Nostalgic-art.de

Jeg var på en mindre familie udflugt i går, og faldt over dem her, i Rødovre Centrum. De er simpelthen så søde, og gør organiseringen af min skuffe med morgenmad og mel, meget nemmere.

Egentlig ville jeg kun have en. Den i baggrunden med traktor, fordi knægten er så vild med traktorer. Men så blev jeg også nødt til at tage den med cola, fordi jeg har et eller andet med ting der ser gamle ud, og har cola logoet. Og egentlig havde jeg overvejet traktor eller kat først, og da jeg så skulle betale, blev jeg nødt til at gå tilbage efter katten, for den tænkte jeg lige var noget for svigermor.

Vi er på udkig efter en meget specifik softshell jakke til den store, fra Me Too, men vi kan kun finde den i en str. 4 år. Så jeg ville se om den var i Rødovre Centrum, nu jeg alligevel var der.
Det er dog det mest forvirrende center jeg meget længe har været i.
Som så mange andre steder, må man ikke ryge inde i centeret, faktisk må man ikke ryge mindre end 10 m. fra dørene, og det gør de opmærksom på således:

Her står min far og jeg ca. 2 meter fra skiltet, der gør opmærksom på rygeafstand, og som forresten sidder lige ved siden af døren.

Det kunne måske godt have været en anelse mere gennemtænkt. Pilen peger forøvrigt over mod dørene... Det virker en lille smule misvisende, ifht teksten på billedet.

Snak om depression

Karen Thisted: At tage en antidepressiv pille når man har en depression, er som at tage en panodil når man har hovedpine... Og der er ingen bivirkninger på det.

WTF?
Jeg kan blive lige så irriteret over klummernikker der postulere at depressioner ikke findes.
Men det er jo ikke bare som at tage en panodil. De får det ikke til at gå væk, og så bliver det bare væk.
Og bivirkninger? Jo gu faen er der bivirkninger!
Det vil mig og mine 25+ kg jeg har så meget bøvl med at smide, meget gerne skrive under på ;)

En anelse irritation fra mig.
Jeg er helt med på hvad hun ville, hvis der var nogen der så indslaget på DR for lidt siden... men ja, det virker bare ikke gennemtænkt at blive sur over en dum udtalelse, og så komme med en anden som modsvar.

Provokerende selvrealiserings opslag på sociale medier

1. Så hvis man har en psykisk diagnose, eller bare en svær periode i livet, så slutter man da bare lige fred med de der tanker man har, der konstant fortæller én, alt det der var galt, er galt og vil komme til at blive galt.
2. Selvtillid har vi jo alle sammen tonsvis af. Vi skal da bare lade være med at tvivle på os selv - hvorfor er der aldrig nogen er har tænkt på det før?
3. Nok bare mig der forstår alt det her lidt negativt, da den jo egentlig er ret positiv (som det eneste), men jeg sidder nu alligevel tilbage med en følelse af, at man ikke må føle smerte, for tiden læger jo, så længe man bare giver tiden tid - formentlig retorikken i resten af punkterne der gør mig fjendtligt stemt.
4. Gad vide om f.eks. børn der er blevet misbrugt, kan få det bedre af at tænke sådan?
5. Der blev vi godt nok noget dømmende i vores retorik hva'. Første sætning alene havde været fin, uden vi lige skulle understrege at vi alle er orme, der bare har at kende vores plads i sølet!
6. Svart på ALT. Du skal bare lade være med at tænke for meget over tingene. Pff, hvorfor har vi overhovedet psykologer og psykiatere, når vi bare aktivt kan vælge at lade ting ligge?
7. Jeg formoder at vedkommende der har skrevet det her, ikke er det man kalder "særligt sensitiv" - kan godt være man ikke ejer alle problemer, men det er satme svært ikke at opfange hele omverdenens problemer!

Gensidig respekt på hospitaler

Jeg læste det her opslag på Facebook, om hvor slemt det står til for plejepersonalet. Det var lige så jeg sad og fik helt ondt i maven, for det er ikke i orden, at der er mennesker, der behandler de ansatte på hospitalerne, med så lidt respekt.
De har et arbejde, og alle patienter skal tilses. Naturligvis kan man blive frustreret over ikke at få noget at vide, men så må man et eller andet sted bare bide i det sure æble og vente, for alle de andre patienter har det nok også på samme måde.

Men når jeg nu gør mit bedste for at behandle personalet respektfult, så forventer jeg faktisk samme behandling.
Som en ældre person i min familie, der var på skadestuen. Efter at have siddet der i rigtig, rigtig mange timer, uden at have indtaget mad, finder det familiemedlem der er taget med ud af, at man har glemt hende Ô_o Det kan godt være man er stresset, men hvordan kan man glemme et ældre menneske i slutningen af 80'erne, der ser ret så svagelig ud? Hvorfor er der ikke et øje der har bidt mærke i, at der har siddet et ældre menneske så længe, og hvordan kan man glemme en, man har bedt faste?
Eller da vi første gang oplevede falsk strubehoste, og sygeplejersken fik undertegnede til at gå i panik, og da ambulancen kom (som lægen i telefonen valgte at tilkalde, ikke min beslutning = endnu mere panik), kom en af redderne lige med en uberettiget skideballe, og fik ikke sagt undskyld efterfølgende.
Og så var der den gang, jeg kom ind for en overdosis, hvor sygeplejersken valgte at sidde og tale grimt til mig, fordi min overlevelses mekanisme er at grine af tingene. Så kunne det jo ikke være rigtigt, og så fik den ellers ikke for lidt med, at jeg skulle tænke på mine forældre og hvad ved jeg.
Eller da vi kom op på skadestuen for mange år siden, men egentlig skulle have været til vagtlægen (anede vi ikke), og en meget bedrevidende sygeplejerske, valgte at tale til os, som om vi var komplette idioter, fordi deres telefon i indgangen ikke virkede (vi skulle ringe til lægevagten, som var 50 meter nede af gangen, fra telefonen i gangen, iflg sygeplejersken -_-)
Og den gang hvor jeg havde en syreætsning i ganen, hvor de kan se at jeg ikke laver andet end at græde, så snart noget røre ved det, men jeg må intet smertestillende få, og da vi fik svar, blev der hintet mere end almindeligt kraftigt til at det var selvforskyldt og skyldtes bulimi (det var formentlig nogle øjendråber der gik fra tårekanaler og ned i svælget, der var skyld i det)
Der var også den ene gang, hvor der var en svampeinfektion et privat sted, og jeg og min mor pjatter med det, hvor sygeplejersken meget muggent får sagt, at det her altså er alvorligt, så vi skal holde op med at pjatte.
Ved første fødsel var der også en del mangler mht. at lytte, og på fødegangen var det dybt ubehageligt at have et barn, der ikke lå rigtigt til, og ikke blive taget seriøst, og egentlig bare få at vide at det var en selv der var problemet, og at man ikke så de ting man nu engang så.
Så var der jo også lige de der par besøg på Riget, for at snakke kromosomfejl, hvor vi ikke fik en skid at vide, og man kom ud der fra, med en fornemmelse af at man egentlig  bare havde spildt deres tid, efter man havde fået at vide, at der slet ikke var de problemer man selv oplevede - og efterfølgende har fundet ud af, at andre også oplever.
Og vi skal ikke glemme den gang vi kom ind med en urinprøve, fordi der var rødt i urinen hos den store, længe efter urater burde være holdt op, hvor man ikke engang gad tage en prøve af det vi havde taget med, fordi der ikke lige var sticks i lokalet Ô_o

Jeg har også oplevet fantastiske besøg på hospitaler, hvor personalet har været helt fantastisk og imødekommende. I forbindelse med kromosomfejl (forsøg ovre i Århus), samtaler omkring graviditet. Normalt når vi har benyttet 1813 har de været så fantastisk søde, og vi er kommet meget hurtigt igennem.
Mine oplevelser ser nok ca 50/50. Jeg kan fint forstå at alle kan have en dårlig dag, men det er dybt uprofessionelt når man lader den dårlige dag gå ud over patienter.

Men jeg har også ondt af dem der prøver, og bare bliver mødt med sure miner hele dagen. Naturligvis skal folk respekteres i det arbejde de nu engang bestrider. De er trods alt uddannet til det, de render og laver. Er man uenig i noget, kan det siges på en fornuftig måde.
det er ikke i orden at true, fordi man ikke får sin vilje. De her mennesker er ikke vores tjenere. De har valgt et erhverv fordi de brænder for det.

Så jeg vil gøre mit bedste for at vise jer min respekt, når jeg må ind og snakke med jer, og jeg håber at I vil vise mig den samme respekt.

Humor og kødpølse sommerfugl

Her den anden dag, blev V fornærmet over et eller andet, og begyndte at slå mig på armen.
Han må jo ikke slå, men det var bare sådan nogle vattede slag, og han så så forurettet ud, at jeg ikke kunne lade være med at grine af hele situationen. Det resulterede i at knægten kiggede på mig, og han begyndte ligeledes at grine. Så sad vi ellers dér og grinede af hinanden og med hinanden.

Når ungerne er til læge, plejer de at få en sommerfugl. På nær en gang hvor V også ville have 2 biler, er det altid sommerfugle. Sidst da den lille skulle have sin første vaccination, fik vi endnu en sommerfugl med hjem. Det er simpelthen det grimmeste farvevalg jeg nogen sinde har set på en sommerfugl. Hvem er det lige der sidder og beslutter sig for, at farver der ligner de hører hjemme på en kødpølse, ville være passende på en sommerfugl?
Så nu har vi en kødpølse sommerfugl i flokken af sommerfugle, der sidder på køleskabet.

Puha den var pinlig Radio 24/7

Radio 24/7 har et nyt program i luften. Tidligere hed det Et Hundeliv, nu hedder det Et Dyreliv.

En kvinde spørger om hold af kænguruer, og det lægger så op til den ene pinlige udtalelse efter den anden.

Det hele kan høres her

Først og fremmest kan vi konstaterer, at Anette Røpke eller hendes team, slet ikke har læst op på stoffet, før de kaster sig ud i spørgsmålet Kænguruer.

Bekendtgørelse om forbud om privates hold af særlige dyr

§ 1. De dyrearter, der er nævnt i bilag 1 må ikke holdes af private, da de kan frembyde fare eller være vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.

Dyrearter omfattet af forbuddet i § 1

Pungdyr: 

Koalabjørn (Phascolarctos cinereus), kæmpekænguruer (Macropus spp.), alle arter af vombat (Vombatidae) samt flyvepungegern (Acrobates spp., Petaurus spp., Schoinobates spp.), undtagen korthovedet flyvepungegern (Petaurus breviceps).

Hele bekendtgørelse

Havde de nu googlet hold af kænguruer, havde de formentlig fundet ovenstående bekendtgørelse, og her ud fra kunnet konstaterer, at spørgsmål om hvorvidt der var ønsker om en stor eller lille kænkuru faktisk var overflødige, da private slet ikke må holde de store arter af kænguruer.

Man har så valgt at tage kontakt til en dyrepasser fra Aalborg Zoo, hvor de holder grå kæmpekænguru, der sjovt nok hører under slægten Macropus, som også er denne dyrepasseren tager udgangspunkt i.
Og her kan man så også sige, at en dyrepasser i en zoologisk have, nok fra starten er noget modvillig mod at private holder disse eksotiske dyr. Det mener jeg også er fuldt ud forståeligt, men i min optik giver det et galt billede, når ønsket nu var at vide noget om dyrene i privat hold.

Dyrepasseren kommer ind på de specielle ernæringsbehov deres kænguruer har, og her brilliere Anette Røpke med, gang på gang, at afbryde den stakkels dyrepasser. Det er muligt er er børn med i studiet, som larmer lidt. Men kunne man så ikke tage pen og papir med, eller efterfølgende henvise til det podkast der lægges online?
Nå, men tilbage til snakken om kænguruer.

Nu skal Anette Røpke så også lige understrege, at hun da har lidt styr på de der store australske landpattedyr, og omtaler dem som "en slags gnaver", fordi de kan få problemer med tænderne. Dyrepasseren prøver her at hive lidt igen, for nej, kænguruer er ikke gnavere kære Anette Røpke. De er, som Anette Røpke også får talt sig selv frem til, pungdyr. At de skal spise en del plantematierale, gør dem ikke til gnavere. Elefanter er ikke gnavere, selvom de lever af meget plantemateriale. Dyr som heste og køer er ej heller gnavere, på trods af de store mængder plantemateriale begge indtager.

Her fra går det stort set kun ned af bakke.
Dyrepasseren prøver efter bedste evne at forklare hvordan man holder kænguruer i zoologiske anlæg, men det kan ikke rigtig overføres på hold af kænkuru i privaten, og desuden bliver Anette Røpke ved og ved med at afbryde, og selv komme med indspark.

Det kan jo undre, at man ikke har prøvet at læse lidt op på emnet først. Havde dem på programmet nu googlet lidt f.eks. havde de formentlig fundet frem til den ganske udmærket forening Dansk Primat Sammenslutning der også indbefatter andre eksotiske pattedyr. Der er medlemmer i denne forening, der rent faktisk holder kænguruer/wallabyer privat. Og mon ikke de kunne være kommet med nogle lidt bedre indspark, i henhold til at holde sådan et dyr, som privat person.