onsdag den 9. april 2014

Ingen søvn og gode råd

Vi er de heldige vindere af en dreng der ikke vil sove.

Fra han fyldte 1 måned til han fyldte 3, sov han igennem om natten. Og så, som lyn fra en klar himmel, stoppede det.
Nu er der gået 9 måneder siden han kom til verdenen, og der har været 2 eller 3 nætter siden han fyldte 3 måneder, hvor han har sovet natten igennem.

Vi bliver bombarderet med gode råd om hvordan man får ham til at sove. Folk er så utroligt kloge, men de færreste er villige til at lytte, når de kommer med deres råd, og hvis de lytter, laver de bare om på rådet.

Men vi er nået frem til, at der ikke er noget galt med os. Han er bare ikke glad for at sove.
Vi har også fået opbygget dårlige vaner, f.eks. i form af amning til nat. Problemet for os er bare, at vi ikke kan lægge ham, så han sover.
Vi kan ikke lægge ham i slyngevugge, vi kan ikke lægge ham i barnevogn, vi kan ikke lægge ham i vores seng, og vi kan ikke lægge ham i egen seng.
Vi kan, derimod, lægge ham, hvis jeg ligger og ammer ham i søvn.
Ligeledes kan vi gå ham i søvn, men kan ikke lægge ham fra os - og skulle vi være så heldige at vi kan lægge ham, så går der sjældent mere end 20 minutter før han er vågen igen.

Problemet er, at han bliver mere og mere hidsig når han bliver lagt. Han gaber, øjnene er lige ved at falde i, og så er det som om der bliver tændt en kontakt, og så bryder helvede ellers løs, for søvn skal vi så sandelig ikke nyde noget af.

I dagplejen har han i dag formået at være 17 minutter om at falde i søvn, for kun at sove i 20 minutter.
Det giver dog håb, for selvom jeg joker med at han ikke har de problemer til han bliver 18, og trøster mig med, at der er så meget andet hvor han er nem, så slider det her, og det er især mig det slider på, for det er mig der har en lille fis, der prikker til mig om natten, eller hyler om natten, fordi han skal ligge helt tæt på, og helst med et bryst i munden.

Vi snakker samtidig om at få nr. 2. Men det er godt nok afskrækkende med en til. Det er sjældent at søskende er helt ens, det ved jeg, men tænk engang hvis vi fik en til, der var lige sådan.
Én til, der ikke fejler noget, som kolik e.l. men bare ikke vil sove.
Én til, hvor vi skal hører på uanede mængder af gode og velmenene råd om hvordan man får småbørn til at sove, og hvor nemt det er, selvom det måske godt kan være hårdt i den uge det står på.

Heldigvis møder vi også forståelse. Både gennem familie, hvor der er nogle råd der ikke bare er velmente, men rent faktisk er gode og vi kan bruge til noget, fordi de tager udgangspunkt i os, og ikke i hvordan det er eller har været for alle andre.
Og så har vi dagplejen, der ved flere lejligheder har udtalt, at hun aldrig har oplevet noget lignende. Det er så dejligt befriende at få at vide, at det ikke bare er os der er noget galt med. Andre oplever det samme som vi gør, med vores barn.

Vi har været til kiropraktor, og det tog noget. Vi kom formentlig for sent af sted, og jeg tror at det har været medvirkende til at starte den situation, vi står i nu.
Vi har været om øre/næse/hals læge, her var ikke noget at komme efter.
Så har vi lige været en tur om en fysioterapeut, men der var heller ikke noget at komme efter.

Det er dejligt at vide, at han er sund og rask, men samtidig sidder man hver gang man opsøger nogen, og har et lille håb om at der er et eller andet. Bare en lille ting, som måske kan være et problem, og man der igennem måske kan hjælpe ham til bedre søvn.

Jeg ved også at vi ikke er alene, men folk snakker generelt ikke om alt bøvlet. Det er mest alt det positive man hører om.
Det gør desværre også, at jeg sidder tilbage og bliver mavesur, når der kommer udbrud på sociale medier, med at NU kan folk få søvn igen osv. For da problemet var der, var der ingen der kommenterede på det, men succesen med at NU virker det igen, den skal vi hører.
Naturligvis skal det hele ikke bare være surt og dumt, men lidt mere helhed og lidt mindre lyserød sky, kunne jeg nu godt tænke mig.

I sidste ende må man gøre dét, der er rigtigt for en selv, og så må man også sortere i de råd man får, og lukke af fra de andre.
Men hvor kunne jeg dog ønske, at folk ville lade være med at give råd, på baggrund af hvad der virkede for dem, og så forvente at det naturligvis er sandheden for alle andre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar