lørdag den 16. august 2014

Kunsten at gå i panik

Der er sikkert flere der kender det.

Vi så på en ledig lejlighed her i egendommen, for at afgøre om den var noget for os.
Der var to andre med små børn, dem med lejligheden, og et andet par. Den ene er omkring 2, den anden er vel 9-10 mdr.
De snakker så pludselig børnehave, og her kan jeg mærke at jeg går i panik.
På daværende tidspunkt var vores 1 år, nu er han 13 måneder, og børnehave var bare slet ikke noget vi var begyndt at udforske endnu. Jeg ved jo godt at de skal starte omkring de 3 år, men jeg tænkte at der var god tid.

Vi har hele tiden snakket privat børnehave, af forskellige årsager, og har haft kig på et par her i nabolaget.
Men da de andre forældre så snakkede om at de havde været ude og kigge, især dem med det mindre barn, var der koldsved og galoperende hjerte. For tænk nu hvis man ikke fik en plads, der hvor man gerne ville hen?
Eller var vi bare sent ude? 1 år virker jo ikke som noget, men måske skulle man i virkeligheden havde været ude, allerede før man havde fået en plads i dagpleje?

Da der så blev slået en seddel op på døren, om åbent hus i den lokale private børnehave, meldte mor her ud, at den skulle vi ned og se, for hvis vi nu var sent ude, så måtte vi jo hellere komme i gange nu.

Så i går fredag, fik vi besøgt børnehaven. De virkede til at mene at vi var lidt tidligt ude. Det er jo skønt at vide... Men nu fik vi da kigget 1 sted, og det har helt klart potentiale.
Ikke nok med at det er under 5 minutter væk, der er heller ikke mere end maks 20 børn af gangen.
Forældrene virker desuden lige som noget der passer mor her. Det kan naturligvis nå at ændre sig, men mon dog det sker.

Så det ser ud til at vi har et sted han skal skrives op.
Vi bør dog nok også se på andre steder, bare lige for at få kigget lidt flere muligheder efter. Og så gør det vel heller ikke noget at man evt. er skrevet op flere steder.

Nu er næste punkt at gå i panik med skoler. Her er vi nemlig også mest interesserede i privatskoler, og der skal man jo også være tidligt ude, når hvor den nye reform tilsyneladende skræmmer en del forældre over i privat regi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar