The Graveyard Book

Nobody Owens, eller Bod som han bliver kaldt, vokser op på en kirkegård, med sine adoptivforældre Mr. og Mrs. Owens samt sin formynder Silas.
Samtidig med at Bods familie bliver slået ihjel, er den ca. 1 årige Bod på opdagelse i sit hus, og undslipper herved manden Jack, der egentlig skulle have slået ham ihjel.
På mystisk vis ender den lille dreng op på en forladt kirkegård, der er blevet til et natur reservat, og et par af de lokale spøgelser, samt et væsen, ved navn Silas, der ikke er død, men heller ikke levende, lover at tage sig af ham. Bod får tildelt "The Freedom of the Graveyard", der betyder at han kan bevæge sig steder, normale dødelige ikke kan, og at han kan skjule sig i kirkegården, så andre ikke kan se ham.
Bod når at opleve en masse eventyr på kirkegården og udenfor, mens han er en dreng. Han er dog stadig i fare for at blive fundet af manden Jack, og "The Jacks of all Trades" han arbejder for.



Bogen er på engelsk, og er egentlig rettet mod nogle lidt yngre læsere, men som voksen kan man også sagtens give sig i kast med bogen.
Nogle gange er det som om, der er gået lidt kludder i den røde tråd, der ellers er hele vejen gennem bogen, og man sidder og undre sig over hvad der egentlig er hoved og hale på det hele.
Et enkelt kapitel handler om de såkaldte Ghouls, men kapitlet virker mere som usammenhængende fyld, end som meget andet.
Bod har et anstrengt forhold til en værge, der afløser Silas, men til slut i kapitlet får hun og Bod et bedre forhold. Der er en masse løse ender, og man sidder lidt tilbage med en følelse af "hvorfor". Både hvorfor Miss Lupecus - som hans "erstatnings værge hedder" - kommer ham til undsætning på den måde hun gør, og hvorfor hun pludselig bliver så glad for ham.
Det skal dog nævnes, at man tydeligt kan mærke den research der er lagt i bogen, og det er da også det, der er med til at skabe den let uhyggelige stemning.
Bogen slutter enormt åbent. Jeg er ellers stor tilhænger af åbne slutninger, men her i bogen virker det mest som om forfatteren pludselig ikke har haft tid til at skrive mere, eller har fået sat et maksimalt antal sider af sit forlag, og så er blevet nødt til at runde af.
Der er nogen der dør, men man ved ikke helt hvorfor, eller om det har nogen speciel betydning for fremtiden. Bod mister meget spontant sine kræfter, men præcis hvorfor vides ikke rigtigt.
Slutteligt sidder man tilbage med en let irriteret følelse, da man aldrig får at vide hvad Silas reelt er for et væsen. Der hentydes ofte til at han er vampyr, men det er aldrig noget der kommer endeligt frem.
Jeg har læst mig til, at forfatteren gennem interviews har bekræftet, at Silas er vampyr, men for at være helt ærlig, er det ikke noget jeg vil have at vide ved at søge om det på nettet, det måtte gerne fremgå lidt tydeligere fra bogen.

Igennem hele bogen er der illustrationer tegnet af Dave McKean. Tegningerne er mildt sagt ringe, og bidrager i højere grad til at ødelægge stemningen, end de får hivet læseren med ind i bogen.

I det store hele er bogen ganske udmærket, men nogle sjove detaljer hvad angår historie og referencer her til. Jeg må indrømme at jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig, fordi min interesse gang på gang blev fanget, men det er næppe en bog jeg kommer til at læse igen.

Hvis man godt kan lide en let uhygge, og er ude efter noget engelsk der er rimelig let læst, kan bogen helt klart anbefales.
Men lån den på biblioteket, lad være med at bruge penge på den.

At gå til lægen

Cyanide & Happiness @ Explosm.net

En smule foruroligende, men sådan føler jeg lidt det er at gå til lægen for tiden...

Ved at blive skør

Jeg skulle være taget til min tandlæge først!
Nu har det gjort ondt siden fredag sidste uge, så det er en uge jeg har haft ondt i ganen.
Jeg har tabt 2 kg på 1 uge... Men det er tilsyneladende fint nok. Ikke at jeg ikke trænger til at tabe mig, men jeg tvivler stærkt på, at det her er vejen frem i længden.

Jeg er træt af at blive spist af med at hævelsen ikke er særlig stor, eller at den ikke er der. Det er også godt nok, men det gør stadig latterligt ondt, og jeg får ikke sovet ordentligt.
Jeg startede med ondt i halsen, og har nu ondt i ganen. Jeg har være på hhv. noget antibiotika og et par forskellige typer penicilling i 14 dage nu. Det kan altså ikke være skide sundt for systemet, og det er min mave da også et glimrende eksempel på.
Der ud over har jeg været på smertestillende i lige så lang tid...

Det med hævelsen er røv irriterende. Der er ikke ret meget hud i ganen, så der kan ikke komme ret meget hævelse. Når der så er noget, bliver det bare set på som et mindre problem. Men der bliver samtidig sagt, at det gør pisse ondt, netop fordi der er så lidt hud.

Jamen tak for det!

Og nu kan jeg så rende rundt til den 4. maj og have ondt, før jeg får noget som helst form for svar.
Pisse fedt!

Hvad nu hvis det er noget betændelse der går i knoglerne på mig? Hvad helvede skal jeg så gøre?

Jeg er ved at være led og ked af systemet, og samtidig er 7 dage med smerter i munden ved at gøre mig desperart.

Det skal bliver værre før det kan blive bedre

En kendt sætning, men nu er det altså ved at være tåbeligt.

Omkring Januar blev jeg forkølet. Det nåede næsten at gå over, men så kom det lidt igen, og jeg begyndte at hoste.
For omkring 3 uger siden hev jeg så fat i min læge. Det der hosten var ved at blive en smule irriterende. De fleste vil nok kunne se irritations momentet i at man render rundt og hoster i en måneds tid, uden det rigtig vil gå over.
Han kunne ikke høre noget, og der var heller ikke nogen bakterier. Som jeg vist har nævnt i et andet indlæg, kommer jeg så på Surilid.
Det hjælper bare ikke en fis. Faktisk bliver det hele bare værre. Jeg ender med at have ondt i halsen, og i det hele taget bare at have det elendigt.
Tirsdag d. 13 er vi til fødselsdag. Dagen efter er mit ene øje gået helt i selvsving, og jeg er ikke i tvivl om at der er betændelse i det.
Jeg ringer så til lægen, og får en tid med det samme, selvom jeg egentlig havde en til dagen efter.
Her skal det måske også lige nævnes, at ud over det antibiotika jeg er på, på daværende tidspunkt, står den på 1 600 mg ibuprofen og 2 panodiler 3 gange daglig, før jeg kan holde ud at være nogen steder.

Hos lægen bliver der lyttet på lunger igen, men der er stadig ikke noget. Til gengæld har jeg et bakterietal på 127, der vist er relativt højt. Så jeg bliver smidt på penicillin, og jeg får også øjendråber mod den øjenbetændelse jeg har fået raget til mig.

Efter et par dage, holder jeg op med at have ondt i halsen, men jeg får så de her buler i ganen i stedet, der gør røv ondt, og jeg hoster helt grøn betændelse op.
På et tidspunkt (lørdag), har jeg så ondt i ganen, at jeg begynder at hyle ved tanken om at skulle tage min penicillin, for den skal tages sammen med mad, og jeg kan slet ikke overskue at jeg skal spise.
Jeg riger til vagtlægen, og tager en tur på Hillerød. Der får jeg bare at vide, at hævelse i ganen ofte føles værre end det er, og det nok bare er fordi jeg er syg.
Jo tak, men jeg skal altså stadig bruge mit mix af smertestillende, før jeg kan holde ud at være nogen steder. Jeg kan ikke sove og jeg kan heller ikke holde ud at være vågen, hvis jeg ikke tager dem.

Sådan har jeg det stadig i dag. Egentlig skal jeg også have penicillin i morgen og tirsdag, men jeg er ved at være rigtig led og ked af det her.

Nu er mine øjne endelig holdt op med at gå helt amok, og så har jeg så latterligt ondt i munden/ganen, at jeg ikke kan spise noget, og både underkæbe og overkæbe i højre side gør virkelig ondt.

Desuden hoster jeg stadig. Nu kan jeg bare ikke ligge helt ned, for så laver jeg ikke andet end at hoste. Jeg bliver nødt til at halvt sidde, halvt ligge når jeg skal sove.

Det føles også som om jeg er ved at få svamp for neden...

Jeg fatter ikke hvad der sker.
Jeg ved godt at man siger at det skal blive værre før det kan blive bedre, men det her er altså tåbeligt. Hver gang en ting bliver bedre, eller går væk, kommer der en ny ting...

Nu skal der så soves, og jeg har taget 300mg ibuprofen (halv pille) og to panodiler. Så håber jeg at det er nok.
Jeg har virkelig fået sat meget ibuprofen og panodil til, på de her ca. 2 uger hvor jeg har haft virkelig ondt.
Det værste er næsten, at jeg så sidder og tænker, at det måske bare er mig der er pivet. Så selvom det begynder at gøre ondt, tænker jeg at jeg jo ikke tager skade af at have ondt. Men når det går så vidt, at man ikke kan tale og bare begynder at tude så snart folk spørger ind til det, så er der altså noget galt....

Tror jeg skal have ringet til mig læge i morgen, og sige at den er helt gal, for det her går bare ikke.

Minkene har det godt

Det er egentlig spøjst.
På trods af at der nu forelægger raporter, derklart underbygger at minkene på de danske farme har det godt, og at en stor del af det materiale Operation X viste var forfalsket, vælger folk stadig at tro på billederne.

Spøjst er måske ikke det rigtige ord, uhyggeligt er nok nærmere et ord man burde bruge.
Hvordan kan man være så blind, at man vælger at fornægte alt man ikke kan se?

Fødevarestyrelsens rapport for de 138 farme, der blev kontrolleret intensivt i efteråret 2009, viser, at der ud af ca. 1,7 millioner dyr kun har været anledning til at rejse konkret kritik i forhold til 81 dyr. Det er 1 dyr ud af 20.988 dyr.
99,9952 pct. af dyrene har ikke sår eller skader.

Det er jo et helt andet billede end det Operation X viste.
Det kan undre, at folk skal bryde loven, før man vælger at tro på dem... Dette lovbrud har desuden ført til at en enkelt farm, har måttet aflive hele besætningen, fordi de var blevet syge. Men disse mennesker gør det jo for dyrenes skyld, så det må vel være et okay offer!?

Som følge af den ulovlige indtrængen har Fødevarestyrelsen været nødt til at kræve ekstraordinær blodprøvetestning for sygdommen plasmacytose. En sygdom, som – på nær i Nordjylland – er udryddet på de danske minkfarme. Alene testningen er en omkostning på godt 1,1 mio. kr. Desværre er en af de midtjyske farme, der har været udsat for TV 2’s aktivist-indbrud, nu testet positiv. 13.100 avlsdyr har måttet aflives [...]

Problemet er blot, at disse mennesker der påstår at kæmpe dyrenes sag, glemmer at fortælle hvad deres dagsorden reelt er.
De mener at vi alle skal leve 100% vegetarisk, og at hold af dyr i nogen som helst form skal være ulovligt.
De har en forkvaklet indstilling, hvor de virkelig tror på, at ved kun at leve vegetarisk, kan vi redde verdenen, men så enkelt er det bare ikke.
Vi er for mange mennesker, verdenen kan ikke brødføde os. Længere er den ikke.

Det er ærgerligt at denne slags ekstreme grupper tilsyneladende kan få et hvilket som helst budskab igennem, blot ved at komme med en lang række billeder der på ingen måde skildre virkeligheden, og pludselig står en masse "dyrevenner" i kø, for at støtte op om dem.

Hvis folk absolut vil have pels forbudt, er det mindste man kan gøre da, at komme med nogle reele og saglige argumenter.

Syg

Jeg er syg...
Egentlig lidt underligt, når jeg er småsyg, så får jeg virkelig ondt af mig selv, men denne gang hvor jeg er syg syg, så har jeg ikke udpræget ondt af mig selv, jeg er bare lettere irriteret over det...

Min læge så nu ret sjov ud da jeg kom ind til ham denne gang.
Jeg var hos lægen for lidt over en uge siden, fordi jeg har gået og hostet den sidste måneds tid.
Han kunne ikke høre noget, og den blodprøve han tog, viste et tal på under 8. Præcis hvad det betyder er jeg ikke helt sikker på, men tilsyneladende har det noget med bakterier at gøre, og så vidt jeg kunne forstå, var 8 eller der under normalt.
Men jeg blev alligevel smidt på nogen antibiotika - surilid eller sådan noget - for han kunne godt høre at det var en lidt træls hosten.

Det går så hverken værre eller bedre, end at jeg får det endnu værre. Et par dage efter får jeg ondt i halsen, og bestiller en ny tid. Efter en fødselsdag, får jeg så også betændelse i det ene øje... Det er første gang jeg har prøvet at få det værre, efter jeg er blevet sat til antibiotika.
Der ud over står den på ibuprofen og panodil for at jeg kan holde ud at være nogen steder.
Så jeg ringer, og får en tid samme dag.

Når man så lige har været på noget antibiotika, er indstillingen lidt, at der ikke rigtig kan være noget infektion, og hvis det er, må det være en virus, som man slet ikke kan behandle for med antibiotika...
Men der bliver lyttet igen, og jeg får taget en blodprøve.
Vi venter 5-10 min på svaret, og sekretæren stikker så hovedet ind og siger "127"
Hold da ferie min læge fik et sjovt ansigts udtryk, og får sagt noget om, at han så godt kan forstå at jeg har det lidt småskidt ^_^

Så jeg kom der fra med øjendråber, og en recept på penicillin på 800 mg der skal tages 3 gange daglig.
Øjendråberne skal bruges 6 gange daglig...

Men nu er der i det mindste ikke nogen der siger at det bare er mig der er pivet mere...

Er livet ikke bare skønt? ;)