen er monteret lidt underligt, og det kunne gøres meget hurtigere:
En tråd af en given længde føres igennem to masker.
Herefter bindes tråden sammen på midten, så den sidder fast, og der er nu 2 hår i manen.

Sådan er fremgangsmåden. Jeg ved det er besværligt, og jeg kunne have gjort det anderledes, men det skal også kunne holde til noget, og jeg er bare ikke sikker på hvor godt det ville blive, hvis jeg monterede det anderledes. Andre kunne sikkert få det til at sidde helt fint, men jeg er ikke andre ;)

fredag den 25. februar 2011

DDTank

Det er alt for længe siden jeg har skrevet noget her inde. Det kan være jeg begynder på det igen.
Alt virker bare så hektisk for tiden.

Nå, men jeg vil lige dele lidt om det her spil jeg er gået i selvsving over.
Det hedder DDTank, og var noget jeg fandt gennem facebook, selvom det ikke ligger direkte på siden, som man ser ved så mange af de andre facebook spil.
Det ligger inde på noget der hedder GameGamma
Men hvad er DDTank så?
Jo, det er dybest set en ny udgave af det gamle Tanks hvor man i stedet for at have tanks, er små chibi-lignende figurer der skyder løs på hinanden med forskellige våben - og det er uhyggeligt vanedannende^_~

Jeg er så også kommet ind i en league der hedder oOBubbleSOo
Det er første gang jeg har prøvet at være i en league, der var så underholdende at være i.
Vi har fået en FB gruppe, og der skulle laves noget profilbilled-halløj, så dem der ville, kunne prøve at lave sådan noget.
Og her er min udgave så:


Det er cirka sådan figurene ser ud, de har bare noget mere udstyr på. F.eks. hatte, briller, vinger o.l.
Fyrens øjne blev rimelig fucked. Det er hvad der sker, når man ikke har tegnet et stykke tid... Farvelægningen hjalp faktisk på han øjne ;P

Det han holder er et myrehoved. Tøsen står på en Gulu.
Det fyren står på, er et af de våben der er i spillet. Det pigen har på ryggen, er det våben jeg har ^_^

Hvis du mangler noget at få din tid til at gå med, som kom med ind i DDTank verdenen - men pas på, den giver ikke sådan lige slip igen ^_~

mandag den 3. januar 2011

Godt nyt år

Eller godt nyt hår som jeg ynder at sige.
Nå, men det var egentlig bare for at aflede for, at jeg har flere smilier -_-
Jeg burde læse til eksamen og lave lejlighed, men det her er meget sjovere ;)

Mus - alternativ udgave af at være sur, og større hjerter...

Øgle - alle udgaver

 Chinchilla - hop, det er mest af alt et eksperiment...


Ud over dem her, skal jeg også have lavet nogen der rækker tunge, og så overvejer jeg at  lave nogen der krammer... Måske laver jeg en sur udgave af en af dem, der banker i bordet, og har en blodåre der dunker smatidig.
Det er faktisk ret sjovt at lave variation i dem :)

søndag den 2. januar 2011

Frikadelle slag

Nick siger at det ligner en frikadelle og ikke en hånd der bevæger sig frem og tilbage.
Den er ikke optimal, det ved jeg, men man skal jo starte et sted ;)

Enjoy