Der bliver hele tiden snakket om, at der findes gode alternativer til pels, men det er faktisk ret svært at finde ud af hvor sandfærdigt dette egentlig er.
Jeg ved ikke hvor meget pels generelt reelt påvirker miljøet. Det skal forarbejdes en hel del før det kan bruges, og til dette skal man bruge forskellige kemikalier. Pelsene skal sys sammen. Formentlig ikke noget der bliver gjort i hånden, så der ryger en del strøm på det, og der skal også bruges forskellige ting til forarbejdning af den tråd der bliver brugt.
De fleste ting af pels har for; det skal også forarbejdes.
Så har vi div. tilbehør der smækkes på pels-genstandene (knapper, lynlås osv.)
Og til sidst kan man vel nævne den store mængde CO2 der eftersigne skulle udledes fra - især - minkfarme.
Men så kan vi jo prøve at tage udgangs punkt i et par cowboybukser.
Stortset al cowboy stof bliver lavet i Kina, eller andre lande der nede af, fordi det er meget billigere.
Det er der en grund til, de har nemlig ikke de regler om afskaffelse af farlige kemikalier, som vi har, så meget af det ryger direkte ud i naturen.
Materialet skal stadig komme et sted fra. Bomuld, uld, silke osv.
Ud over at uld kradser af helvede til, og derfor ikke bruges i ret meget af det gennemsnits tøj man kan få fat i, så må det vel være et af de bedste materialer vi kan få fat i. Det kan bruges år efter år. Når fåret bliver gammelt eller sygt, kan det slås ned, og man kan bruge kød samt skind. Der skal godt nok bruges nogle ekstra midler på foder piller, men det græs de går på, skal ikke gødes e.l.
Ved bomuld optager man store arealer, hvor kun den ene plante vokser. Der er ikke rigtig mulighed for at andre dyr eller planter kan trives her (er muligt på en græsmark), og man kan muligvis blive nødt til at gøde eller sprøjte for skadedyr.
Silke laves af silkesommerfuglens larver, som forpupper sig. Når de er forpuppede, smides de i en stor gryde med kogende vand, og tråden vikles forsigtigt ud... Ja det er jo meget bedre end pelsavl >_< Her bruges også alle mulige og umulige forarbejdnings midler af silken.
Okay, det fik ikke lige taget så meget udgangspunkt i cowboybukser.
Men når jeg sådan sidder og kigger på det, så ved jeg reelt ikke hvad der er bedst eller værst.
Jeg kan helt ærligt ikke se hvorfor det er værre at smække dyr i bure, og bruge store arealer på det, frem for at "fremelske" planter, der potientielt kan have en negativ indvirkning på et økosystem hvis de får spredt sig, og så bruge dem som beklædning.
Det kunne være fedt hvis der var nogen der gad undersøge det her. Og det ville være super hvis man kunne få at vide hvad der findes af gode alternativer inden for beklædning.
Ja, man kan købe økologisk tøj, men jeg ved ikke rigtig om det betyder at det er bæredygtigt tøj.
Det mest optimale ville vel være hvis vi holdt op med at gå med tøj, og begyndte at leve i lerhuler igen... Men den måde at leve på blev li'som opgivet med agerbruget...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar