Så er der efterhånden kun 3 måneder tilbage.
Jeg har ikke rigtig ville skrive før jeg havde et billede at smide med, og jeg har ikke kunnet få mig taget sammen til at tage et ordentligt billede, af de ting jeg ville lægge op. Billedet her over, er af et par hjemmehæklede sko.
De kreative evner bliver der ikke sparet på.
Jeg er næsten færdig med et tæppe, og har lavet nogle sko (billedet ovenfor). Der skal dog lige laves lidt ekstra på de store par.
Usikkerheden over kromosomfejl, har først for alvor sluppet kroppen for nylig, på trods af at der ikke var noget i prøven.
Jeg har ikke kunnet snakke om det tidligere, uden at begynde at græde. Det giver et meget godt indtryk af hvor bange jeg reelt har været for at der var noget galt.
Det største problem, har til stadighed været manglende forståelse. Der er mange mennesker der har andet at bøvle med, men de færreste kan forholde sig til, at det er næsten 3 måneder man render rundt og er usikker, uden man ved noget som helst.
Og så stod den ellers på et større sammenbrud i nat.
Jeg har en del kvaler med min ene hofte, og er ret sikker på at jeg har bækkenløsning. Det er ikke noget jeg har fået konstateret, for jeg kan ikke bruge det til noget, hvis jeg får at vide at jeg har bækkenløsning, men både læge og jordemoder lyder som om de også mener at det er bækkenløsning.
Ud over det er jeg begyndt at få det skidt af mad igen, og jeg har en del problemer med at sove.
Det førte så til opkast i nat, og generelt bare ildebefindende.
Jeg ved der er andre der bøvler med det gennem hele graviditeten, men jeg er helt ærligt ved at være rigtig led og ked af det her.
Jeg har haft 2 uger siden uge 4, hvor jeg ikke har haft ondt. Ud af en af de to uger, var jeg snot hamrende forkølet i den ene.
Men en ting er at have ondt, den kan jeg egentlig godt holde ud, for det vænner man sig til, men når man så også begynder at blive dårlig, så er det ikke sjov mere.
Men nu må vi se... det går nok over igen.
Jeg er bare ved at være led og ked over at der er så fandens mange problemer, og jeg bliver hele tiden nødt til at sige til mig selv, at jeg ikke bare er pivet, men jeg har det skidt, og det er ok.
Heldigvis går tiden ellers meget hurtigt. Så det er jo super positivt, at tiden nærmest flyver afsted :)
Men til selve graviditeten, virker det til at køre meget godt.
Har kunnet mærke liv siden uge 16, og de sidste par dage har han virkelig sparket meget.
Råmælk har der været gang i siden uge 23, og så tror jeg nok at jeg har plukveer, men eftersom jeg faktisk har ondt hele tiden, har jeg meget svært ved at afgøre om der reelt er noget, så det skal jeg lige have hørt jordemoderen om, når vi skal der op igen.
Så var vi til gennemscanning i uge 19. Vi fik nogle billeder med hjem, men det var profilbilleder af hoved, det var jeg faktisk lidt ked af, for der var nogle virkelig fede helkrops billeder, jeg meget hellere ville have haft.
Umiddelbart var alt fint, men der er lidt med hans nyrer, så vi skal der ind igen om en månedstid.
Det er vist meget normalt med de nyrer, for de havde en folder om det vi fik udleveret, så det er ikke noget der kan gøre mig nervøs, selvom min mor ikke var begejstret.
Vi skal som sagt scannes igen mht. nyrerne. Der er god mulighed for, at det hele er gået i orden til denne scanning. Ellers skal der holdes øje med ham efter fødslen, hvor det også kan gå i sig selv igen, og i værste fald, er det en operation der skal til. Dvs. at der er rigtig mange gange, hvor det kan nå at gå i orden, før der overhovedet er tale om operativt indgreb. Med alt det andet vi har været igennem, er jeg meget optimistisk mht. hans nyrer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar