onsdag den 23. november 2011

Ondt i hovedet vs. sygeforsikring

Jeg er ved at være godt træt af at have ondt i hovedet, men jeg har ikke lyst til at tage til læge, for jeg skal have meldt mig ind i Sygeforsikring Danmark, og der kan man jo satme ikke være med, hvis man så meget som har været til lægen med en løbende næse.

Jeg er faktisk ret sur på det sygesikrings halløj... Har prøvet at melde mig ind før, men var for syg til at kunne komme ind. Nu er det så over 1 år siden, men de har stadig nogle noter om mig, og jeg kan sq da ikke huske datoen for hvornår jeg stoppede på mine piller. Det mest belastende er, at de skriver at de vil checke op på alle de informationer man giver dem - jamen så undersøg dog for helvede selv hvad jeg spiser eller ikke spiser, når I alligevel proklamere at I har tænkt jer at læse det igennem efterfølgende -_-

Ville det ikke være nemmere, hvis de f.eks. sagde: Du kan godt være medlem, men fordi du har fået forskellige antidepressiver, p-piller og migrænepiller over en længere årrække, så vil vi ikke dække udgifter til dette i fremtiden.
Det kan jeg da sagtens leve med, og ville heller ikke føle mig snydt. I stedet skal man nærmest gøres ud til at være en skurk, og have sendt et eller andet lortet stykke papir med posten, med information om at man skal være sandfærdig, for de skal nok finde ud af det hvis man lyver :s

Jeg har mest lyst til, at bede dem rende mig et vist sted, men på den anden side ville det altså være rart med sådan en sygeforsikring...

1 kommentar:

  1. Velkommen i klubben ;)

    Fordi jeg fik 2 psykologtimer efter at have mistet både barn nr. 2 OG barn nr. 3 halvvejs gennem graviditeterne (psykologtimer jeg tog, fordi både læger og jordmødre rådede mig til at få talt om det), så kunne jeg ikke blive meldt ind.
    Og det var for øvrigt 6 mdr. siden at jeg fik den sidste samtale.

    Jeg kunne dog godt få lov til at BETALE for et ventende medlemskab, så hvis jeg ikke fik flere psykologtimer og intet medicin i et år, så måtte jeg godt blive meldt ind (ja, men så kunne jeg jo lige så godt spare de penge og bare vente et år almindeligvis).

    De er så ... ARG!

    SvarSlet