fredag den 31. maj 2013

Barnevogn

Så er der skisme bestilt og betalt for en barnevogn :)
Barne Vogns Huset har et tilbud kørende på Baby Jogger City Elite, hvor der er lift og autostol med for 6000 kr. Så spare vi lige 1300 ^_^ Det er noget mit lille nærige hjerte kan lide.

Vi har helt bevidst valgt en kombi vogn. Han kan godt nok ikke være der så længe, men der er lidt forskellige grunde til det:
1. Jeg er nærig, men vi har begge været enige om, at det der med at smide 10-12.000 efter en barnevogn, virkede helt  håbløst, og så skal man også have en klapvogn senere.
2. Ingen af os er specielt begejstrede for store kluntede barnevogne, så han kan godt nok ikke være i selv liften ret længe, til gengæld er den nem at have med at gøre.

Det er en af de lidt større modeller vi har valgt. Den har godt nok kun 3 hjul, men alle hjul er lige store, og virker lige solide. På en del barnevogne med drejbare forhjul, er forhjulene væsentligt mindre end de bagerste hjul, og virker ikke helt så stabile.
Den er nem at manøvrere med, og højden passer til os begge to.
Liften kan meget nemt klikkes på og af. Med autostolen følger et stel, så denne også nemt kan klikkes af og på klapvogns stellet.
Selve stellet kan tage en belastning på 34 kg. Andre kombi vogne vi har set på, kommer kun op omkring en 19 kg. Dvs. at den teoretisk set kan bruges 1-2 år længere end andre vogne. Men det er jo ikke til at sige hvor meget ungen vokser. Sidde- og ligge mål er også længere end på de fleste andre kombi vogne, så det giver gode muligheder, hvis man har en der vokser lidt meget.
Sidst men ikke mindst er den vanvittig nem at folde sammen, og den fylder praktisk talt intet, når den er foldet sammen.

Vi kan hente den i næste uge :)
Jeg er virkelig glad, så er barnevogn og autostol på plads.
Og som et ekstra plus, er den sandfarvet. Vi ville ikke have rød eller sort, så det er jo perfekt :)

Så skal jeg bare have hæklet mine ændre færdige, så de blive hængt på liften. Jeg fik bare ikke lige taget mål, så jeg ved ikke hvor lang snoren til mine ænder skal være. Men nu har jeg da udtænkt hvordan jeg vil lave den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar