fredag den 6. april 2012

Ville bare ønske alle en god påske :)


Tror jeg skal have lavet DyreParken karakterer til div. højtider :)

torsdag den 5. april 2012

Ugle

Jeg har haft det sjovt med at hækle på det sidste.

Her er der en lille ugle

Der kommer et par blæksprutter op ved lejlighed.

tirsdag den 3. april 2012

Rod

Det hele er noget rod oppe i mit hoved.

Oven i det føler jeg mig simpelthen så svigtet af systemet.
Sidder i en lukket gruppe for Tripel X og pårørende.
Det er så vanvittigt frustrerende, at hører hvor meget hjælp der er at hente i USA. De har endda en klinik i en eller anden stat, hvor de får tilbudt at være en hel uge, for at få tests, information og så kan de stille spørgsmål.
Her hjemme bliver man bare børstet af med, at det ikke er noget særligt, og det er helt normalt.

Men de har for pokker aldrig prøvet det, så hvordan hulen ved de at det er helt normalt?
Det føles altså ikke helt normalt, når ens hjerne bare bryder sammen. Jeg kan bedst sammenligne det med at hjernen trænger til et reboot.
Jeg er simpelthen så sløv, og orker ikke rigtig noget, lige bortset fra en time eller to dagligt.
Tanken om at skulle noget, også flere måneder ud i fremtiden, er helt uoverskuelige, og jeg har mest af alt lyst til bare at hyle over det.

Ved også godt hvad der har udløst det, men der vare bare ikke en mulighed for at sige nej.

Jeg må dog sige, at det passer mig rigtig godt at jeg ikke er blevet proppet fuld af piller som lille, for jeg har lidt et indtryk af, at det til dels er hvad der sker hos de amerikanske børn og voksne med Tripel X.

mandag den 2. april 2012

Tripel-X Foreningen i Danmark

Så har jeg endelig fået meldt mig ind.

Da jeg kiggede på tilmeldingsblanketten i dag, kunne jeg se at jeg sidst har skrevet i den i slutningen af januar. Det må siges at være lovlig sent jeg får taget mig sammen til at sende den retur, men har bare haft en følelse af at der er sket så meget, så det er ikke lige det der er kommet først.

Glæder mig nu til at se hvad der sker i foreningen, og evt. at blive aktiv :)

mandag den 19. marts 2012

Frø til altanen

Sidste år overvejede jeg at købe frø inde fra Frøbutikken, men da det var lidt sent jeg var ude, blev det ikke til noget alligevel.

Nu har min mor snart fødselsdag, og jeg vil rigtig gerne have tallerkensmækkere ud på min altan i år, så jeg tænkte at det var oplagt at købe frø nu... Det blev en smådyr fornøjelse.
Sådan er det jo desværre, når et sted har en masse sjove ting, man gerne vil have fingrene i.

Det er dog begrænset hvad vi kan have på altanen, men jeg regner med at vi skal have:
Tomater (mine forældre er så søde at give os en plante)
Basilikum (cirton)
Div. tallerkensmækkere
Yin Yang bønner
Salat.

Her ud over har jeg nogle purløg og noget fransk syre fra sidste år, der er på vej op igen, og jeg har anskaffet nogle vibeæg (alm. og nogle bordeaux/gule).
Det skal nok blive fint der ude i år :)

mandag den 13. februar 2012

Spam mail

Jeg fik en spam mail der så spøjs ud, og valgte at kigge i den.
Det er jeg rigtig glad for at jeg gjorde, for hold op hvor er det morsomt skrevet:

Kære medlemmer,

Vi har fundet, at forandring ugyldige login-forsøg i dig fra en ukendt IP-adresse er online.
Af denne grund, har vi midlertidigt suspenderet din konto.
Vi har brug for dig til at være dine kontooplysninger til din netbank update genaktiveret
Opdater dine faktureringsoplysninger dag :
[link fjernet]

/>
lige tjekke de indtastede oplysninger er korrekte.
Med venlig hilsen,
verified by visa (Nets)

P.S. Linket i denne meddelelse inden for 24 timer udløbet. Du skal opdatere dine faktureringsoplysninger

© 2012 verified by visa (Nets) Alle rettigheder forbeholdes.

Man kan ikke andet end overveje, om div. online oversætter maskiner ikke er lige så gode til at oversætte fransk til andre sprog, som de er til at oversætte engelsk til andre sprog.