onsdag den 13. januar 2010

Planteæder problematik

Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at jeg intet problem har med vegetarer/veganerer eller hvad man nu måtte kalde sig, så længe det ikke er noget jeg skal påduttes.
Jeg har helt bevidst truffet mine valg om indtagelse af de fødevarer jeg spiser, og ved udemærket godt hvilke konsekvenser det har at jeg f.eks. spiser kød.


Når det er sagt, er der rigtig mange vegetarer der virker en tand hykleriske.
Der bliver konstant snakket om dyrevelfærd, når det kun er et fåtal af dem man snakker med, der reelt ved noget som helst om hvad de snakker om. De fleste ved naturligvis noget om svine transporter og noget om hvordan burhøns har det, men ud over det virker det ikke rigtig som om man er interesseret i at sætte sig ind i tingene.

Og så for at vende tilbage til mig, så har jeg nogle ting jeg helt konsekvent går udenom:
  1. Fois gras
  2. Tun
  3. Blåmuslinger
  4. Buræg
  5. Haj finne produkter
1: Det er muligt at nogle mener at det smager godt, men jeg kan slet ikke have den måde man behandler dyrene på. Så personligt er det aldrig noget jeg kommer til at sætte tænderne i.

2: Der er problemer med overfiskning på nogle tunarter, så de er blevet truet. Så længe jeg ikke kan være sikker på hvad det er for noget tun jeg propper i munden, propper jeg ikke tun i munden. Må dog indrømme at jeg et par gange er faldet i og har indtaget tunmussé.

3: Der har været (og er vist stadig) problemer med ødelæggelse af de danske muslinge banker, der fører til iltsvind rundt omkring, samt et utal af andre dyr får problemer med at finde tilstrækkelig føde.

4: Det er ikke sådan at jeg går ud og kigger på hvad for æg jeg får serveret, men jeg køber aldrig selv æg fra burhøns.

5: En lang række hajer bliver indfanget, deres finner bliver skåret af, og den levende haj bliver smidt tilbage i vandet. Om der er tale om truede arter bliver der ikke taget højde for.


2, 3 og 4 kan der som sagt ske undtagelser med. Jeg vil ikke være uhøflig til selskaber, når jeg nu godt kan lide tingene. Men i privaten eller til privat tam-tam sker det ikke.

Dette er ikke noget jeg er interesseret i at pådutte andre. Man kan spise hvad man vil, jeg har bare nogle ting jeg ikke spiser, og det har jeg mine grunde til.

Men så sidder der desværre nogle mennesker, og føler sig enormt hellige.
Det er næsten altid den der kæphest med at slå en streg for dyrevelfærden. Jeg føler min nu ikke specielt dårlig bare fordi jeg spiser svin, ko og kylling.
Næsten al det svin og ko vi får, ved jeg desuden har haft det godt. Det er købt privat hos en landmand, og ikke i et supermarked.

Det er egentlig spøjst, for der er et hav af fødevarer der hvert år går tabt, både animalsk og vegetabilsk. Vi har kæmpe lagre fyldt op, men vil ikke ofre pengene på at sende det afsted til folk der sulter...
Personligt har jeg det noget dårligere med at der ligger korn og rådner op, end jeg har det med kødet, fordi der ofte bruges et utal af pesticider til at dyrker kornet...

Så sent som i dag så jeg en udtalelse om at fisk gerne må spises, fordi det er fisk, og der er ikke nogen der lider overlast.
Det er desværre langt fra sandheden.
Ved fiskeri på åbent hav fanger man rigtig mange dyr, der ikke bliver spist, men alligevel må lade livet og derefter ryger ud igen.
Dambrug er noget værre svineri hvis vi ser på det fra et miljømæssigt synspunkt. Kæmpe områder bliver helt golde på grund af alt det affald de udleder, og så er der også problemer med rigtig mange mutationer/deformiteter. Her ud over har udsat dambrug en uheldig tendens til at få udryddet de naturlige fiskebestande.

Hvis vi så kigger på køer, og folk der drikker mælk, men ikke vil spise kød:
Vores malkeko er udviklet med henblik på at producere så meget mælk som muligt. Det gør desværre at en del køer ikke kan holde til det, og simpelthen bliver betragtet som affald.
Malkekvæg ender desuden deres liv som hakket kød, så man reder ingen liv ved kun at drikke mælk

Alt for mange vegetarer snakker om hvor godt grønt er for miljøet. Rigtig meget af det frugt og grønt vi spiser, er udviklet til noget helt andet end det oprindeligt var. Vha. GMO har man taget skridtet videre, og har udviklet planter, der er bevist går ind og kan ødelægge hele økosystemer.
Så spørgsmålet er hvor godt det hele reelt er.

Jeg siger ikke at kød er den perfekte løsning, men efter min mening er det noget naivt at tro, at grøntsager kan løse hele verdens problemer, og skåne en masse dyr for lidelser.

1 kommentar:

  1. Kære Chinchi

    Nu er jeg ovo-vegetar (spiser planter + æg), så jeg vil kort kommentere på dit oplæg.

    Der er flere årsager til at man skal skære ned på kødforbruget. Jeg siger ikke, at du eller andre skal blive vegetarer. Det er nok urealistisk, men det er ikke nødvendigt at spise så meget kød, som det sker i dagens Danmark (Vi er jo indehaver af rekorden i kødspisning).

    Kød er ikke sundt. Jeg vil gerne henvise dig til følgende undersøgelse.

    http://www.business.dk/foedevarer/derfor-er-koed-og-paalaeg-farligt

    Her et udsnit fra artiklen:

    Hver gang, du dagligt spiser 50 gram af det røde kød, så øger du risikoen for tarmkræft med 15 procent.

    ”Jo mere du spiser, jo større er risikoen,” oplyser Anne Tjønneland og forklarer, at der er omkring 3000 tilfælde af tyk- og endetarmskræft om året, hvilket gør tarmkræften til den fjerde mest udbredte kræftform for både mænd og kvinder i Danmark.

    Risikoen for at få tarmkræft er dermed omkring 4,5 procent for mænd og lidt mindre for kvinder inden man fylder 75 år.

    Her er en anden artikel:

    http://www.sundhedsguiden.dk/da/Nyheder/Nyheder/Alle-Nyheder/2009/Juli/nyhed-06-07-2009/

    uddrag fra artiklen
    Mennesker, der undgå kød i kosten er mindre udsatte for flere potentielt dødelige kræftformer, bl.a. blærekræft, blodkræft og mavekræft. Det er konklusionen af et meget stort og omfattende studie blandt 61.566 briter mellem 20 og 89 år.

    Med hjerta/karsygdomme, som de fleste danskere ender med at få, er sammenhængen endnu mere tydelig.

    Så er der klimaet.

    Kødproduktion er meget belastende for vores jord. Regnskoven i Brasilien nedbrændes for at få plads til endnu flere sojamarker, som skal bruges på at opfodre flere slagtedyr itakt med at vores smag for kød bare stiger og stiger.

    Kød er det som bidrager mere til den globale opvarming end hele transportsektoren!

    Jeg vil opfordre dig til at se denne korte youtube video på 2 min.

    http://www.youtube.com/watch?v=6Z-upjfFCA4

    Har vi alle et ansvar for at den globaleopvarmning ikke går amok? Har jeg som enkelt individ et personligt ansvar?

    Så er der etik. Ja har dyr følelser, kan de føle smerte osv? Den må du nok overveje selv...

    Mvh
    Jacob

    SvarSlet