Percy Jackson og Lyntyven

Jeg er en af dem der er rigtig glad for eventyr og fantasy. Hvis det er krydret med lidt myter, og ellers er nogen lunde fornuftigt i forhold til de væsener der måtte være med, så er jeg glad.

Desværre er der bare, efter min mening, meget langt imellem de rigtig gode eventyr og/eller fantasy film.
Avatar gjorde på ingen måde noget for mig. Der er 3-4 sener jeg nok kunne være forfalden til at se igen og igen, men eftersom filmen varer et par timer, virker det lidt tumpet at se den igen.

Så kunne man måske tro at LoTR lige var mig, men de har ikke de ting med fra bøgerne, jeg mener er de vigtigste, så dem har jeg det også sådan lidt ambivalent med.
Generelt må jeg sige, at havis jeg har læste en bog, der siden hen er lavet til film, bliver jeg sjældent begejstret.

Men af film jeg sådan lige kan komme på, er der følgende:
The Dark Chrystal
The Water Horse (og hvorfor den ikke er promoveret lidt bedre i DK begriber jeg ikke)
Det Gyldne Kompas
Narnia: Løven, Heksen og garderobeskabet
Underworld
Her ud over er jeg faldet pladask for tegnefilm af Hayao Miyazaki. Hans evne til at skabe en stemning er mildest talt genial, og der behøver ikke være en masse musik eller snak. Billederne kan sagtens gøre det alene.

Men så har vi Percy Jackson og Lyntyven.
Der er lidt småting ved mytologi delen der genere mig. At Neptun og Zeus mødes på The Empire State Building, fordi det er her indgangen til Olympen ligger, virker helt hen i vejret. Så kan det godt være at det er en amerikaner der har skrevet bogen, men de kunne da godt have mødtes i Grækenland.
Man møder en minutaur, der ikke rigtig lever op til mytologien, og man kan så også undre sig over hvad den overhovedet laver uden for sin labyrint.
En af hovedpersonerne er en satyr, men han ser ikke rigtig ud til at have nogen hale. Det kan også undre, når underkroppen nu engang skulle forestille at være fra en ged.
Sådan er der nogle småting igennem filmen, hvor man godt kan blive lidt irriteret over de friheder forfatteren må have taget sig. Det er trods alt mytologien der gør at historien i det hele taget virker.

Når det så er sagt, er det faktisk en super fed film.
De fleste skuespillere er ikke rigtig nogen man ved hvem er, men det gør overhovedet ikke noget. Man får levet sig helt ind i universet, der måske godt kunne virke som en græsk mytologi kopi af Harry Potter, men så igen ikke.
Det komiske indslag kommer især fra satyren (hvis navn jeg overhovedet ikke fik fat i), og det virker faktisk rigtig godt.
Når den starter, kunne man ellers godt være nervøs for at det hele bliver lidt langtrukkent, men når filmen slutter, sidder man tilbage med en følelse af at ville have mere.
Nogle ting kan nemt gennemskues, men jeg føler mig rigtig godt underholdt, og sidder ikke med en irriterende fornemmelse af at jeg ved hvad det næste i handlingen er, eller jeg ved hvad slutningen er.
Det er ellers tit et problem jeg oplever med fantasy film.

Nu har der jo været en masse oppe om Avatar, så der har været rig mulighed for at finde ud af en masse ting om filmen, før man så den. Men alligevel er det en film, hvor jeg i hvert fald kunne gennemskue handlingen, og egentlig ikke var specielt facineret.
Men det kan I jo få noget mere om en anden gang :)

Hvis du ikke har noget imod at der er lidt fejl i den mytologiske del, og kan leve med at verden endnu en gang drejer om USA, så er Percy Jackson og Lyntyven et rigtig godt bud på en film der er værd at se. I hvert fald efter min mening :)