tirsdag den 8. maj 2012

USA Tur, dag 3

Mandag d. 23.
Stadig et par dage bagefter med at skrive...

En ting jeg ikke har fået nævnt, er vandet.
Man har tilsyneladende fundet ud af at vandet er forurenet her ovre, og bl.a. indeholder bly. Svaret på denne problematik er at fylde så meget klor i vandet, at man lugter af en hel svømmehal bare man har børstet tænder - og det er så også hvad der er at drikke.
Så der ryger nogle penge på flaskevand, for det er simpelthen for ulækkert med det klorvand.

Tilbage til selve dagen.
Det startede med en gang morgenmad på hotellet. Man kan få rabat, men fordi vi har fået 30% rabat på hotelregningen, kan vi tilsyneladende ikke få rabat på mad her på hotellet...
Deres morgenmad er helt anderledes end der hjemme. Nicholas fik en omelet (intet unormalt i det), med brasede kartofler til...
Det smagte godt, men det var godt nok en underlig blanding.
Jeg fik en gang røget laks med løg, tomater og kapers. Det kom en lille smule bag på mig, at der ikke rigtig var brød til. Det smagte fint, men mindede mere om frokost end morgenmad.
Til, fik jeg nogle mini-bagles, og noget cream cheese i et lille bæger. Hvis det er den gængse cream cheese her ovre, kan det ikke sammenlignes med smøreost, for det var ikke specielt let at smøre ud.
Nicholas bestilte et par crosainter til sin mad. De var latterligt små imo, og det smør der var til, var vist saltet.
De ansatte her på stedet er ikke specielt venlige. Man har ikke lyst til at være her, og har hele tiden sådan en underlige følelse, det ikke rigtig er muligt at sætte ord på.
Det var første og sidste gang den står på morgenmad her på stedet - Beacon Hotel.

Herefter gik turen til National Air and Space Museum. Stadig regnvejr, men en meget bedre dag. Før vi kom helt ned til museet, var vi en tur om en CVS (en form for et supermarked, men næsten kun med usund mad eller mikrobølge mad), hvor vi fik noget vand og nogle snickers. Og det er så her man kan se hvor billigt det er. Det ville svare til at købe alt sit mad i Tiger.
Turen ned til museet gik med metroen. Det virker meget bedre end i DK (men det gør det vist alle steder), og var faktisk ret nemt at gennemskue. Både mht. billetter og hvordan man finder rundt. Der var en rigtig sød gut der hjalp os med at finde frem til hvad for en type billet vil skulle have.
Da vi hoppede af metroen ved museet, satte vi os og spiste et par subway sandwiches vi havde købt tidligere. En god måde at spise frokost på, også selvom man lidt nåede at få stress af at bestille på subway ;)

Air and Space museet var super. Igen er der det der problem med at finde en rækkefølge rundt, men museet var meget federe end Natural History.
I deres giftshop gik vi lidt amok, og fik købt nogle sjove ting.
Vi endte med at bruge omkring 4 timer på museet, og vi var begge helt flade efterfølgende.

Vi ville prøve at finde botanisk have, men klokken var lovlig mange da vi kom der op af. Vi fik til gengæld set Capitol Hill fra en god vikel, og der fra, på vej mod Union Station, fik vi talt omkring 30 gråegern. Det er da nogle charmerende små størrelser.
Da vi nåede Union Station var der ikke rigtig nogen af os der kunne gå videre, så vi fandt en bænk at hvile lidt ud på. Ud over at være en station, er det også et center (mall), men der var ikke rigtig noget at råbe hurra for. Der var en forretning med billige slips, en tegneserie butik og et sted der solgte hørertelefoner - og en masse andet, men det her var det eneste vi havde interesse i. Vi så også en boghandler vi overvejede at gå ind i. Mht. tøj havde jeg glædet mig til at se hvad der var, men jeg er meget skuffet over at det dybest set ligner tøjet der hjemme fra. Det tøj jeg plejer at falde for, er vi endnu ikke stødt på her ovre. Der har heller ikke været butikker der har virket specielt tiltalende på Nick.

Vi ville egentlig havde fundet noget at spise, men ingen af os var rigtig sultne, og vi sluttede på hotellet med sodavand, vand og nogle kiks, men det virkede også helt fint.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar