Det skal bliver værre før det kan blive bedre

En kendt sætning, men nu er det altså ved at være tåbeligt.

Omkring Januar blev jeg forkølet. Det nåede næsten at gå over, men så kom det lidt igen, og jeg begyndte at hoste.
For omkring 3 uger siden hev jeg så fat i min læge. Det der hosten var ved at blive en smule irriterende. De fleste vil nok kunne se irritations momentet i at man render rundt og hoster i en måneds tid, uden det rigtig vil gå over.
Han kunne ikke høre noget, og der var heller ikke nogen bakterier. Som jeg vist har nævnt i et andet indlæg, kommer jeg så på Surilid.
Det hjælper bare ikke en fis. Faktisk bliver det hele bare værre. Jeg ender med at have ondt i halsen, og i det hele taget bare at have det elendigt.
Tirsdag d. 13 er vi til fødselsdag. Dagen efter er mit ene øje gået helt i selvsving, og jeg er ikke i tvivl om at der er betændelse i det.
Jeg ringer så til lægen, og får en tid med det samme, selvom jeg egentlig havde en til dagen efter.
Her skal det måske også lige nævnes, at ud over det antibiotika jeg er på, på daværende tidspunkt, står den på 1 600 mg ibuprofen og 2 panodiler 3 gange daglig, før jeg kan holde ud at være nogen steder.

Hos lægen bliver der lyttet på lunger igen, men der er stadig ikke noget. Til gengæld har jeg et bakterietal på 127, der vist er relativt højt. Så jeg bliver smidt på penicillin, og jeg får også øjendråber mod den øjenbetændelse jeg har fået raget til mig.

Efter et par dage, holder jeg op med at have ondt i halsen, men jeg får så de her buler i ganen i stedet, der gør røv ondt, og jeg hoster helt grøn betændelse op.
På et tidspunkt (lørdag), har jeg så ondt i ganen, at jeg begynder at hyle ved tanken om at skulle tage min penicillin, for den skal tages sammen med mad, og jeg kan slet ikke overskue at jeg skal spise.
Jeg riger til vagtlægen, og tager en tur på Hillerød. Der får jeg bare at vide, at hævelse i ganen ofte føles værre end det er, og det nok bare er fordi jeg er syg.
Jo tak, men jeg skal altså stadig bruge mit mix af smertestillende, før jeg kan holde ud at være nogen steder. Jeg kan ikke sove og jeg kan heller ikke holde ud at være vågen, hvis jeg ikke tager dem.

Sådan har jeg det stadig i dag. Egentlig skal jeg også have penicillin i morgen og tirsdag, men jeg er ved at være rigtig led og ked af det her.

Nu er mine øjne endelig holdt op med at gå helt amok, og så har jeg så latterligt ondt i munden/ganen, at jeg ikke kan spise noget, og både underkæbe og overkæbe i højre side gør virkelig ondt.

Desuden hoster jeg stadig. Nu kan jeg bare ikke ligge helt ned, for så laver jeg ikke andet end at hoste. Jeg bliver nødt til at halvt sidde, halvt ligge når jeg skal sove.

Det føles også som om jeg er ved at få svamp for neden...

Jeg fatter ikke hvad der sker.
Jeg ved godt at man siger at det skal blive værre før det kan blive bedre, men det her er altså tåbeligt. Hver gang en ting bliver bedre, eller går væk, kommer der en ny ting...

Nu skal der så soves, og jeg har taget 300mg ibuprofen (halv pille) og to panodiler. Så håber jeg at det er nok.
Jeg har virkelig fået sat meget ibuprofen og panodil til, på de her ca. 2 uger hvor jeg har haft virkelig ondt.
Det værste er næsten, at jeg så sidder og tænker, at det måske bare er mig der er pivet. Så selvom det begynder at gøre ondt, tænker jeg at jeg jo ikke tager skade af at have ondt. Men når det går så vidt, at man ikke kan tale og bare begynder at tude så snart folk spørger ind til det, så er der altså noget galt....

Tror jeg skal have ringet til mig læge i morgen, og sige at den er helt gal, for det her går bare ikke.