torsdag den 27. august 2009

Saxofon

Jeg har været til saxofon idag.
Jeg har længe overvejet at begynde, og nu er det endelig blevet til noget ^_^

Det var super underholdende.
Jeg har lejet en saxofon fra skolen, og har fået nogle - ja, det hedder akkorder - med hjem, jeg skal lærer til næste torsdag.
Jeg kan næsten ikke vente, og ville faktisk ønske jeg havde fået et mindre stykke med hjem, jeg kunne øve.
Men det er faktisk lidt besværligt at få en ren tone ud, der ikke vibrer.

Og så begynder jeg skole på mandag.
I morgen skal jeg have lavet noget regnskab for Nick, og så tager jeg hjem til ham. Vi skal i Tivoli lørdag, sammen med Nicks mor, morbror og mormor, for at fejre at Nick bestod :)
Og med Tivoli menes der ikke en masse forlystelser, men bare for at spise :)

torsdag den 20. august 2009

Tror mit hoved skal falde af

Jeg glemte at tage en skide pille igår.
En eneste dum lille pille, på et eneste dumt lille mg.
I den periode hvor jeg ikke er på p-piller, skal jeg huske at tage dem, ellers reagerer mine deppe-piller rigtig sjovt.
Jeg bliver virkelig svimmel, og ja, jeg bliver svimmel.
Blah. Har mest lyst til bare at lægge hovedet på min pude og sove.
Der er kun et lille problem med den plan.. Søvn = jeg får ikke taget begge piller = i morgen bliver et helvede.
Så jeg må hellere få de piller indenbords.

8 kapitler

Så er vi oppe på ca. 8 kapitler.
Det er utroligt så paranoid man bliver af det her... Jeg vil helst ikke ud med for meget, for jeg vil egentlig ikke have at der bliver hugget noget. Men så igen, hvis der er andre der har lyst til at bidrage med noget er det jo fint nok, så længe det ikke er en afskrift af andet materiale :)

Der er 2 og regner med 3 der er med på betalæsning.
Hende jeg vil have billeder fra, lyder som om hun er med på ideen.

Og så til de kapitler der er færdige:
Introduktion
Er chinchillaen det rette dyr for mig?
Adfærd
En eller to chinchillaer?
Håndtering
Kost (mangler lige lidt gennemarbejdning)
De mest almindelige sygdomme (er muligt der kommer mere, men er pt. færdig)
Myter (mangler lige at afklare en, og er muligt der mangler nogle)

Så mangglder der faktisk kun 8 kapitler, og en del af dem er allerede startet
Wee ^_^

Det største problem er at jeg hele tiden kommer i tanke om nye ting jeg burde tilføje, hehe.

mandag den 17. august 2009

Så prøver vi igen

Jeg har søgt ind til kbh Zoo...
Håber på at jeg kommer til samtale, og min lykke ville være gjort hvis jeg fik jobbet.

Jeg har efterhånden droppet ideen om en ring i læben. Det kommer bare ikke til at du med de jobs jeg er int. i.
Pt. prøver jeg også at finde mig i, at jeg nok må droppe mit lilla pandehår permanent.

Det piner mig virkelig at jeg må gå af med den. Det lyder helt åndssvagt, men jeg kan næsten ikke holde tanken ud.
Problemet er bare, at den står mellem noget hår, jeg i den grad føler er en del af min personlighed, og en type job, jeg håber at kunne bruge resten af mit liv på.

Det er sq hårdt at blive voksen :(

søndag den 16. august 2009

Dyrt måltid

Nick og jeg var ude og spise idag.
En omelet med chorizo til ham, og en ocean sandwich til mig. 2 x cola og til desert delt chokoladekage.
Maden var som altid lækker.
270 kr. for det hele er lige til at overkomme.

Vi skal så betale, og dankort terminalen fucker en smule, men Nick lægger ikke noget videre i det.
Han kigger lige kviteringen efter, og får sagt noget i stil med:
"Kan det passe at der står 275.000 her?"
Servetrisen kigger på kviteringen, og ganske rigtigt lød beløbet på 275.000.
Der går en smule panik i hende, og hun beder chefen fører beløbet tilbage.
Jeg tror vi var der en halv time efter betaling, for at prøve at få pengene ført tilbage.
Jeg kunne ikke rigtig lade være med at grine. Nick fandt det også ganske underholdende, mens der vist var lidt panik i den hos personalet.
Så der gik de lige glip af en omsætning på næsten 300.000 den lørdag XD

Hele misæren førte til et glas gratis cola pr. mand :)

lørdag den 15. august 2009

Stort tillykke til Nick

Nick skulle forsvare sit speciale idag.
Lidt nervøs kunne man ikke undgå at blive, når man ved hvor relativt dovne de har været med det.
Jeg havde hørt det meste før, han snakkede om til forsvaret, men det kom alligevel bag på mig hvor meget nytænkning der reelt var i specialet. Faktisk super fedt.

Og han kom ud med et 10-tal.
Tro lige på at kæresten her er super stolt af sin gomse ^_^