mandag den 19. marts 2012

Frø til altanen

Sidste år overvejede jeg at købe frø inde fra Frøbutikken, men da det var lidt sent jeg var ude, blev det ikke til noget alligevel.

Nu har min mor snart fødselsdag, og jeg vil rigtig gerne have tallerkensmækkere ud på min altan i år, så jeg tænkte at det var oplagt at købe frø nu... Det blev en smådyr fornøjelse.
Sådan er det jo desværre, når et sted har en masse sjove ting, man gerne vil have fingrene i.

Det er dog begrænset hvad vi kan have på altanen, men jeg regner med at vi skal have:
Tomater (mine forældre er så søde at give os en plante)
Basilikum (cirton)
Div. tallerkensmækkere
Yin Yang bønner
Salat.

Her ud over har jeg nogle purløg og noget fransk syre fra sidste år, der er på vej op igen, og jeg har anskaffet nogle vibeæg (alm. og nogle bordeaux/gule).
Det skal nok blive fint der ude i år :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar