The Graveyard Book

Nobody Owens, eller Bod som han bliver kaldt, vokser op på en kirkegård, med sine adoptivforældre Mr. og Mrs. Owens samt sin formynder Silas.
Samtidig med at Bods familie bliver slået ihjel, er den ca. 1 årige Bod på opdagelse i sit hus, og undslipper herved manden Jack, der egentlig skulle have slået ham ihjel.
På mystisk vis ender den lille dreng op på en forladt kirkegård, der er blevet til et natur reservat, og et par af de lokale spøgelser, samt et væsen, ved navn Silas, der ikke er død, men heller ikke levende, lover at tage sig af ham. Bod får tildelt "The Freedom of the Graveyard", der betyder at han kan bevæge sig steder, normale dødelige ikke kan, og at han kan skjule sig i kirkegården, så andre ikke kan se ham.
Bod når at opleve en masse eventyr på kirkegården og udenfor, mens han er en dreng. Han er dog stadig i fare for at blive fundet af manden Jack, og "The Jacks of all Trades" han arbejder for.



Bogen er på engelsk, og er egentlig rettet mod nogle lidt yngre læsere, men som voksen kan man også sagtens give sig i kast med bogen.
Nogle gange er det som om, der er gået lidt kludder i den røde tråd, der ellers er hele vejen gennem bogen, og man sidder og undre sig over hvad der egentlig er hoved og hale på det hele.
Et enkelt kapitel handler om de såkaldte Ghouls, men kapitlet virker mere som usammenhængende fyld, end som meget andet.
Bod har et anstrengt forhold til en værge, der afløser Silas, men til slut i kapitlet får hun og Bod et bedre forhold. Der er en masse løse ender, og man sidder lidt tilbage med en følelse af "hvorfor". Både hvorfor Miss Lupecus - som hans "erstatnings værge hedder" - kommer ham til undsætning på den måde hun gør, og hvorfor hun pludselig bliver så glad for ham.
Det skal dog nævnes, at man tydeligt kan mærke den research der er lagt i bogen, og det er da også det, der er med til at skabe den let uhyggelige stemning.
Bogen slutter enormt åbent. Jeg er ellers stor tilhænger af åbne slutninger, men her i bogen virker det mest som om forfatteren pludselig ikke har haft tid til at skrive mere, eller har fået sat et maksimalt antal sider af sit forlag, og så er blevet nødt til at runde af.
Der er nogen der dør, men man ved ikke helt hvorfor, eller om det har nogen speciel betydning for fremtiden. Bod mister meget spontant sine kræfter, men præcis hvorfor vides ikke rigtigt.
Slutteligt sidder man tilbage med en let irriteret følelse, da man aldrig får at vide hvad Silas reelt er for et væsen. Der hentydes ofte til at han er vampyr, men det er aldrig noget der kommer endeligt frem.
Jeg har læst mig til, at forfatteren gennem interviews har bekræftet, at Silas er vampyr, men for at være helt ærlig, er det ikke noget jeg vil have at vide ved at søge om det på nettet, det måtte gerne fremgå lidt tydeligere fra bogen.

Igennem hele bogen er der illustrationer tegnet af Dave McKean. Tegningerne er mildt sagt ringe, og bidrager i højere grad til at ødelægge stemningen, end de får hivet læseren med ind i bogen.

I det store hele er bogen ganske udmærket, men nogle sjove detaljer hvad angår historie og referencer her til. Jeg må indrømme at jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig, fordi min interesse gang på gang blev fanget, men det er næppe en bog jeg kommer til at læse igen.

Hvis man godt kan lide en let uhygge, og er ude efter noget engelsk der er rimelig let læst, kan bogen helt klart anbefales.
Men lån den på biblioteket, lad være med at bruge penge på den.