Fødsel og alt det halløj

Jeg sidder på et graviditets og børneforum.
Det er nogle lidt spøje følelser der opstår, når kvinder der er gået over termin, snakker om igangsættelse.
Jeg kan virkelig godt onde de her kvinder at blive sat i gang, så de kan få deres børn ud, og jeg ønsker ikke at føde før tid, pga. alle de komplikationer der for det meste medfølger en for tidlig fødsel. Trods alt er det kun uge 22 i dag, så der er lige 18 uger tilbage.
Men hold op hvor kan jeg godt sidde og tænke; "bare det var mig".

For jeg er ikke en af dem der nyder min graviditet. Jeg hader den heller ikke, jeg har bare ikke noget egentligt forhold til den. Det er fint nok at være gravid, men jeg kunne som godt være foruden.

Og nu vi er inde på det, så er det også lidt underligt, at man hele tiden får smidt i hovedet, at man bare skal nyde sin graviditet, at man knytter så tæt et bånd til barnet og hvad ved jeg.
Jeg kan ikke se hvorfor jeg skal nyde min graviditet. Der er mere vægt at bevæge rundt, jeg har svært ved at løfte knægten, jeg bliver hurtigere forpustet, jeg har bækkenløsning, der er noget mad jeg ikke kan spise, fordi det giver mig så vanvittigt meget halsbrand, tøjet passer ikke mere, jeg er træt hele tiden, mit hår er træls og bliver lynhurtigt fedtet, jeg har super uren hud pga hormoner, og så er der samtidig en der ligger og sparker mig i maven, og det skal jeg så bare nyde ;)
Det er heller ikke fordi det skal lyde som om det er super surt, sådan er det heller ikke, jeg er bare lidt... meh... ikke ligeglad, men det er ikke det der fylder mest. Altså lige bortset fra elle følgevirkningerne, der gør at jeg ikke kan undgå at bemærke at der ligger en lille dims og roder rundt der inde.

At nogen knytter bånd skal som nok passe, det føler jeg bare ikke at jeg gør. Jeg har ikke en fornemmelse af at jeg kender dimsen i maven, jeg kan bare mærke den.

Til gengæld er jeg håbløst nervøs denne gang, og det er ved at drive mig til vanvid. Jeg spekulerer overdrevet meget på om den nu også har det godt, selvom der intet er, der taler for, at noget skulle gå galt. Vi ved jo for pokker at alle kromosomer er fine, og til gennem scanningen var der heller ikke noget at komme efter.
Det er så den helt store ulempe ved at sidde på et forum, hvor alle kan skrive frit om alt de oplever. For hver dårlige beretning jeg læser for tiden, bliver jeg mere og mere paranoid, også selvom jeg VED der ikke er nogen logik bag det.

Måske man skulle benynde at betegne sig selv som særligt sensitiv (hvilket jeg egentlig er, men jeg hade at blive proppet i en boks), og så give det skylden ;)

Alle elsker Uld Pilgaard

Det er altså nogle gange sjov at læse i oversigten hvad et program går ud på.

Her er det DR K der brillere med beskrivelsen til noget gammelt dansk satire af navnet Hov-Hov

Gravid med nr 2 - kan tripel X gives videre?

Jeg er 28 år gammel, og venter barn nr. 2. med min mand på 42. Teksten her er fra ca. uge 5 i graviditeten (2014, uge 41)

Jeg havde godt på fornemmelsen at der var gevinst, da min menstruation var udeblevet, men en graviditetstest viste ikke noget. I dag, en uge efter, testede jeg så igen, og den var god nok.
Da jeg gerne vil ind og læse igen, har vi prøvet at planlægge vores børn, så de er kommet inden for en bestemt tidshorisont, og det ser ud til at lykkes for os. Jeg er som sådan glad for graviditeten, men tankerne og følelserne fra sidste graviditet, er så småt begyndt at indfinde sig igen, her efter den positive test.

Så vidt vides gives Triple X ikke videre, men hvis det sidder i æggene, det ved man nemlig ikke om det gør, når det er en mosaik, er der stadig en teoretisk mulighed for at det bliver givet videre. Hvis det bliver givet videre, kan det enten give sig til udtryk i Triple X eller Kleinfelder (XXY). 
Fra jeg har vidst at jeg har haft kromosomfejlen, har jeg været afklaret med, at jeg ikke vil have børn med disse kromosomfejl, og min mand har det på samme måde. Det er rart at vi er på bølge længde her, for det kan være svært at holde fast i valget, når man ser den lille spire inde i maven, og når læger mv. får sagt “til lykke”.
Jeg har valgt at jeg ikke vil have dem, da jeg selv har fået en del symptomer fra Triple X, og jeg ønsker ikke at mine børn skal igennem det samme som mig.

Desværre er det meget svært at tale med udenforstående om den her type problematikker. Jeg har af flere omgange oplevet at min indgangsvinkel, bliver vendt til et spørgsmål om racerenhed. Det er en meget ubehagelig situation at sidde i, og ikke specielt konstruktivt.

Men nu er jeg som sagt gravid igen. Jeg skal alligevel snart op til lægen af andre årsager, og så har jeg tænkt mig at sige det her. Men jeg gruer noget for hele forløbet.
Som sagt var det ikke rart sidst, når vi blev ønsket tillykke. Vi var til tidlige scanninger, fordi jeg havde meget ondt, og det var ligeledes ubehageligt at se spiren, fordi jeg ikke anede om det var en vi skulle beholde.
Jeg sidder nu og kan ikke lade være med at tænke, at vi bare burde droppe screeningen, og beholde det lige meget hvad det bliver, men samtidig ved jeg også at jeg bliver ked af det, hvis vi ender med at få et barn med en af ovennævnte kromosomfejl.

Der er begyndt at komme en ny screening op, hvor man kan få taget en blodprøve, frem for at få taget en moderkage biopsi. Jeg skal have spurgt ind til denne mulighed, både af hensyn til mindre abort risiko, men også fordi jeg ikke har lyst til at se på spiren, hvis nu.

Lidt update

Puha det er længe siden jeg sidst har skrevet her inde.
Jeg har faktisk haft en masse ting jeg har haft lyst til at skrive, men af forskellige årsager har jeg udskudt det.
Men nu er jeg ved at være på banen igen, så jeg vil så småt begynde her inde igen.

Det går hverken værre eller bedre end at vi venter barn nr. 2, i den forbindelse har jeg ført lidt dagbog over tanker og følelser, som jeg ikke har haft lyst til at dele, før vi vidste at der ikke var noget galt. Det har vi nu vidst siden midt i december, men så kommer der jo jul og andre ting ind i billedet, så derfor lidt ventetid.

Så updates om graviditet og tankerne der følger, kommer snart her inde :)

Så håber jeg også at jeg snart kan få min lille webcomic i luften. Jeg har 20+ striber der bare sidder og venter på en hjemmeside, så nu må vi se hvordan det går med den. Der mangler bare lidt småting, som et design, før den kan komme op og kører.

Min alt for awesome skitse af hvordan jeg vil have den til at se ud... Det er vist meget godt at det ikke er mig der skal lave det egentlige design ;)
Nårh ja, og det ændre nok navn til The Animal Park aka TAP, fordi den både bliver på dansk og engelsk. Selvom ChinchisArk også lød lidt tiltalende...

Kong dinoer

Jeg burde virkelig scanne dem her frem for at tage billeder....

 Reffosaurus
 

Trizeratops, nu med mere farve, mangler stadig baggrund

Dino Duller Kong Edition

Jeg har købt noget sort tegnepapir og nogle metallic drewent farveblyanter.

Efter en samtale om tegninger og generel kreativitet, blev jeg inspireret til de her dino doodles.

Jeg er virkelig ikke ret sej til at lave nutte-nutte tegninger

De bliver nok til en lille serie, baseret på nogle mennesker på en kongregate chat

Shorty som T-rex

Ikke fit for fight, men fyldt med former, som en rigtig kvinde

TriZERAtops - stort set kun tegnet op.
Og ja, den spiser penge... for tilsyneladende har de her dyr ingen videre økonomisk sans