7,5 mdr og søvn

Puha jeg synes den med søvn er hård.
Det er også svært at finde svar på ens spørgsmål, fordi man ofte kommer til at læse lige netop dét, der passer ind i ens eget verdenssyn, men det er jo slet ikke sikkert at det er det rigtige for ens egen situation.

Her hjemme vil knægten ikke rigtig sove selv. Han kan skrige højt og længe, og får kørt sig selv mere og mere op. Han bliver varm, så hår og tøj bliver helt vådt. Han begynder ofte at hoste, eller kløjs i sit spyt - sådan lyder det i hvert fald for os.
Sundhedsplejersken mener godt at han må skrige, så længe vi bare er hos ham - for her skal man ikke tage fejl. Vores søn græder ikke kun, han skriger!
Det starter som regel meget godt, men så bliver han træt, og så bliver han tosset. Efter et stykke tid med skrig uden tårer, begynder han at blive rigtig ked, og begynder at græde i stedet.

Vi prøvede at lade ham ligge 30 min. Der var hele tiden mindst 1 inde hos ham. Der blev sunget, snakket, holdt på sh'et osv. i et forsøg på at få ham til at sove.
De første 15 min gik godt. Der var han bare glad, og lå og snakkede, mens han gned sig lidt i øjnene fra tid til anden. Så var der ca. 7 min med skrig uden tårer, og ca. lige så længe med skrig med tårer, før far kastede håndklædet i ringen, og sagde at det kan vi ikke byde ham.

Jeg ved helt ærligt ikke hvad vi skal stille op, for nej, det kan vi ikke byde ham. Og bare tanken om at han skal ligge dér og skrige i 1-2 timer, det er næsten ikke til at bære, for det hjælper ikke at vi er der, han er bare så bund ulykkelig.

Når han så komme ned til os i stedet, så ligger han til og falder i søvn. Så kunne man lægge ham i seng igen, men det resulterer altid i at han vågner, og er meget ked, og så kan vi starte forfra.
Får han derimod lov at ligge, kan han faktisk sove helt godt sådan en nat. Han skal dog helst kunne mærke en af os. Nogle gange ligger han og søger, og hvis han så får et bryst i munden (for en flaske virker ikke, ej heller sut, vi har prøvet), så falder han til ro, uden han behøver få noget indenbords. Han kan også sove videre, hvis far lige tager ham op, og så lægger ham igen - men i vores seng, han vågner når han rammer madrassen i egen seng.

I dagtimerne går det bedre. Han er begyndt at kunne sove længere tid selv, men han skal helst falde i søvn mens han ligger til, eller alternativt, når far går rundt med ham. Jeg kan ikke ret godt gå ham træt, af en eller anden grund, der er far bedst. Men egen seng kan han heller ikke komme i her. Det er enten slyngevugge (hjemme) eller barnevogn (hos dagpleje, hvordan hun lægger ham ved jeg så ikke, men der går måske 5-10 min, så sover han hos hende)

Min egen filosofi går på, at vi stadig har så mange instinkter, at det er unaturligt for så små børn at sove alene. Man bliver derfor glad når man læser artikler der underbygger den ide, men samtidig sidder jeg tilbage med en tanke om, at jeg jo bare læser noget, der passer ind i min lille osteklokke, og om det overhovedet passer.

Jeg ved godt at vi ikke er de eneste med de her problemer, men hvor er det dog hårdt, med en dreng der ikke vil sove, og får kørt sig selv mere og mere op, når han ligger selv.
Når overskuddet er til det, trøster jeg mig selv med, at han ikke bliver ved med at skulle ligge til, til han bliver 18, eller sove hos os, til han rammer den alder.
Nu krydser vi bare fingre for, at det bliver nemmere når han begynder at blive lidt mere mobil, og han begynder at få mere og mere fast føde.