Viser opslag med etiketten Det Kreative Hjørne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Det Kreative Hjørne. Vis alle opslag

lørdag den 14. maj 2016

Bamboo Spark

Såh... Jeg har fået en Bamboo Spark, og nøj hvor er den fed. Det er bare lidt ærgerligt at jeg ikke har så meget at skrive ned.

Det er sådan en dimmer, der mest af alt ligner et ringbind. 
Der er 3 forskellige modeller, alt efter hvilken elektronik man bruger til. Min er med gadget pocket, eftersom jeg bruger min telefon. Man kan også få til iPad og Tablet.
Inden i den, har man en speciel kuglepen, med noget specielt blæk, og så er der en plade, hvor man kan sætte en A5 blok fast. Så skal man bare have installeret Bamboo Spark appen, og VUPTI kan ens håndskrevne noter digitaliseres - HVOR SEJT ER DET IKKE LIGE?
Ikke mindst fordi ny forskning peger på, at det er bedst at tage noter i hånden.

Men hvorfor har jeg fået sådan en? Og er det ikke lidt noget juks, at man skal bruge en bestemt pen, og at det kun virker til A5?
 
Nu siger jeg at den digitalisere det du skriver. Teknisk set laver den bare et billede af det. Men i Bamboo Spark og Bamboo Paper appen, er det muligt at skrive eller tegne videre på dem. Det kan sikkert også gøres i andre tegne apps. Hvis man har en pen man kan bruge på sin telefon/tablet, kan man nemt rette i noterne digitalt. 
Personligt har jeg valgt at jeg gerne vil have en, fordi jeg regner med at skulle tilbage på skolebænken. Jeg kan godt lide at tage noter i hånden. Det er ikke fordi jeg ikke kan på en computer, men jeg tegner meget ofte samtidig med at jeg tager noter, og det går meget hurtigere når jeg gør det i hånden, end med en mus. Samtidig oplever jeg at tingene hænger bedre fast, hvis jeg skal sidde og skrive det ned i hånden. Jeg skal i højere grad tænke over hvad der sker, mens jeg i højere grad kan slå hjernen fra, og bare skrive hvad der bliver sagt, hvis jeg sidder foran en computer.

Det med pennen er lidt noget juks, for det er ikke den bedste pen i verdenen, og så vidt jeg ved, er der kun 1 farve (blå). Jeg kunne godt bruge nogle flere, da jeg som sagt godt kan lide at tegne til mine noter, og ofte kan et par forskellige farver være smart at have.
At det kun virker på A5 har jeg personligt ikke et problem med. Jeg var stort set gået over til A5 alligevel. Ikke af nogen særlig grund, andet end at det format egentlig passer mig ret godt.

Så nu kan jeg tage mine noter, og jeg skal ikke være bange for at smide dem væk, for jeg har en digital kopi. Det gør det også meget nemmere at dele dem med andre. Og jeg skal ikke fedte med at tage en computer op og ned hele tiden. Der skal  bare slås op, og skrives på første blanke side.
Den lille lilla dims oppe i hjørnet, er min stylus pen, til at skrive på min telefon med. Fik den til min fødselsdag, af min alt for dejlige mand. Vidste at jeg ville få en Adonit pen, men anede ikke at han både havde købt den alm, og den her labre lille mini sag i lilla.

søndag den 28. februar 2016

Hæklet Pikachu

Jeg  har mere og mere fokus på min blog om chinchillaer, så derfor bliver stedet her forsømt. Det er egentlig også mest til pladder.
Men der har været et par forespørgsler på min hæklede Squirtle, så jeg er blevet nødt til at prøve opskriften efter.
Jeg prøvede den af på Pikachu, så nu har jeg næsten en færdig Squirtle OG Pikachu opskrift ;)




Vi kører forresten bedste genbrugsstil på Pikachu her. Det gule garn stammer fra nogle benvarmere, min mormor i tidernes morgen havde strikket til min mor :)

tirsdag den 18. august 2015

Webcomics

Jeg sidder jo lidt og leger med min egen webcomic.
Jeg har fået et design til hp'en (ikke perfekt, men der gik så meget ged i at lave det, og jer er evigt taknemmelig for at Magic overhovedet gad lave det til mig), men jeg mangler hp'en, og det kræver at den kære Nick får taget sig sammen ;)
Jeg har faktisk skrevet om det her inde før, under navnet DyreParken. Jeg bliver ved med at smide dem under det navn, men jeg har efterhånden besluttet mig for, at den kommer til at gå under TheAnimalPark da TAP er en god forkortelse, der et eller andet sted også er meget sigende for indholdet...

Men så er jeg da bare begyndt at researche og netverke lidt. Og der har jeg så fundet et forum, hvor der er nogle gode comics, som jeg tænkte at ville reklamere lidt for, og måske hive et par af de gamle med, jeg også følger med i ;)

HeartOfKeol - Er en serie om en gut, der bliver revet ind i et parallel univers, hvor alle snakker koreansk, og der kommer besøgende fra andre dimentioner, med nogle års mellemrum. Den er ikke så langt endnu, men den er virkelig medrivende. Og så er jeg bare helt vild med den tegnestil der bruges i serien. Det er ikke så perfekt som man tit ser, men samtidig ikke sjusket, og Keiiiis formåen med lyseffekter er helt eminent!

BlackMudpuppy - Aztekerguden Xolotl forvandles til en sort axolotl (går også under mudpuppy på engelsk). Efter knap 500 år som padde, hvor han stadig ikke har lært noget, forvandles han til en axolotel/menneske mellemting, og bliver superhelt, sammen med sit menneske sidekick og en blind chihuahua. Tegnestilen er rigtig humorristisk, og der er generelt en del carkastiske undertoner over hele serien.

RAWR - Ja... Det skal vist opleves. Det er en ret morsom, og faktisk også meget informativ, serie om dinosauere.

DinnersaurusRex - En super nuttet serie om T. Rex børn og deres mor. 100% uden tale. Der er en nuttet saurus, og en der egentlig bare burde lukkes inde på en anstalt ;)

søndag den 9. august 2015

GISHWHES

Så må det endelig offentliggøres hvad vi har rendt rundt og lavet. og jeg knytter da også lige et par kommentare til tingene. Hovedpræmien i år er en rejse til Costa Rica. Hvis vi vinder, kan jeg dog ikke tage med, pga ungerne, men man har da lov at håbe på at vi vinder ;)


Et stk nyopdaget dyr på forsiden af National Geographic.
Dyret er tegnet i ArtRage, og forsiden er lavet i Scribus. Det er et stock foto der er brugt som baggrund. Dyret blev jeg ikke sådan helt glad for, men point er point ;) Til gengæld fik jeg lige lært et par småting i Scribus, så det var ret positivt. Og jeg fik også lige leget lidt med GIMP. Det er 2. gang  jeg bruger GIMP, men det var udelukkende til at fjerne baggrunden på dyret (som jeg egentlig også kunne have gjort i ArtRage, det blev bare bedre i GIMP)

Det her er Iron Man og Robert Downey Jr der er lavet i salt og peber. En del af opgaven lød på at de skulle tweetes til Robert Downey Jr. Prøv engang at lede twitter igennem, der er nogle helt vanvittigt gode submissions - selvom jeg nu også er ret glad for den her ;)
Der er fundet refs først, som jeg outlinede, og så er de printet, og salt og peber er kommet oven på.


Maskot jeg smed sammen. Den blev ikke brugt så meget, men det er altid hyggeligt at lege med ArtRage

 Misha Colins og Dronning Elisabeth II so 1950's BFFs
Igen er mit favorit tegneprogram ArtRage brugt.
Ligeledes outlinet først. Fandt et par refs i form af pinupper, som jeg tegnede af, og så tegnede jeg hovederne på kroppene efterfølgende. Misha ligner lidt ham kvinde/manden er vand Eurovision lol


Selfie med alt for lækkert ansigtshår ^_^


Til ære for Leonard Nimoy. Fremgangs måde som på salt og peber. Først skitse på computer, så print på papir. Men her brugte jeg noget sand jeg har liggende. Jeg elsker at lege med mit sand, og jeg bliver nødt til at finde tid til det i fremtiden også. Det her kommer formentlig op i en ramme, og kommer op på væggen ved lejlighed - er planen faktisk også med salt og peber halløjet.

 Kærlighed på billedform.
For mit vedkommende er det egentlig mest en provokation. Jeg går ind for at man skal amme, under hensyntagen til andre. Dog er jeg ved at være virkelig træt af, at et billede som dette, kan vække harme hos andre, og blive meldt på f.eks. Facebook, så det bliver taget ned. Men hel- eller halnøgne mænd og kvinder, i forsvindende lidt tøj, får lov at blive stående.
Huen er hjemmehæklet til begivenheden - så hvis der er nogen der læser det her, og vil have sådan en baby hue, så har jeg en liggende jeg ikke skal bruge ;)

Noget kode halløj. En anden foreslog at den skulle laves på denne måde. Hold op det er svært at finde W'er og Z'er i danske aviser Ô_o

Hvis man er interesseret, er det sikkert muligt at finde yderligere billeder fra mit hold, under #TeamMetalGeckoLovesTheLunchClub
De har været så fantastisk kreative, at jeg godt kan anbefale at man går på jagt efter de ting de har lavet.

Det har været en fantastisk sjov uge, selvom jeg ikke har været meget bevendt, uden for hjemmets fire vægge, da jeg har den store på 2 of den lille på 2 mdr jeg har skulle holde styr på også ;)
Jeg vil super gerne deltage til næste år også, men der vil ungerne være hhv 1 og 3 år, så spørgsmålet er hvor realistisk det vil blive + jeg håber at kunne starte skole til næste år.

torsdag den 16. april 2015

Lidt hobby info

Ja, da jeg har fundet ud af at jeg bliver stalket her på bloggen, må jeg jo hellere komme med en update (du ved selv hvem du er ;))

Jeg har fået bestilt 2 bøger hjem, og jeg glæder mig simpelthen så meget.
Den ene bog er til brug i Scribus. Så håber jeg at jeg kan få sat nogle ting op, der gerne skulle bruges i chinchilla øjemed.

Og så kommer der en bog hjem om at læse hurtigere. Den kommer fordi jeg gerne vil ind og læse igen, og med 2 små børn tænker jeg, at det er en god ide at kunne sætte tempoet lidt op. Det ville heller ikke gøre noget generelt bare at kunne læse ting hurtigere, så jeg ikke når at gå død i det før jeg er færdig.

Jeg glæder mig SÅ meget til den Scribus bog. Det bliver spændende at se om jeg overhovedet an finde ud af at bruge den.

onsdag den 8. oktober 2014

Kong dinoer

Jeg burde virkelig scanne dem her frem for at tage billeder....

 Reffosaurus
 
Trizeratops, nu med mere farve, mangler stadig baggrund

tirsdag den 7. oktober 2014

Dino Duller Kong Edition

Jeg har købt noget sort tegnepapir og nogle metallic drewent farveblyanter.
Efter en samtale om tegninger og generel kreativitet, blev jeg inspireret til de her dino doodles.
Jeg er virkelig ikke ret sej til at lave nutte-nutte tegninger

De bliver nok til en lille serie, baseret på nogle mennesker på en kongregate chat

Shorty som T-rex
Ikke fit for fight, men fyldt med former, som en rigtig kvinde

TriZERAtops - stort set kun tegnet op.
Og ja, den spiser penge... for tilsyneladende har de her dyr ingen videre økonomisk sans

lørdag den 13. september 2014

Vikinge hjelme


Lidt hæklede vikingehjelme. Den sidste mangler horn, den har fået det ene horn på, nu mangler jeg bare at lave det andet.

Det er en opskrift jeg har købt. Jeg så den oprindeligt hos www.fru-pigalopp.dk der havde lavet den udgave man kan se øverst her.
Den var tiltænkt knægten, men han hader at have ting på hovedet. Nr. 2 er lavet fordi jeg ville se om man kunne lave den med det mønster, og jeg tænkte det kunne være sjov hvis far og søn matchede. Men da han tilsyneladende heller ikke er interesseret, fordi den er lidt stram om hovedet, finder den muligvis et andet hjem.

De er lavet af Strikkebogen Lama Uld. Hvis man selv vil prøve, kan opskriften købes på Raverlry


Ideer til farvekombinationer:






Og ja, jeg har tegnet en rund plet for meget på båndet forneden :)
 Farverne tager udgangspunkt i dem jeg sådan lige mener ville se gode ud. Men man kan naturligvis også lave dem i andre farver.
For at ramme guld-effekten, bruger man brændt karry farven fra strikkebogen.

Jeg tror jeg kommer til at lave flere af dem... Det kræver bare jeg kan få dem afsat, ellers kommer vi til at svømme i hjelme.

lørdag den 31. maj 2014

Hæklet Squirtle

Lavet til en kusine, der skrev og viste mig et par links til nogle hæklede pokémon, og sagde at hun gerne ville have en Squirtle i fødselsdagsgave.
Som sagt, så gjort.





Den er lavet i Hjertegarn med en 3,5 mm nål.
Øjnene er lavet i filt, og syet på. Jeg tilstår gerne at jeg var doven, så det er kun den nederste hvide halvcirkel (eller hvad det nu er), der er syet ordentligt på, den sorte pupil og hvide "refleks" er kun syet på i midten. Så den er ikke specielt børnevenlig.

Der er også en pokéball, men den blev lidt... ja... der gik noget galt. Tror ikke jeg var ordentligt fokuseret da jeg lavede den ;) Så den skal laves igen på et tidspunkt.
Hvis jeg får tiden, skal jeg også prøve bulbasaur, charmander og pihachu.

søndag den 18. maj 2014

Hunde hue

Her er så Karla med hue.
Karla er en Jack Russel Terrier (læs: meget lille energibundt)

Som det kan ses, er den lovlig stor til hende. Den er ellers meget lille i det, men det er svært at lave en hue, når man ikke rigtig har nogen mål, og hunden ikke er en man ser jævnligt :)

Fik dette billede tilsendt på Facebook af min kusine, med forespørgsel på om jeg kunne lave noget lignende til hendes fars hund.

Overvejer at prøve igen :)
Tog ca. 1,5 time at lave. Det er jo til at overkomme.

fredag den 4. april 2014

Hæklet kjole

Fin lille hæklet kjole og hue til et dåbsbarn.
Jeg og opskriften har ikke været specielt gode venner. Der er flere steder hvor det er noget værre rod der står. Det gælder også for huen... Så skyggen blev freestyle.

 Originalt skal kanten være krebsemasker, men jeg kunne bedre lide min udgave ;)
Opskriften skrev at man skulle bruge hæftebånd.
Jeg aner ikke hvad hæftebånd er. Ville oprindeligt have været i Fru Pigalopp og spørge om de vidste hvad det var, men de har ikke åbent mandag :/ Så det blev en lokal i stedet, der ikke vidste hvad det var. Og når man er bagefter i tidsplanen, må man jo bruge knapper i stedet.
Men jeg er nu ret glad for valget, og synes at de her knapper passer ret godt.

Hue med freestyle skygge. Ligner dog opskriften meget godt, bort set fra at denne skygge er spraglet ;)

Jeg har hele vejen igennem, været ret glad for at jeg har en knægt her hjemme, der ca. passer i størrelsen, så jeg har kunnet bruge ham som prøveklud.
Den mangler lige at blive strøget.
Jeg er ret begejstret for resultatet. Havde overvejet om den manglede et eller andet i skørtet, men det er som om knapperne fik givet den det lille pift, jeg ellers savnede :)

lørdag den 22. februar 2014

Hæklet brødkurv

Så blev den endelig færdig.


Jeg kan ikke huske hvad det den er lavet i hedder, men det er ikke zphagetti, men et produkt der minder om. Den er hæklet med en 10'er nål


Jeg har lavet en magic ring med 6 (mener jeg) helstangsmasker, og så har jeg bare hæklet der ud af, til den havde en størrelse jeg ville have. I bunden er der taget ud i hver omgang, og siderne er hæklet uden ind- eller udtagning.
Kanten til sidst er lavet i krebsemasker.
Det brune bånd der er på midten, er ca. der man folder ned, for at gøre den stabil.

Det virker til, at fremgangsmåden også ville være velegnet til en hue.

søndag den 22. december 2013

Det skal prøves - dækservietter og sengetæppe

Jeg har længe haft planer om at lave dækservietter med chinchillaer, men har ikke lige kunnet greje hvordan jeg skulle gribe an at lave chinchillaer til noget der skulle broderes.

Ved et tilfælde fandt jeg ud af at man har lavet programmer til at lave billeder om til perleplader, og det er jo ca. samme koncept.

Så jeg ledte lidt, en fandt i stedet denne DIY som jeg helt klart skal have prøvet af ved lejlighed.

Min ene kusine snakkede også om et hæklet sengetæppe, hvor der var et billed lavet i firkanter, så det skal da også lige prøves af, når lejligheden byder sig :)
Men først skal jeg vist have hæklet en julegave og en meget forsinket fødselsdags gave færdig ;)

søndag den 1. december 2013

Rap rap

Lille hæklet and

Hastebillede...
Baseret på en mindre and, efter egen opskrift - dog inspireret af nogle dyr i en opskrift jeg fik af V's farmor.

Nu bor den hos lille My, min kusines lille nye datter :)

tirsdag den 7. maj 2013

Org hue

Samme hue som sidste indlæg, bare et lidt bedre billede.


For pokker hvor vi dog har brug for et bedre kamera -_-
Tilføjet nogle snore der kan bindes under hagen.
Jeg overvejer faktisk at lave en magen til, i præcis samme farve, men uden ører. Hvis der broderes en lille stjerne i midten, vil det komme til at ligne noget army hjelm.
Jeg tror jeg bliver nødt til at stryge den, hvis jeg skal have ørerne til at holde op med at krølle sådan. Det ser jeg måske på en anden dag.

Andre huer der skal laves:
Yoda hue
Gremlin hue (dem der har pels).

Skal lige prøve en hue af, der ikke har øreklapper, og se om jeg/vi bedre kan lide dem... Det bliver formentlig Yoda huen der bliver lavet uden ørerklapper, og så må jeg se hvordan gremlin huen skal laves til sidst :)

mandag den 6. maj 2013

Uge 30+ og lidt hækle hue.

Nu gider jeg faktisk ikke mere...
Jeg har som sådan ikke noget imod at være gravid, det er alle symptomerne der irriterer mig.
Halsbrand har jeg døjet med i en til to uger nu, og min tabletter virker ikke, så den står på koldskål... Det er så hvad det er.
Bækkenløsning er der til stadighed, nogle dage går det rigtig godt, andre rigtig skidt, og de fleste ligger et sted midt imellem.
Men nu er det ved at blive for meget. Jeg har haft en smule vand i fødderne, bare sådan så mine sko har virket lidt stramme, men i går aftes gik det helt galt, især for venstre fod. Den hæver bare jeg kigger på den, og er faktisk så hævet at huden spænder og gør ondt.
I morges da jeg vågnede, havde jeg kvalme og en fornemmelse af at have dårlig mave, så det blev ca. til 4 timers søvn. Mine fødder havde det udmærket, men der gik ikke længe, før den var gal igen.
Så nu skal jeg til lægen lidt senere.
Jeg griner bare af det, men kan mærke det begynder at gå mig lidt rigeligt på.

Mit største problem er, at jeg ikke helt kan finde ud af hvem pokker man skal ringe til... Læge, jordemoder eller fødegangen. Men det passer mig nu ganske udmærket at kommet til lægen, det tager kun en små 10 minutter at gå der ned, i min lettere handikappede tilstand. Det tager nok 15-20 min at komme ind til jordemoderen, fordi det sker med bus, og fødegangen er enten med bil eller bus.



Og så til lidt positivt - Hækling
Ikke det mest optimale billede, men jeg går ud fra man forstår konceptet ;)
Huen er lavet efter en Ugle Hue der er også en Dansk Udgave hvis man søger lidt der inde.
Det her er en goblin/org/trolde hue.
Frem for en nå 5 som anvist, har jeg benyttet en nål 4, og lagt mit garn dobbelt (mørk og lys grøn i Cotton Wool fra Gapard)
Ørerne er lavet i fastmasker, og kanten krebsemasker, og med mørk grønt og sort garn.

Det er lidt pinligt så elendig jeg er til at få taget ordentlige billeder, men sådan er det når man ikke rigtig har noget at sætte huen på.
Jeg er meget fristet til at finde en anden opskrift, og lave den uden øreklapper... Jeg har mindst 2 huer til jeg skal have lavet, og det kan være det bliver til flere :)

lørdag den 20. april 2013

Baby tæppe

Så blev jeg endelig færdig med mit første rigtige hækle projekt.


Jeg har godt nok lavet bamser og et par baby sko før, men det her er en smule mere brugbart, så derfor kalder jeg det et rigtigt hækle projekt :)

Det er hæklet i Lama Uld på en 6'er nål. Jeg har anskaffet nogle Clover Hæklenåle, og er virkelig begejstret for dem.
Farverne der er brugt er: Lilla (6023), Lyslilla (6134), Lyslilla 2 (6600)
Opskriften til det oprindelige tæppe kan findes HER
Jeg har sluttet det en del anderledes,og også samlet det anderledes end i opskriften.

I samlingerne har jeg hæklet dem sammen på den ene side med fastmasker. På den anden side er der en kant rundt om den enkelte firkant. Det giver en let forhøjning på siden med fastmasker, mens det er mere glat på den anden side.
I kanten har jeg hæklet 2 ekstra omgange, med samme masker der bruges til firkanterne. Herefter en omgang med 1 fastmaske i hver maske, 3 fastmasker i hjørnerne, og afsluttet med et bølgemønster. Bølgemønsteret passede ikke helt på antallet af fastmasker, så der er tilpasset lidt, så alle hjørnerne fik en bølge.

Tæppet måler ca. 1*1 meter

Lama uld klør lidt mindre end fåreuld. Personligt får jeg fnidder af fåreuld, selvom jeg er begejstret for udseendet, så det er jeg ikke specielt begejstret for at bruge. Men lama ulden giver stort set samme udtryk, men som sagt med en del mindre kradsen.


Næste projekt er et par huer, men til dem skal jeg bruge en størrelse hæklenål jeg ikke har i Clover, og jeg har ikke rigtig lyst til at bruge andre nåle, efter jeg er begyndt med dem.