torsdag den 24. december 2009

Hjælp dig selv, før du hjælper andre!

Jeg tror jeg skal til at leve efter mantraet:

Hjælp dig selv, før du hjælper andre

Lige umiddelbart lyder det enormt egoistisk, men det er det faktisk ikke.
Det er et spørgsmål om at sørge for sin egen sikkerhed, før man begynder at hjælpe andre, ellers ender alle bare med at komme til skade.

Det er i hvert fald hvad jeg har oplevet, og det er ved at gå op for mig, at det er helt fint at have det sådan, og egentlig også sundest.
Hvis man har virkelig meget overskud, er der intet galt i at bruge løs af det. Men er overskudet begrænset, bliver man nødt til at sætte sig selv i første række. Ellers rammer det tifoldigt tilbage, både på dig selv, om dem du prøver at gøre noget med eller for.

Det er ikke et spørgsmål om altid at tage først, og smide alle andre "om bag i køen".
Jeg går stadig ind for, og vil altid gøre det, at man hjælper andre, især dem der har mere brug for det end en selv, men det nytter heller ikke hvis man mister sig selv undervejs.

Så hvis du er meget givende, så husk at tænke på dig selv først. Er det du har gang i overhovedet sundt for dig, eller slider det dig ned indefra?
Det har hverken du eller din omverden glæde af.



Glædelig Jul

1 kommentar: