Jeg fik fjernet min sidste visdomstand igår, mandag.
Det var den sidste i undermunden, og jeg blev henvist til en specialist, fordi den sad lidt tæt på nerven.
Jeg kunne ikke finde klinikken, og kom latterligt meget forsent. Super pinligt!
Jeg kom ind, blev bedøvet, og så begyndte jeg ellers bare at ryste. Jeg var ved at spilde vand af det plastkrus jeg skulle skylde efter med, efter bedøvelsen. Til dem der ikke har prøvet at blive bedøvet i munden, så ryger lidt af bedøvelsen altid ud i munden, og det smager elendigt.
Nå, men jeg rystede som en sindsyg. Jeg er slet ikke i tvivl om hvad der gjorde det. Det er på grund af sidste tand jeg fik fjernet i undermunden. Jeg lignede en hamster i en uge, og kunne slet ikke sove den første nat, fordi det gjorde så ondt. Selve indgrebet var også virkelig smertefuldt, fordi de hev og sled i min mund som gale, så mine læber føltes som om de var ved at blive revet i stykker.
Men jeg fik forklaret fremgangsmåden af en sød klinikassistent, og vupti, så holdt rysteriet op.
Det virkede også meget mere professionelt end sidst jeg fik fjernet i undermunden. Rummet var helt sterilt, og ja... det var bare en meget federe oplevelse.
Det var lige gået igang, og så vidste jeg at de nok skulle slibe på min knogle, så jeg lå der og tænkte "hvornår kommer den klamme lyd", men den kom bare aldrig, og så var de færdige.
Det gik vildt hurtigt, og der var ingen smerte.
Jeg har fået noget klorhexedin med hjem, samt noget smertestillende og noget penicilin...
Klorhexedinen smager elendigt. Jeg skal skylde munden med det en time før eller efter jeg børster tænder.
På dagen havde jeg smerter, men det blev taget rimelig godt af de smertestillende.
Idag har jeg også lidt, men det er næsten ingen ting.
De smertestillende er ibuprofen 600 mg, hvor jeg max må tage 1, tre gange daglig. Ud over det, må jeg så gerne supplere op med 2 x panodil pr 1 ibuprofen.
Det virker simpelthen bare så godt >_< Jonas Becktor.
Klinikken ligger i Hellerup, og han er bare super :)
Og så til uglen.
Dette er et billede af en natugle, og sådan en har vi tilsyneladende i haven.
Jeg og Nicholas var lige ude med nogle ting ved traktorene, og så kunne vi høre denne her lyd, jeg var helt sikker på var en ugle.
Glad går jeg ind og siger til mine forældre (især min mor), at vi har fået ugle i haven igen. Reaktionen er noget i stil med, om jeg er sikker på at det ikke er en due...
I min iver efter at bevise at det rent faktisk var en ugle, blev der gloet på nettet efter uglelyde, og der kunne vi så lyttes os frem til at det er en natugle vi har :)
Lydene kan høres på www.tyloalba.dk - i toppen ude til venstre er der et menu punkt der hedder "ugle", og der inde kan man hører kald fra forskellige ugler.
Så vi kan til tider se kongeørne, og nu har vi fået ugler igen ^_^
En af os skal helt sikkert have et job, så vi kan komme til at bo her.
Uglen er gaflet fra http://www.naturparkmaribo.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar