Normalt når jeg rammer muren, er det bare at vente, så formår jeg stille og roligt at kravle over.
Når jeg rammer muren nu, hvor der er lidt over 1 måned igen, er det som om muren stædigt slår mig ned igen og igen.
I NEED SLEEP
Og her ligner simpelthen et bombet lokum efterhånden...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar