Graviditet vs. 46xx/47xxx

Ja, jeg har ikke skrevet her inde i evigheder.

Det gik nemlig værre eller bedre, end at jeg for ca. 2 mdr. siden testede positiv, og er gravid.
Jeg startede med at have ondt meget tidligt, så var meget hurtigt inde og blive scannet (allerede i 4. uge).

Det var en noget nervøs start på det hele, men ud over det, har det været meget svært at glæde sig til noget som helst. Kæresten og jeg har hele tiden været enige om, at børn med xxy eller xxx ikke var noget vi var interesserede i (eller andre kromosomfejl for den sags skyld), og at hvis det viste sig at være sådan noget, så skulle de fjernes.
Dette skyldes en blanding af vores syn på tilværelsen, og det faktum at der ikke er nogen grund til, at jeg udsætter mig selv for noget vi ved vil blive en psykisk belastning. Ikke at vi tror det med børn bare er lutter lagkage, men der er ingen grund at man bevidst udsætter sig selv for noget, man ved vil blive svært.

De sidste 2 mdr. har derfor ikke gået med andet end bekymringer, og jeg har mildest talt ikke være til stede. Problemet er, at man ikke kan få noget at vide, før efter moderkage biopsien. Den skulle egentlig være taget mandag d.24. december, men der havde de lidt problemer med at finde tid. Så det blev d. 27. i stedet.
Der var en læge på hospitalet, vi snakkede med i forbindelse med biopsien, og som også var med inde og lave den. Hun hed Pernille,og var helt befriende at snakke med. Alle andre har rendt rundt og sagt "tillykke", og det er immervæk noget svært, når man slet ikke ved om det er noget man skal beholde. Pernille viste forståelse, og snakkede ikke ned til os, og generelt var hun bare rigtig behagelig, og fik mig faktisk til at slappe meget af.
Hun var også rigtig sød under selve biopsien, hvor hun snakkede med Nick.
Det var ikke den mest behagelige oplevelse i verdenen, og præcis som den indledende samtale op til biopsien (ugen før), kom jeg til at se på skærmen. Det var næsten ikke til at holde ud, og første gang brød jeg helt sammen da vi kom hjem.
Jeg følger mig privilegeret over at jeg har kunne være forberedt på dette i flere år, men 2 mdr. i total uvished, med tydelige symptomer på graviditet, har taget en del på mig. Det har ført til total psykisk og fysisk udmattelse, og jeg har følt mig så ufatteligt meget alene.
Man kan heller ikke lade være med at tumle med spørgsmål som: "Hvad nu hvis der er noget galt?".
Hvad skal man så? Skal man så til at kigge på kunstig befrugtning, for at sortere de "dårlige" æg fra?
Og hvis der nu ikke er noget, hvad så næste gang? For bare fordi der ikke er noget galt, er der ingen garanti for at det ikke sidder i mine æg...
Jeg har også været i en form for forsvars position, hvor der har været et ønske om bare at få det fjernet, for at kunne komme videre, og holde op med at gå og tumle med det her.

Heldigvis har jeg haft noget ordentlig opbakning på hjemmefronten og en ven, selvom det for noget har været svært at tale om, enten fordi det er svært at forholde sig til bekymringerne, eller fordi der ligeledes har været problemer med egentlig at glæde sig.

Men i dag kom der så et foreløbigt svar, hvor der er blevet testet på kromosompar 13, 18, 21 og kønskromosomerne, og der er ikke noget galt med disse :)
De 3 første, er dem der altid foreligger svar på til at starte med, så vidt jeg ved, er der ikke normalt svar inden for en uge på kønskromosomerne, så dette skyldes formentlig at det specifikt er dem vi har ønsket at vide noget om.
Så nu venter vi os en lille dreng til juli... Rent faktisk er min termin sat til Nicks fødselsdag.

Men noget udpræget behov for at dele det, har jeg egentlig ikke. Jeg bliver heller ikke en af dem der skriver om det på FB.

Det kommer ud her, fordi jeg håber jeg måske kan nå andre der går med samme problemer og tanker, og fordi jeg virkelig har haft brug for at skrive bekymringerne ud, men har ikke haft lyst til at det blev "offentligt", før vi havde et svar.
Det var vi så ikke helt nu, for en fuld test af alle kromosomer får vi først om et par uger, men det er jeg nu ikke så nervøs for.

Bordkort

Det ærgre mig at jeg ikke har et bedre billede...

Min kusine fyldte rundt tidligere i år, og skulle bruge nogle bordkort.

Materialer:
Fimo soft
Farvet A4 karton (skåret til)
Farvet sand
Sommerfugle fra KarenMarieKlip
Scrapbook ark med sommerfugle.
Lim

Blomsterne er baseret på rigtige blomster, der blomstre i maj.
Selve blomsten + bladene er lavet i Fimo ler. Efterfølgende er der malet deltaljer på.
Stænglen er lavet ved at komme lim på kortet i den ønskede form, og efterfølgende komme farvet sand over limen. Blomster og blade er efterfølgende limet på.

Sommerfuglene er en blanding af KarenMarieKlip sommerfugle og sommerfugle fra et scrapbooking ark, der er klippet ud i hånden.

Jeg lavede ca. 30 kort.
Jeg vil skyde på, at der er lavet mellem 90 og 120 blomster, der er sat på, og ca. lige så mange blade.

Hvis jeg kan finde et enkelt kort frem en gang, kommer der et closeup af det :)

Vaxine

Jeg har så mange billeder liggende, jeg skal have sorteret igennem, og de gode skal ind på deciantART...
Men her kommer der lige en portion billede af hunden - Vaxine.

Hun er ikke min, men mine forældres.
Omkring 2 år gammel (har fødselsdag i marts), og er Chocolate Roan.

Som man kan se på sidste billede, har hun vanvittigt lange øjenvipper :)

Hun er en helt igennem fantastisk hund, men samtidig en kæmpe mundfuld.
Ind til videre har hun formået at charmere alle hun har mødt, selv folk der ikke bryder sig om hunde.

Hun er virkelig sød ved hvalpe, og er helt med på hvor "voldsom" hun kan tillade sig at være, over for både børn og ældre mennesker der f.eks. har gang problemer.

Eneste problem er faktisk lydighed, for når næsen først ryger i jorden, så lukker ørerne...

Ugledyr

Jeg viste den grønne til mine forældre. Min mor kommenterede på at den ligner Skovsere og Skivsere.
En serie børnebøger jeg var helt forgabt i, som lille.

men nu har jeg så fået lavet nr. 2, og ideen til nr. 3 er der allerede :) Men min garnpusher har ferie, så jeg må vente lidt med at gå i gang med nr. 3.
Jeg regner desværre ikke med at jeg kan finde det garn igen, de her er lavet af, men jeg har planer for hvilket garn det skal gå over til nu...

Den lillae bliver hjemme :)

Hvorfor tage S-toget?

Jeg satte mig for sjov til at regne lidt på, hvad det koster at tage min mc. på arbejde vs. at tage toget.
Jeg har sat afgifter og forsikringer til at være 8.000 om året. Den er lidt højt sat, og når jeg finder papirene frem, vil der formentlig blive rettet til.

Jeg har 50 km. frem og tilbage på arbejde. Med min MC bliver det ca. 25 kr pr. dag for benzin.

Jeg tager udgangspunkt i antal arbejdsdage der er i 2012 = 253 dage.

Med motorcykel kommer det altså til at koste:
25*253 = 6.325 + 8.000 =14.325,- pr. år

Med tog er der 2 muligheder:
Klippekort. Her er der 7 zoner den ene vej, og 6 den anden.
7 zoners klippekort = 40,00 pr. klip
6 zoners klippekort = 34,50 pr. klip

40+34,5 = 74,5*253 = 18.848,5 pr år at bruge klippekort

Så har vi månedskortet.
DSB oplyser et 7 zoners månedskort til at koste 33,5 kr. pr. dag. De dage man ikke bruger det (i dette eksempel weekender og helligdage) kan ikke trækkes fra.

33,5*365 = 12.227,5 pr. år for at buge 7 zoners månedskort.

Så umiddelbart ser det jo ud til, at det er billigere med månedskortet.
Der er dog den lille ting ved det, at der skal lægges 30-60 minutter oven i transporttiden, når toget benyttes. Dette er hver vej. Dvs. at man dagligt spilde 1-2 timer på tog og at komme frem og tilbage mellem stationerne.

Sådan umiddelbart kan jeg derfor ikke se nogen logisk grund til at tage toget, frem for min Motorcykel. Det er naturligvis ca. 2.000 der spares på årlig bases, til gengæld spildes der 253 - 506 timer årligt, på transport. Det svarer ca. til 10-21 dage med ren transport årligt.

Her skal det lige tilføjes, at forsikringen ikke dækker i et par af årets måneder, og et par måneder ud over dette, er der simpelthen for koldt til at jeg vil kører (og til tider for glat).
Jeg skal helt sikkert have månedskort i de måneder, hvor toget bliver en nødvendighed, for det er trods alt væsentligt billigere end klippekort.

Med alle de pendlere der er bare på S-togs strækningerne, kan det undre lidt, at DSB ikke formår at komme ud af deres underskud...

Ugle?

Hækle hækle hækle...

Så en opskrift på en ugle jeg ville prøve af.

Jeg har på ingen måde fulgt opskriften slavisk, bare skimmet billeder, og så gået i gang ud fra det (det kan vist ikke engang kaldes at følge opskriften bare en lille smule)

Her er så resultatet.
Som det kan ses, mangler der et næb, men jeg er blevet ret forelsket i hans udseende som det er lige nu, så ved ikke rigtig om han skal have et næb, eller skal blive ved med at være en dims frem for en ugle...?!

Lidt info:
Selve dyret og vingerne er hæklet.
Øjnene er klippet af filt, og syet på i hånden.
Den skulle meget gerne være 100% børnesikker, med de materialer den er lavet i.

Jeg har noget lilla garn magen til,og prøver nok at lave en til, i den farve... Hvis jeg beslutter mig for at den ikke skal have næb, kan det være jeg prøver at give den lilla noget andet end vinger.