tirsdag den 22. juni 2010

Til at få små grå hår af

Jeg er medlem af 3 forskellige foreninger, der har noget med dyr at gøre, i et større perspektiv.
DyrenesBeskyttelse
WSPA
Danmarks Naturfredningsforening

Jeg kan se positive og negative ting ved alle tre. Der er ingen af foreningerne der lever op til mit utopiske billede, af fredlig sameksistens mellem mennesker og dyr.
Alle tre har en dagsorden, og den er rimelig nem at gennemskue for alle tres vedkommende.

Men det var sådan set slet ikke det jeg ville ind på...
Jeg/vi får så blade fra de her foreninger.
Dvs. at jeg får 2 af dem hjemme hos mig, og Nicholas får det sidste.
Det er efterhånden kun DN's blad jeg kan holde ud at læse. De to andre er hinandens diametrale modsætninger, men alligevel er jeg ved at få små grå hår af begge to.


DB laver ikke andet end at pladre løs om hvor søde mennesker er, og hvor rosenrødt det hele er. Til tider kommer der lige en artikel med noget der ikke er specielt fedt for dyrene, men det handler faktisk altid om landmænd. Og så skal vi igen dynges til med hvor heldemodige folk er.
Pt. har jeg to ting jeg er godt knotten over:
  1. En dame vil have hvalpe på sin hund. Hun har ikke råd til dyrlægen, og plejer at få på kredit. Naturligvis skal det gå galt, og hunden skal have akut kejsersnit, men hendes dyrlæge kan ikke, og der er ikke andre der vil give kredit. DB går ind og dækker halvdelen af regningen.
  2. Nogle mennesker ser en harekilling blive angrebet af nogle kragefugle. De får fat i harekillingen og bringer den ind på en vildtplejestation.
Situation 1: Det er for dårligt at der ikke er nogen dyrlæger der vil hjælpe, selvom hun ikke kan betale. Men jeg bliver også noget forundret over at DB bare sådan dækker, men der slet ikke bliver kommenteret på at man ikke skal kaste sig ud i avl, lige meget om det er et enkelt kuld man vil have eller flere, hvis man ikke har penge til at dække dyrlæge regningen. Hvinden får nærmest bare et klap på skulderen over at hun har taget kontakt til DB, men hun har altså også bragt sin tæves liv i fare...

Situation 2: De fleste af os ville nok gribe ind på den måde, og for så vidt er det vel også fint nok. Men jeg kan ved den søde grød ikke forstå, at man fra DB's side ikke går ind og forklare, at sådan er naturen nu engang. Nu er der så bare to fugle der må miste et måltid i stedet. Og der har måske været en grund til at harekillingen er blevet set. Måske har der været noget galt med den... Det er ikke altid til at se som menneske, når der er noget unormalt ved dyr.

Så har vi WSPA
Der er aldrig andet end død og ødelæggelse i deres blad.
Jeg har ikke noget imod at man informere, men det kunne altså være meget rart med bare en smule positivt.
Selv i deres "positive" artikler har man mest af alt lyst til at græde snot, fordi de får hele verdenen til at fremstå som et sandt helvede.
Der er ikke nogle specifikke ting der går mig mere på her. Jeg gider bare ikke læse deres blade.
Jeg har sådan lidt en forventning om, at når man støtter op om nogen, så har de en nogen lunde ide om at man ikke er helt lost mht. hvad de egentlig render rundt og laver. Men tilsyneladende tror WSPA at deres medlemmer intet ved om de problemer der er rundt omkring i verdenen, så man skal bare pumpes fuld med alt muligt lort, om hvor forfærdeligt dyr har det, så man kan sidde og have kvalme dag ud og dag ind.


Fra nu af tror jeg bare jeg holder mig til DN. Deres opgaver er også meget sjovere end dem i DB's blad, og så har de nogle super fede tilbud på ture rundt omkring. Jeg kommer sikkert aldrig med på en af dem, men man har jo lov at drømme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar