onsdag den 28. oktober 2009

Operation X og minkavl

Nej hvor er jeg dog tosset over operationX'es udsendelse.
For at være ærlig, så gad jeg slet ikke se skidtet. I det øjeblik der bruges selvtægt står jeg helt af.

Jeg kan slet, slet ikke forstå de mennesker der mener at selvtægt er i orden.
Men det er nok bare mig der er sær. Jeg smager heller ikke på slikket i bland-selv afdelingen, og jeg går aldrig over for rødt, heller ikke selvom der ikke er en bil eller et andet menneske i sigte.
Jeg bryder mig ikke om at man bryder loven. Der er en grund til at den er der, og jeg kan SLET ikke forstå dem der mener, at det er okay at bryde loven, for at bevise noget ulovligt. Så er der jo ingen troværdighed tilbage.

Men tilbage til udsendelsen.
Jeg går i den grad ind for dyrevelfærd, og mener stadig at Danmark har et rigtig højt niveau af velfærd hos pelsdyrene (hvis vi lige ser bort fra rævefarme). Kopenhagen Fur ville slet ikke være i stand til at levere så gode skind, hvis alle minkene havde det forfærdeligt.
Problemet med det her er, at jeg ved reelt ikke om Anima har været inde og lave noget med dyrene. Jeg ved ikke om de har smidt døde dyr i burene, jeg ved ikke noget som helst, fordi det hele selvtægt.
Dermed ikke sagt at Anima har gjort nogle af disse ting (på trods af at jeg er meget stor modstander af foreninger som Anima), men jeg ved det reelt ikke.
Jeg vil have noget ordentlig dokumentation, jeg vil ikke bare have nogle tilfeldige billeder, hvor jeg ikke aner hvor gamle skaderne er, hvor længe dyrene har været døde/sårede, om de går i karantæne, eller hvad der nu måtte være sat i værk.

Jeg læste et meget sjovt indlæg et sted på nættet; Der blev spurgt om det næste bliver, at autonome som Anima bryder ind i en zoologisk have, og tager billeder af dyrene der er i karantæne, og herefter påstår at der foregår vanrøgt.

Men det er jo reelt det problem vi står over for. Vi ved ikke hvor meget af dette der er sandt.
Medierne har redskaberne til at manipulere med udtalelser, billeder og hvad de ellers måtte komme i kontakt med.

Heldigvis er der altid to sider af en sag, og den anden kan læses her: http://www.kopenhagenfur.dk/avler

Men det er jo helt tydeligt at disse dyreværns aktivister er totalt ligeglade med dyrene. Der er en reel risiko for smitte hos disse dyr. Nu påstår indtrængerne godt nok at de har overholdt alle de regler der er, men hvor er dokumentationen? Det resultere i at en pokkers masse mink nu skal testes for nogle sygdomme.
Dem der er trængt ulovligt ind, burde være dem der skal betale. Hvis minkene er smittet, burde det også være dem der skulle aflive dyrene, og skaffe sig af med dem, så de kan se hvor stor skade de har gjort, ved at "hjælpe" dyrene.

Så endnu en gang - Det er ALDRIG i orden at bryde loven!

Jeg vil igen gerne understrege, at jeg mener at der bør tages hånd om problemet, hvor det måtte findes, fordi det ikke er i orden hvis dyr lider.

Nu sidder jeg blot og overvejer, om det næste bliver afskaffelse af kæledyr, fordi et mindretal vanrøgter deres dyr...

mandag den 26. oktober 2009

Eksamen

Så har jeg været til eksamen
Træk det emne jeg jeg mindst ville have, men kom ud med 4, så det er helt okay :)

søndag den 25. oktober 2009

Lucy er død

Det er vel omkring en time siden nu.

Det kom overhovedet ikke bag på mig. Jeg har vidst et stykke tid at det var oppe over.
Hun blev 11 i onsdags. Faktisk var jeg sikker på at hun ville dø i løbet af natten til torsdag.

Nicholas kom med en kryptisk kommentar om at jeg lyder synsk, og at hvis jeg begynder at se gule trekanter i hovedet på folk, så er den helt gal - humoristisk hint til et program der var om seriemordere forleden.

Men der er nu ikke noget synsk i det.
Alle der har haft dyr, ved formentlig hvad jeg snakker om, ihvertfald hvis de har haft et tæt forhold til dyrene.
Jeg har været klar over at det gik i den retning i 3-6 mdr. Dermed ikke sagt at hun har haft det dårligt - hun har også været til dyrlæge i den tid, der har sagt at hun intet fejlede. Jeg har bare vist at det var ved at gå i den retning.

Men så er vi oppe på de magiske 3 der dør tæt på hinanden...
1. Pixy døde 14. juli - aflivning (chinchilla)
2. Bisse døde 21. august - naturligt (chinchilla)
3. Lucy er død idag - naturligt (hund).

"Det var så enden på det liv"
- Susanne
aka min mor

onsdag den 21. oktober 2009

Eksamen

Jeg skal til eksamen på mandag.
Det generer mig egentlig ikke det vilde, men på den anden side har jeg en svært dårlig periode.

Jeg ved ikke helt hvad jeg ikke vil op i. Nok mest planter jeg vil undgå.
Svampe og alger er egentlig ok, men jeg har svært ved alt det udenads læren.

Jeg vil rigtig gerne op i gopler eller bløddyr. Pattedyr ville heller ikke gøre det store, selvom vi igen har problemet med virkelig meget udenads læren her.

Hvis jeg bare kunne få lov at tage noter med ind, ville det ikke gøre noget, men det må man ikke. På sin vis kan jeg godt forstå det, for de kan ikke styre om der så er nogen der bare tager ktopier af alt vores materiale, men man kan så sige, at det er at skyde sig selv i foden at lave det nummer.

Egentlig irriterer det mig en del at vi skal kunne det hele udenad.
Jeg har så nogle fordele, fordi jeg har haft om det hele før, men stadig. 4 grupper udenad på 9 uger...

Der er et hav af planter man skal have kendskab til. Lige under 10 forskellige algegrupper. Så er der godt nok kun 3 hovedgrupper af svampe, men der er rimelig mange fagudtryk. Ved zoologi er der ligeledes et hav af dyr man kan komme op i.
Pighuder indgår dog ikke i pensum.

Ja, det var vel egentlig det.

fredag den 16. oktober 2009

Hovsa - Køb af huer

Så kom jeg lige til at købe et par huer jeg har været lun på et stykke tid...





Først har vien laber lille kanin hue. Den skulle gerne komme til at se ud som på billedet.











Så har vi endnu en lille kanin hue. Den har dog et andet design (som man kan se), og så kunne man også vælge farve inden i ørene, så der har jeg valgt lilla. Jeg håber det bliver nogenlunde :)











Til sidst har vi en laver lille katte hue. Den er ikke speciel fed i det andet design efter min mening, så det blev kun til den dyre udgave.













Huerne er inde fra
Jeg har et par andre jeg egentlig også godt kan lide, men ved squtte hvornår jeg skulle få dem brugt >_< Det må være rigeligt med 3 ekstra til min nuværende samling af huer og hatte :)

Det blev $123 ialt. Det vil sige lidt over 200 pr. hue. Der er ikke galt for håndlavede huer efter min mening.
Leveringen skulle være 2-4 uger.

Nicholas mener at jeg er mærkeligt, at jeg bliver ved med at købe ting der bare vil få folk til at glo endnu mere efter mig >_< Men når selvtilliden nu er ved at være der, kan jeg vel lige så godt udnytte det :)

fredag den 9. oktober 2009

Viscacha

Fik et link til en hollands forhandler af exotiske pattedyr.
Der stod at de også har viscachaer, så blev lige nødt til at se om det faktisk er noget der er nogen der har som kæle-/hobbydyr.
Jeg har gået et stykke tid og tænk på hvor fedt det ville være at få fat i sådan en forvokset rustbrun chinchilla, men troede egentlig ikke at de var til at få fat i.

Men i min søgen, stødte jeg så på dette billede:
Det er da humor :)