Katten skal aflives

Det hele virker lidt dumt for tiden.

Det startede med at Pixy blev aflivet i sommerferien, så døde Bisse af sig selv. Det var egentlig meget rart, at vi slap for at få ham aflivet.
Efter ham døde Lucy. Det kom også af sig selv, men der er stadig en smule irritation tilbage over, og dyrlægen ikke ville komme ud og give hende en sprøjte, da hun var ved at dø.
Så blev Fnug aflivet, og nu skrænter Malte så meget, at han skal aflives...

Nyrer og lever er næsten stået af hos ham. Han gider slet ikke spise noget. Det skulle være en typisk bivirkning ved leversvigt.

Sådan noget bæ.

Godt vi har fået Dino, selvom jeg nu regner med at vi skal have ham solgt. Nu må vi se hvad Nicholas siger til det.

Til dem der skulle være interesserede:
Pixy, Bisse, Fnug og Dino = Chinchillaer
Lucy = Hund
Malte = Kat

For at være helt ærlig, har jeg overhovedet ikke overskud til mit studie. Jeg ved godt at det med at have kæledyr, også betyder at de dør. Men den her gang har været rigtig hård. Hver gang jeg er ved at være godt ude over at et dyr dør, så dør det næste.
Når jeg sådan tænker over det, er det enormt udmattende rent psykisk.
Man kan så sige, at katten næsten er 16, og det er jo en fin alder for en kat. Men det er ikke sjov. Det bliver også helt underligt slet ikke at have kat mere.
Mille havde mine forældre fra før jeg blev født. Et par år før hun blev aflivet, fik vi Malte, så der har altid været en kat. Jeg ved slet ikke hvordan det er ikke at have kæledyr...
Jeg er ikke specielt meget katte eller hunde menneske. Jeg er helt vild med begge dyr. I det hele taget er jeg bare tosset med dyr.
Men ja... Det bliver underligt ikke at have nogen kat.