onsdag den 9. maj 2012

USA Tur, dag 4

Tirsdag d. 24

Super begivenhedsrig dag.

Første stop var en tur om Watergate Complex. Imponerende syn, og en hyggelig gåtur i det dejlige vejr.
Herefter gik turen ned om Georgetown Channel med udsigt over Theodore Roosevelt Island. Vejen langs kanalen fører direkte ned til Lincoln Memorial, og kanalen bliver til Potomac River.
Der var rigtig mange mennesker ved Lincoln Memorial, i det hele taget var der bare mange mennesker i, National Mall i forhold til de andre dage vi har gået rundt i området, men det skyldes nok det gode vejr.
Det var egentlig ikke meningen at vi ville se Vietnam Memorial eller WW II Memorial, men da vi alligevel var der, kunne vi lige så godt smutte hurtigt forbi og se det.
På grund af turen ned om kanalen, fik vi ikke set National Academy of Science, selvom det egentlig var meningen, og jeg tvivler lidt på at vi får det set.

Ud foran Lincoln Memorial ligger Reflecting Pool... Men den var naturligvis ved at blive restaureret da vi var der. Udsynet over Washington Monument var tilgengæld super.

I forbindelse med floden har de et Tidal Basin. For at være helt ærlig, kan jeg ikke se hvad der er så specielt ved denne... Det fedeste var faktisk at vi kunne se over på Jefferson Memorial.
Det er ret vildt så mange memorials de har her i byen, man kan nærmest ikke gå 500 meter uden man ser en eller anden statue, af en eller anden gut, man ikke aner hvem er.

Området omkring Reflecting Pool hedder Constitutuin Gardens. Her var der faktisk ret pænt, og ved en lille sø inde i området, så vi en and med ællinger. Det er jo altid hyggeligt.
Det eneste der virkede lidt underligt, var at vejene var asfalteret. Det er noget mere behageligt at gå på en grusvej end på asfalt der er fyldt med sten - sådan noget gult noget, der vist skal se mere natur-agtigt ud.

Endnu en gang droppede vi Botanisk have, og smuttede i stedet en tur om National Archives.
Det er ikke tilladt at tage billeder der inde, da det beskadier dokumenterne i længden. Det var faktisk ret imponerende, og det var sjov at se Deceleration of Independence, Constitution og Bill of Rights.
De var meget utydelige, fordi de har været udsat for sollys i omkring 25 år. På Declaration of Independence var der et tydeligt håndaftryk nede i det ene hjørne. Lidt spøjst at se på.

Vi ville egentlig have været ud og spise, men min mave har det virkelig ikke godt med det her klorvand - jeg antager at det er problemet - så vi blev nødt til at tage hjem til hotellet i stedet.
Det gjorde faktisk ikke noget, og alt i alt var det en super hyggelig og meget hyggelig dag, nok den hyggeligste ind til videre.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar