At se anderledes ud eller opføre sig på en bestemt måde, kan ikke undgå at få en til at stå udenfor en del af tiden.
Det er sq hårdt ikke at følge strømmen, men det er endnu mere hårdt at følge med. Sådan har jeg det i hvert fald. Det er ikke sjov at være noget, man ikke kan stå 100% inde for.
Men hvor er jeg dog træt af at blive stemplet som "Hende den underlige", eller "Hende orginalen" eller hvad folk nu kommer med.
Jojo, jeg har mine særheder, og dem står jeg ved. Det er sådan jeg er, og jeg hverken kan eller vil lave om på det. Men det betyder altså ikke at der ikke er et individ inde bag ved.
Jeg er træt af at blive set som et 2. rangs menneske. Det er i hvert fald den oplevelse jeg tit har.
Mine ideer bliver skudt ned, lige gyldigt hvor gode eller dårlige de er. Det er endda ikke så lidt jeg oplever, at andre "samler mine ideer op", og bruger dem, hvorefter alle bukker og nejer.
Det kan være inden for alt. Samtaler, projekter, you name it.
Det er en virkelig stor belastning.
Det går mig også svært meget på, at når jeg engagere mig i et projekt, så er det med krop og sjæl. Så gider jeg virkelig ikke bare viftes af med smådumme kommentarer eller ved at blive ignoreret totalt.
Hvorfor så i det hele taget spørge om man vil være med i første omgang?
Jeg tror måske mit problem ligger hos de her mennesker, der er lidt over middelklassen, men ikke rigtig er oppe i "den rige ende".
De er så forbandet belastende. Man skal hele tiden trynes, fordi man ikke er god nok. På trods af at ingen af dem har nogen som helst ide om hvor jeg ligger henne af. Jeg ligner nok bare en der ikke rigtig er noget ved... Og det er der jo heller ikke noget galt i.
Men dem her... De har så forbandet travlt med at bruge en masse store ord. De slynger om sig med det ene store ord efter det andet, i en sådan grad, at man til sidst sidder og undre sig over om de overhovedet aner hvad de snakker om.
Nej, jeg bruger ikke mange store ord. Hvorfor? Fordi jeg helt ærligt ikke kan se hvorfor. Der er jo ikke en levende sjæl der snakker sådan til daglig. Jojo, der er nogle genier der ude, der snakker virkelig sært, men det virker ikke så indøvet. Det virker som om, det for dem, dalder helt naturligt. Det andet pis med at bruge det ene sære ord efter det andet, bare for at lyde intelligent er sq for dumt.
Jeg skal vel bare accepterer at jeg er relativt meget enspænder.
Uintelligente samtaler er fine nok, men uintelligent i "hvor er det fedt at være fuld" genren er bare ikke fedt at hører på konstant. Det er heller ikke specielt fedt at sidde og høre på en uintelligent samtale, hvor folk slynger om sig med "intelligente" ord.
Gad vide om de her mennesker i virkeligheden er psykopater?
Psykopater er bl.a. kendetegnet ved at de kan en helvedes masse flotte ord og kan snakke for deres syge moster. Men lytter man ordentligt efter, er der ikke andet en flotte ord. Alt hvad der bliver sagt er ligegyldigt nonsens ingen har gavn af at lytte til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar