onsdag den 27. april 2011

Tåbelige læger

Det her er det dummeste jeg længe har været med til.

Okay, så jeg er syg. Ikke noget med feber eller noget, bare noget Roskildesyge, og så at jeg med jævne mellemrum sveder som et svin.
Her ud over er jeg begyndt at få nogle mavekramper. Begyndt er måske ikke den rigtige betegnelse. Det startede søndag, og er ikke specielt slemt nu, men det er der.

Nu er det så blevet for meget... Jeg vil til lægen, for jeg er konstant tørstig, og ender med at blive dehydreret i det her vejr.
Men min nye læge - læger er det vel nærmere - fantastiske som de er, åbner først klinikken kl. 14, og telefonen kl. 15.
Så gæt engang hvem der ikke kan komme igennem. Den er nu 15.50, og der er konstant optaget.

Det her kan jeg virkelig ikke bruge til noget...
Nicks læge ser fornuftig ud, og selvom hun egentlig ikke har plads, så kan jeg som sådan godt komme der ind, nu når jeg er samboende med Nick.
Det tror jeg sq jeg gør!

Det her her er bare for dumt...

mandag den 18. april 2011

Ny side

Nææh...
Der er sørme kommet ny tap/side her inde :)

Jeg har fået samlet et par web comics jeg godt kan lide, og så tænkte jeg, at det var værd at dedikere en side til dem.

Der er langt mellem de web comics jeg falder for. Jeg ved ikke rigtig hvorfor det er sådan egentlig, men sådan er det.
Det er ligesom med tegneserier/grafiske noveller, eller hvad de nu hedder på dansk.
Når alt kommer til alt, er jeg meget mere til tegnefilmene. Men her går det så også helt galt for mig. Jeg driver både min mor og Nick til vanvid  med mine tegnefilm xD

Virkelig kedeligt lille indlæg, men der trængte til at ske noget :)


- Kender I det når man slår en bøvs, og det virker helt befriende?

søndag den 3. april 2011

Tegneserie konkurrence

Jeg har lige anskaffet et nummer af basserne.
Bagerst i bladet ser jeg til min fryd, at der er en konkurrence for striber. Præmien lyder på 35.000. Det i sig selv lyder næsten for godt til at være sandt, men tænk bare hvis man kunne få udgivet sine ting.

Min første tanke falder på min let sære serie DyreParken... Godt nok har jeg ikke lige 12 striber færdige på stående fod, men jeg har en hel del udkast til ting, så det ville være en mulighed.
Så jeg læser lidt videre, og ser at de skal bruge serier i proportionerne 24cm bred x 15,5 høj.
Og det er så her filmen knækker.
Det kommer ganske enkelt bare ikke til at ske!

Men til alle jer danskere med sære hygge-striber, eller ideer til sære hygge-striber, der kan overholde kravene, så prøv at søge på Basserne og EkstraBladet.
Det er dem der kommer til at udgive den nye serie.

Bidrag skal være indsendt senest pr. 26 april (og af en eller anden mærkelig grund, skal de både have dem pr. sneglepost og e-mail), og så bliver der udtrukket en vinder 28. maj.

Kommune - Fail

Nicholas og jeg har lige været ude og gå.
På vores lille tur rundt i nabolaget, kommer vi forbi det lokale kommunekontor, og ser følgende på døren.



...

Halemejse

Da jeg var hjemme idag for at bygge nogle nye bure til dyrene, fik jeg set en halemejse :)
Ud fra beskrivelsen på DOF's side, har det været den sydlige underart, da den havde to meget markante striber i hovedet.

Det er simpelthen den mest charmerende lille fugl.
Vi lavede bur, der hvor mine forældres biler holder. Det er en form for åben carport, der kun har en lukket side.
Den lille pip kom "ind" snakkede på livet løs, fandt et eller andet og fløj så igen.
Første gang jeg så den, var egentlig slet ikke der, men i hjørnet på et vindue lige ved siden af carporten.

Efter et partimer, kom den lille pip tilbage, men den var ikke alene. Den havde taget magen med, så blev der ellers snakket og ledt efter redemateriale. Men lyden fra en boremaskine skræmte dem væk. Egentlig underligt, når de kunne sidde ganske få meter fra os, uden at virke påvirkede af det.

Det eneste der undrede mig var, at de tilsyneladende gik efter spindelvæv.
Og det er så her jeg må erkende, at mit kendskab til fugle er noget begrænset, som udgangspunkt siger fugle mig ikke det helt vilde.
Men efter lidt læsen inde på DOF's side (linket øvers), kunne jeg se, at de hæfter lav på deres rede vha. spindelvæv :)

Så nu kommer der nok små halemejser hjemme hos mine forældre.
Det sjove er, at der har været halemejser i et par år, men de plejer at holde til et andet sted i haven. Jeg kunne desuden sværge på, at det plejer at være den nordlige underart jeg ser.
Så det er muligt, at der er kommet et nyt par der har slået sig ned i området.

Man burde faktisk sætte sig ned en dag, og så skrive alle de fuglearter ned, man ser i området.

Det er desuden til at mærke, at vi nu bor i KBH.
Der er slet ikke så stor variation i dyrelivet her inde, som der er hjemme hos mine forældre. Og det er ikke fordi der er noget galt med skader (og div. andre kragefugle), byduer, lidt solsorte og gråspurve/skovspurve, det er bare ikke helt det samme, når man er vant til at have meget mere at se på.
F.eks. savner jeg spætmejse, spætte og skovskade. Alliker er ligeledes super underholdende, men det er bare ikke det samme her inde. Ikke når man er vant til at have et allikepar, der bygger rede det samme sted hvert år, og man kan følge dem og deres unger fra år til år.

Ja, noget udpræget bymenneske er jeg altså ikke.