tirsdag den 3. april 2012

Rod

Det hele er noget rod oppe i mit hoved.

Oven i det føler jeg mig simpelthen så svigtet af systemet.
Sidder i en lukket gruppe for Tripel X og pårørende.
Det er så vanvittigt frustrerende, at hører hvor meget hjælp der er at hente i USA. De har endda en klinik i en eller anden stat, hvor de får tilbudt at være en hel uge, for at få tests, information og så kan de stille spørgsmål.
Her hjemme bliver man bare børstet af med, at det ikke er noget særligt, og det er helt normalt.

Men de har for pokker aldrig prøvet det, så hvordan hulen ved de at det er helt normalt?
Det føles altså ikke helt normalt, når ens hjerne bare bryder sammen. Jeg kan bedst sammenligne det med at hjernen trænger til et reboot.
Jeg er simpelthen så sløv, og orker ikke rigtig noget, lige bortset fra en time eller to dagligt.
Tanken om at skulle noget, også flere måneder ud i fremtiden, er helt uoverskuelige, og jeg har mest af alt lyst til bare at hyle over det.

Ved også godt hvad der har udløst det, men der vare bare ikke en mulighed for at sige nej.

Jeg må dog sige, at det passer mig rigtig godt at jeg ikke er blevet proppet fuld af piller som lille, for jeg har lidt et indtryk af, at det til dels er hvad der sker hos de amerikanske børn og voksne med Tripel X.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar