tirsdag den 17. juli 2012

Hvorfor tage S-toget?

Jeg satte mig for sjov til at regne lidt på, hvad det koster at tage min mc. på arbejde vs. at tage toget.
Jeg har sat afgifter og forsikringer til at være 8.000 om året. Den er lidt højt sat, og når jeg finder papirene frem, vil der formentlig blive rettet til.

Jeg har 50 km. frem og tilbage på arbejde. Med min MC bliver det ca. 25 kr pr. dag for benzin.

Jeg tager udgangspunkt i antal arbejdsdage der er i 2012 = 253 dage.

Med motorcykel kommer det altså til at koste:
25*253 = 6.325 + 8.000 =14.325,- pr. år

Med tog er der 2 muligheder:
Klippekort. Her er der 7 zoner den ene vej, og 6 den anden.
7 zoners klippekort = 40,00 pr. klip
6 zoners klippekort = 34,50 pr. klip

40+34,5 = 74,5*253 = 18.848,5 pr år at bruge klippekort

Så har vi månedskortet.
DSB oplyser et 7 zoners månedskort til at koste 33,5 kr. pr. dag. De dage man ikke bruger det (i dette eksempel weekender og helligdage) kan ikke trækkes fra.

33,5*365 = 12.227,5 pr. år for at buge 7 zoners månedskort.

Så umiddelbart ser det jo ud til, at det er billigere med månedskortet.
Der er dog den lille ting ved det, at der skal lægges 30-60 minutter oven i transporttiden, når toget benyttes. Dette er hver vej. Dvs. at man dagligt spilde 1-2 timer på tog og at komme frem og tilbage mellem stationerne.

Sådan umiddelbart kan jeg derfor ikke se nogen logisk grund til at tage toget, frem for min Motorcykel. Det er naturligvis ca. 2.000 der spares på årlig bases, til gengæld spildes der 253 - 506 timer årligt, på transport. Det svarer ca. til 10-21 dage med ren transport årligt.

Her skal det lige tilføjes, at forsikringen ikke dækker i et par af årets måneder, og et par måneder ud over dette, er der simpelthen for koldt til at jeg vil kører (og til tider for glat).
Jeg skal helt sikkert have månedskort i de måneder, hvor toget bliver en nødvendighed, for det er trods alt væsentligt billigere end klippekort.

Med alle de pendlere der er bare på S-togs strækningerne, kan det undre lidt, at DSB ikke formår at komme ud af deres underskud...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar