lørdag den 18. december 2010

Lidt af det ene...

... og lidt af det andet.

Skole
I går nat skrev jeg en opgave færdig om bioremediering. Efter at have læst omkring 10 artikler på engelsk og formuleret opgave på engelsk, er min hjerne gået ned, og af en eller andet grund har jeg lyst til at formulere mig på engelsk.
Det var nu meget sjovt at skrive om, men jeg har ingen anelse om hvorvidt opgaven er i orden eller ej. Det er aldrig rigtig til at vide, når man får en, skal vi sige noget løs opgave beskrivelse.
Der skulle læses ca. en halv snes artikler, og så stod der at citering kan gøres på mange måder, vi skulle bare være konsekvente. Max 7500 anslag foruden mellemrum, referencer og evt. bilag. Selve opgaven lød som følger:
Bioremediering af jord

Vær så god at gå i gang -_-
Men jeg tror det blev okay. De 2 sidste artikler der blev citeret, var lidt noget hurtigt rod. Min hjerne kunne slet ikke følge med til sidst...

Hverdag
Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet det her inde, men Nick og jeg har fået lejlighed. Vi skulle så ned og hente noget maling mv. i dag. På vej der ned, kommer vi et par min. efter en eller anden tøs er hoppet ud fra Hønsebroen i Valby. Tøs er måske så meget sagt, men hun var i hvert fald hoppet. Det vilde var, at hun rejste sig op, og rendte forvirret rundt der nede.
Efter vi havde set om der var noget der skulle bruges hjælp til, gik vi vores vej igen. Gutten der havde set det stod der, og så stod der to kvinder der ringede til hhv. politiet og DSB...
Da vi kom tilbage en halv time senere, var broen lukket af. Det var lidt sjovt at snakke med nogen af dem der havde set på, efter der var kommet div. biler med blink på. Der var alle mulige sære udlægninger af hvad der var sket... Alt sammen på en sølle halv time.
Jaja, en fjer bliver sandelig hurtigt til fem høns.



Små særheder
Jeg stenede rundt inde på deviantART's forum, og faldt over nogle underlige spørgsmål i henhold til ens moral.
Sidste spørgsmål lød noget i stil med:

Ville du slå en ihjel, hvis du vidste at du ville slippe afsted med det?

Underligt nok har jeg haft den samtale med Nick et par gange, og jeg tror at det eneste der afholder mig og rigtig mange andre fra den slags, lige netop er en stopkolds, som nogen vælger at kalde moral...

Jeg ville aldrig slå nogen ihjel hvis det er noget der kan undgås - hvilket jeg regner med det er.
Men prøv lige at lege lidt med tanken. På en eller anden måde er det ret tiltalende.

Man tager et tilfældigt sted hen, udser sig en helt tilfældig person og slår denne ihjel, og tager hjem igen.
Hvis man nu var rigtig forstyrret på øverste etage, ville det jo være helt nemt at slippe afsted med.
Et eller andet sted en fascinerende tanke.

Og det kommer så fra hende, der får dårlig samvittighed af at klappe myg om sommeren >_<

Ingen kommentarer:

Send en kommentar