Den fantastiske amning!

Der er så mange tanker om amning.
Der bliver lagt op til den her fantastiske ting, hvor man virkelig hygger sig med baby, og bare flyver på en lyserød sky.

For mig har det aldrig været sandheden.
AMNING ER DØD SYGT!

Det var noget bøvl at få i gang, med baby der ikke selv kunne få ordentligt fat, ammebrikker og ømme brystvorter.
Men værst af alt, det var, og er, død hamrende kedeligt!

Så sidder man ellers dér, med et lille hoved, der ikke ligger helt rigtigt på armen, og en arm der som følge her af, er ved at falde i søvn. Øjenkontakt er da fint nok, men at sidde og kigge et andet menneske i øjnene i 30 min til 1 time, kan også blive lidt langtrukkent.
Så bliver baby større, og man kan tale med baby - jojo - men så mister vi jo fokus på dét vi er der for, og vi ender i stedet med baby der skraldgriner, og mor der stemmer i, uden nogen får noget som helst andet end grin ud af det.
Før samtalen kan begynde, omend noget uhensigtsmæssig, som vi har slået fast, begynder baby at ligge og orme rundt. Der er ting der skal ses på, med pa' i mund. Pyt skidt med at mors bryst ikke lige er lavet til at bleve hevet med rundt, og mors arme, der febrilsk prøver at holde lillefisen på plads, så man ikke ender på gulvet, er mest af alt til besvær.
Der er heller ingen ord der kan beskrive den følelse man sidder med, når baby kigger skævt op på én, med halvåben mund, og jordens største smil, hvorefter man mærker samtlige tænder bide ned i brystvorten, og ungen der er lige ved at dø af grin, på trods af at mor siger bestemt nej, uden et smil på læben, og tager baby væk.

Det værste jeg har prøvet, som jeg dog må indrømme også var ret underholdende, var en unge der var faldet i søvn ved brystet, fik bidt, og mor her der hiver ham væk og får sagt "Av for helvede"... Og så griner ungen gud hjælpe mig i søvne.

Jeg fortryder ikke at jeg har valgt amning, på trods af alt bøvlet. Her gik jeg i min naive verden, og tænkte at jeg jo bare skulle lægge ham til, vente på at mælken løb til, og så skulle det nok virke. Ikke om jeg havde forestillet mig at det ikke bare var noget naturligt der skete.

Men at det er hyggeligt, intimt og åh så skønt, det er jeg slet ikke enig i.
Det er noget der skal gøres, for babys skyld, og jeg gør det hjertens gerne! Jeg har alligevel fundet ud af, at han ikke ryger på gulvet af at jeg sidder og nørkler med noget imens. Nu er han bare blevet så stor, at han vil være med når mor nørkler. Endnu en kæp i hjulet på den "nemme" amning ;)

Ingen søvn og gode råd

Vi er de heldige vindere af en dreng der ikke vil sove.

Fra han fyldte 1 måned til han fyldte 3, sov han igennem om natten. Og så, som lyn fra en klar himmel, stoppede det.
Nu er der gået 9 måneder siden han kom til verdenen, og der har været 2 eller 3 nætter siden han fyldte 3 måneder, hvor han har sovet natten igennem.

Vi bliver bombarderet med gode råd om hvordan man får ham til at sove. Folk er så utroligt kloge, men de færreste er villige til at lytte, når de kommer med deres råd, og hvis de lytter, laver de bare om på rådet.

Men vi er nået frem til, at der ikke er noget galt med os. Han er bare ikke glad for at sove.
Vi har også fået opbygget dårlige vaner, f.eks. i form af amning til nat. Problemet for os er bare, at vi ikke kan lægge ham, så han sover.
Vi kan ikke lægge ham i slyngevugge, vi kan ikke lægge ham i barnevogn, vi kan ikke lægge ham i vores seng, og vi kan ikke lægge ham i egen seng.
Vi kan, derimod, lægge ham, hvis jeg ligger og ammer ham i søvn.
Ligeledes kan vi gå ham i søvn, men kan ikke lægge ham fra os - og skulle vi være så heldige at vi kan lægge ham, så går der sjældent mere end 20 minutter før han er vågen igen.

Problemet er, at han bliver mere og mere hidsig når han bliver lagt. Han gaber, øjnene er lige ved at falde i, og så er det som om der bliver tændt en kontakt, og så bryder helvede ellers løs, for søvn skal vi så sandelig ikke nyde noget af.

I dagplejen har han i dag formået at være 17 minutter om at falde i søvn, for kun at sove i 20 minutter.
Det giver dog håb, for selvom jeg joker med at han ikke har de problemer til han bliver 18, og trøster mig med, at der er så meget andet hvor han er nem, så slider det her, og det er især mig det slider på, for det er mig der har en lille fis, der prikker til mig om natten, eller hyler om natten, fordi han skal ligge helt tæt på, og helst med et bryst i munden.

Vi snakker samtidig om at få nr. 2. Men det er godt nok afskrækkende med en til. Det er sjældent at søskende er helt ens, det ved jeg, men tænk engang hvis vi fik en til, der var lige sådan.
Én til, der ikke fejler noget, som kolik e.l. men bare ikke vil sove.
Én til, hvor vi skal hører på uanede mængder af gode og velmenene råd om hvordan man får småbørn til at sove, og hvor nemt det er, selvom det måske godt kan være hårdt i den uge det står på.

Heldigvis møder vi også forståelse. Både gennem familie, hvor der er nogle råd der ikke bare er velmente, men rent faktisk er gode og vi kan bruge til noget, fordi de tager udgangspunkt i os, og ikke i hvordan det er eller har været for alle andre.
Og så har vi dagplejen, der ved flere lejligheder har udtalt, at hun aldrig har oplevet noget lignende. Det er så dejligt befriende at få at vide, at det ikke bare er os der er noget galt med. Andre oplever det samme som vi gør, med vores barn.

Vi har været til kiropraktor, og det tog noget. Vi kom formentlig for sent af sted, og jeg tror at det har været medvirkende til at starte den situation, vi står i nu.
Vi har været om øre/næse/hals læge, her var ikke noget at komme efter.
Så har vi lige været en tur om en fysioterapeut, men der var heller ikke noget at komme efter.

Det er dejligt at vide, at han er sund og rask, men samtidig sidder man hver gang man opsøger nogen, og har et lille håb om at der er et eller andet. Bare en lille ting, som måske kan være et problem, og man der igennem måske kan hjælpe ham til bedre søvn.

Jeg ved også at vi ikke er alene, men folk snakker generelt ikke om alt bøvlet. Det er mest alt det positive man hører om.
Det gør desværre også, at jeg sidder tilbage og bliver mavesur, når der kommer udbrud på sociale medier, med at NU kan folk få søvn igen osv. For da problemet var der, var der ingen der kommenterede på det, men succesen med at NU virker det igen, den skal vi hører.
Naturligvis skal det hele ikke bare være surt og dumt, men lidt mere helhed og lidt mindre lyserød sky, kunne jeg nu godt tænke mig.

I sidste ende må man gøre dét, der er rigtigt for en selv, og så må man også sortere i de råd man får, og lukke af fra de andre.
Men hvor kunne jeg dog ønske, at folk ville lade være med at give råd, på baggrund af hvad der virkede for dem, og så forvente at det naturligvis er sandheden for alle andre.

Hæklet kjole

Fin lille hæklet kjole og hue til et dåbsbarn.

Jeg og opskriften har ikke været specielt gode venner. Der er flere steder hvor det er noget værre rod der står. Det gælder også for huen... Så skyggen blev freestyle.

 Originalt skal kanten være krebsemasker, men jeg kunne bedre lide min udgave ;)

Opskriften skrev at man skulle bruge hæftebånd.
Jeg aner ikke hvad hæftebånd er. Ville oprindeligt have været i Fru Pigalopp og spørge om de vidste hvad det var, men de har ikke åbent mandag :/ Så det blev en lokal i stedet, der ikke vidste hvad det var. Og når man er bagefter i tidsplanen, må man jo bruge knapper i stedet.
Men jeg er nu ret glad for valget, og synes at de her knapper passer ret godt.

Hue med freestyle skygge. Ligner dog opskriften meget godt, bort set fra at denne skygge er spraglet ;)

Jeg har hele vejen igennem, været ret glad for at jeg har en knægt her hjemme, der ca. passer i størrelsen, så jeg har kunnet bruge ham som prøveklud.

Den mangler lige at blive strøget.
Jeg er ret begejstret for resultatet. Havde overvejet om den manglede et eller andet i skørtet, men det er som om knapperne fik givet den det lille pift, jeg ellers savnede :)

Hæklet brødkurv

Så blev den endelig færdig.

Jeg kan ikke huske hvad det den er lavet i hedder, men det er ikke zphagetti, men et produkt der minder om. Den er hæklet med en 10'er nål

Jeg har lavet en magic ring med 6 (mener jeg) helstangsmasker, og så har jeg bare hæklet der ud af, til den havde en størrelse jeg ville have. I bunden er der taget ud i hver omgang, og siderne er hæklet uden ind- eller udtagning.

Kanten til sidst er lavet i krebsemasker.

Det brune bånd der er på midten, er ca. der man folder ned, for at gøre den stabil.

Det virker til, at fremgangsmåden også ville være velegnet til en hue.

7,5 mdr og søvn

Puha jeg synes den med søvn er hård.
Det er også svært at finde svar på ens spørgsmål, fordi man ofte kommer til at læse lige netop dét, der passer ind i ens eget verdenssyn, men det er jo slet ikke sikkert at det er det rigtige for ens egen situation.

Her hjemme vil knægten ikke rigtig sove selv. Han kan skrige højt og længe, og får kørt sig selv mere og mere op. Han bliver varm, så hår og tøj bliver helt vådt. Han begynder ofte at hoste, eller kløjs i sit spyt - sådan lyder det i hvert fald for os.
Sundhedsplejersken mener godt at han må skrige, så længe vi bare er hos ham - for her skal man ikke tage fejl. Vores søn græder ikke kun, han skriger!
Det starter som regel meget godt, men så bliver han træt, og så bliver han tosset. Efter et stykke tid med skrig uden tårer, begynder han at blive rigtig ked, og begynder at græde i stedet.

Vi prøvede at lade ham ligge 30 min. Der var hele tiden mindst 1 inde hos ham. Der blev sunget, snakket, holdt på sh'et osv. i et forsøg på at få ham til at sove.
De første 15 min gik godt. Der var han bare glad, og lå og snakkede, mens han gned sig lidt i øjnene fra tid til anden. Så var der ca. 7 min med skrig uden tårer, og ca. lige så længe med skrig med tårer, før far kastede håndklædet i ringen, og sagde at det kan vi ikke byde ham.

Jeg ved helt ærligt ikke hvad vi skal stille op, for nej, det kan vi ikke byde ham. Og bare tanken om at han skal ligge dér og skrige i 1-2 timer, det er næsten ikke til at bære, for det hjælper ikke at vi er der, han er bare så bund ulykkelig.

Når han så komme ned til os i stedet, så ligger han til og falder i søvn. Så kunne man lægge ham i seng igen, men det resulterer altid i at han vågner, og er meget ked, og så kan vi starte forfra.
Får han derimod lov at ligge, kan han faktisk sove helt godt sådan en nat. Han skal dog helst kunne mærke en af os. Nogle gange ligger han og søger, og hvis han så får et bryst i munden (for en flaske virker ikke, ej heller sut, vi har prøvet), så falder han til ro, uden han behøver få noget indenbords. Han kan også sove videre, hvis far lige tager ham op, og så lægger ham igen - men i vores seng, han vågner når han rammer madrassen i egen seng.

I dagtimerne går det bedre. Han er begyndt at kunne sove længere tid selv, men han skal helst falde i søvn mens han ligger til, eller alternativt, når far går rundt med ham. Jeg kan ikke ret godt gå ham træt, af en eller anden grund, der er far bedst. Men egen seng kan han heller ikke komme i her. Det er enten slyngevugge (hjemme) eller barnevogn (hos dagpleje, hvordan hun lægger ham ved jeg så ikke, men der går måske 5-10 min, så sover han hos hende)

Min egen filosofi går på, at vi stadig har så mange instinkter, at det er unaturligt for så små børn at sove alene. Man bliver derfor glad når man læser artikler der underbygger den ide, men samtidig sidder jeg tilbage med en tanke om, at jeg jo bare læser noget, der passer ind i min lille osteklokke, og om det overhovedet passer.

Jeg ved godt at vi ikke er de eneste med de her problemer, men hvor er det dog hårdt, med en dreng der ikke vil sove, og får kørt sig selv mere og mere op, når han ligger selv.
Når overskuddet er til det, trøster jeg mig selv med, at han ikke bliver ved med at skulle ligge til, til han bliver 18, eller sove hos os, til han rammer den alder.
Nu krydser vi bare fingre for, at det bliver nemmere når han begynder at blive lidt mere mobil, og han begynder at få mere og mere fast føde.

Øresundsakvariet - Danmarks hyggeligste akvarie

 Torsdag d. 20 februar var vi alle tre i Øresundsakvariet, og vi havde mormor med

Det store akvarie hvor de voksne kan røre. Knægten var meget begejstret for at stå og kigge ind.

Det er et lille akvarie, men rigtig godt og hyggeligt. Det ligger oppe i Helsingør, lige ud til havnen.
Der er 2 akvarier hvor man kan røre ved dyrene. Det ene er meget børnevenligt, hvor der kan røres ved alt i akvariet. Det er bygget op som en trappe med 3 niveauer.

En rokke stikker snuden op. Iflg. de ansatte er det en adfærd der kun ses i fangenskab, der skyldes fodring

Det andet akvarie er lidt mere for de voksne, for her skal børnene løftes op, Hvis der skal røres. Det går der bl.a. rokker og hajer i. Dyrene i dette akvarie kan kun røres, hvis de selv kommer til overfladen.

Nej, det er ikke et boblebad, de fodre fisk... og de plasker!

Bortset fra lidt blæksprutter, der formentlig ikke kommer i Øresund, er alle fisk, skalddyr mv. i akvariet fra havet omkring, vandet kommer også direkte udefra.
Modsat stort set alt andet i akvariet, er Sepia blæksprutterne ikke vildtfanget, men opdrættet i udlandet.

Øverst ser vi en 8-armet sprutte. Nederst en sepia sprutte.

Personalet er meget imødekommende, og da der stort set ikke var andre gæster, snakkede de rigtig meget med os. Det var meget lærerigt, og de virker reelt interesserede i det de render rundt og laver. Stemningen kan slet ikke undgå at smitte af.

En af de ansatte har været inde og fiske skallen fra troldkrappen op, da den skiftede, og har tørret den. Han hentede den så vi kunne se og røre. Virkelig flot stykke arbejde imo, og et jeg gerne havde snuppet med hjem ;)

Et rigtig godt sted at tage hen, især hvis man har børn, da stedet er meget børnevenligt. Det er også en god mulighed for at vise børn, hvordan det ser ud, ved vores egne kyster, uden man behøver en båd eller en dukkert i det kolde vand.