USA Tur, dag 7

Fredag d. 27

Endelig en dag hvor vi nåede i National Botanical Garden :)
Den er på ingen måde så stor som Botanisk Have i KBH, men det er en fin botanisk have. Udendørs arealet er relativt lille, men meget hyggeligt at gå rundt på, og de har en virkelig flot rosenhave.

De har et sjovt og sødt system til infofoldere, jeg godt kunne se det sjove i at få implementeret i Botanisk Have i KBH. Det er små postkasser, der ligger infofoldere inden i.

Indearealet er noget større, med forskellige verdensdele og biotoper repræsenteret. Vi kom desuden midt i en orkidé udstilling, med vanvittigt mange virkelig flotte orkideer, her i blandt også et par blå orkideer. De blå er også begyndt at komme ud i handlen, men det var sjov at se dem i lidt forskellige nuancer af blå.

Af en eller anden grund har folk noget med at smide mønter i alt vand her ovre. Her var det ingen undtagelse, så overalt hvor der var vand, var der også mønter.
Det var rimelig nemt at finde rundt, og gå en logisk vej rundt både inde og ude.

Vi har tidligere besøgt The White House Giftshop, men her fik vi ikke købt noget. Denne gang fik Nick en fed kasket hvor der står "You Don't Know Me" og "Witness protection program". Vi købte 2 krus til mine forældre.
Sidst de var på ferie, kunne de ikke rigtig finde noget ordentligt, så vi fik to krus med en virkelig sær figur på,. Nu får de så også to krus. Dem vi har købt, er halve krus, hvor der står noget i stil med "Det var så dyrt at besøge Washington, at vi ikke havde råd til et helt krus".
Så må vi se om der går sport i at finde sære krus fra ferier :)

Vi tog hjem til hotellet med vores nyindkøb, og kom afsted mod National Zoological Garden omkring kl. 17-17.15
Vi var der oppe kl. 17.30, og troede egentlig at vi havde fornuftig tid, fordi de først lukker kl 20. Det viste sig at alle indendørs anlæg lukker kl. 18. Det er jo skide smart, når noget i stil med 75% af haven er indendørs anlæg. Så der er reelt ingen grund til at komme efter 18. Så kan man jo undre sig over hvorfor de har åbent så længe.
Men vi fik da set en panda og et par røde pandaer.

Vi gik en del omkring (man skal gå meget for at se ting), og fik set en enkelt elefant, nogle pretzvalski hestenumser (og en hest i profil på vejen tilbage), lidt forskellige krybdyr og padder, en manket ulv (rød ræv på stylter) og et par geparder. Vi stod nok og kiggede på geparderne i ½ time før vi gik hjem.
Jeg var rimelig negativ over at alt lukkede så tidligt, og synes stadig det er for dårligt, at alt praktisk talt lukker ned 2 timer før det hele reelt lukker. Det eneste positive der er at sige om det, er at det i det mindste er gratis at komme ind.
Selv dyrene man burde kunne se på, bliver lukket ind, og dørene bliver lukket til deres udearealer, så de ikke kan komme ud igen.
I den del af året hvor de lukker kl. 18, lukker husene 16.30.
Jeg har fuld forståelse for at man ikke altid kan se dyrene, og synes det er helt fint at de har mulighed for at gå væk, hvis det så bare var den enest grund til at man ikke kunne se dem, og ikke at det er mennesker der lukker dyrene væk.

Salat til pizzaen for $3

Så gik turen tilbage mod hotellet. Vi valgte at spise på Battuci's endnu en gang. En delepizza. Den smagte super.

Efterfølgende gik vi direkte hjem på hotellet. Vores sidste aften og overnatning på dette hotel.

USA Tur, dag 6

Torsdag d. 26.

Endnu en sløv dag.

Bro over til Georgeetown

Vi gik en tur om Georgetown. Af en eller anden grund er der ikke metroer der ud, men kun en bus. Det er heldigvis ikke så langt væk, så det var okay at gå.
Der er et rigtig flot stykke natur på grænsen til Georgetown. Umiddelbart efter kommer man så ind i Georgetown, og her er slet ikke lige så grønt som der er i resten af Washington. Men der er hyggeligt med lidt smallere fortove, og så er der ellers bare proppet med butikker og restaurenter.
Vi fik set Old Stone House der er Washingtons ældste hus. Det eneste hus der har overlevet fra før deres uafhængighed, og helt har det ikke overlevet, for mere eller mindre hele tagkonstruktionen så ny ud.

Rock Creek

Videre op mod en Addidas butik. Damn de havde et par fede trøjer, men de kostede omkring 1000 stykket - special edition trøjer, der var lavet af en designer. Så fede ved jeg ikke om de var. Den lyserøde kan jeg dog stadig ikke få ud af hovedet. Der var en hvid guitar på brystet, noder ned af armene og der stod "Addidas" skrevet med noder på ryggen <3
Ud over dem, havde de ikke rigtig noget, så vi begyndte at bevæge os tilbage, hvor vi faldt over en butik med kondisko...
Nicholas har længe manglet nogle sko, og det fik han så her. 4 par til ham og 1 par til mig - hehe. Så nu har han 3 par kondisko i hhv. sort, sort/grøn og sort/isblå og et par vinterstøvler. Jeg faldt over et par palladium sko med tartan indvendigt, og så var jeg solgt. Heldigvis har vi rigeligt plads i min taske, og kilo bliver heller ikke et problem.

Tidligere på dagen havde vi købt noget subway mad, så vi fandt et grønt område og en bænk hvor vi spiste. Her så vi et sort egern, der lidt lignede de røde egern der hjemme, men med knap så meget pels på ørerne. Et noget mere sky dyr end gråegernene.

Old stone house

Der kom også en mand  gående med en lille vuf på 6 mdr. Den var godt nok charmerende. Noget nervøs, men han havde kun lige hentet den 2 uger tidligere på et shelter.
Mens vi sad og spiste, fik vi kigget lidt i vores rejsebog, og jeg opdagede at der inde i Georgetown var en bogbutik jeg gerne ville se, men da vi gik tilbage efter den, var den flyttet... Det var en ret fesen fornemmelse.
Så vi vendte næsen hjemad, med vores 5 par sko.

Hjemme igen fik vi læsset af, Nick fik leget med billeder, og der blev generelt bare slappet af.
Til frokost havde vi egentlig overvejet at prøve en restaurent, men der var 30 min. ventetid på et bord, så det gad vi ikke. I stedet gik vi der ned for at spise aftensmad kl. 20.30 - Bertucci's

Mine nye alt for lækre Palladium

Hvis du nogen sinde skal til Washington, kan det klart anbefales at spise her. Det ligger lige ved Dupont Circle. Jeg har det ikke super optimalt, og fik meget hurtigt nok, men det smagte super. Nick mener at det er en af de bedste pizzaer han har smagt. $14 for en pizza med 4 toppings man selv bestemmer. Dvs. $10 for pizzaen og $1 pr. topping. Pizzaen er desuden stenovns bagt, det gør det jo ikke ligefrem dårligere.
Med pizzaen fulgte en cesar salat. Den  var super lækker, og brødet der kom før maden, var også lige i øjet.
Min mad bestod af pasta, kylling og spinat. Jeg kunne ikke spise det hele, og fik tilbudt at tage det med hjem, og det gjorde jeg så.
Af skade bliver man klog, så vi valgte at drikke flaskevand denne gang. Smådyrt vand, men det smagte tilgengæld rigtig godt. Nogle gange kan man godt få sådan noget flaskevand, man bliver helt tørstig af at drikke.

Hjemme på hotellet igen, gik der ikke lang tid før vi begge faldt i søvn.
Nok den hyggeligste dag ind til videre.

USA Tur, dag 5

Onsdag d. 25

Super stenet dag.
Vi var begge totalt smadrede efter de foregående dages sightseeing, så i stedet for at have endnu en sightseeing dag, valgte vi at tilbringe dagen med total afslapning.
Det var varmt, og behageligt at bevæge sig rundt udenfor.

Vi fik frokost på en lokal diner, Luna. Super mad, og super betjæning. Desværre er alt restaurent cola (det der hvor de har en automat der blander vand med sodavand), blandet op med klorvandet, så det er ikke specielt behageligt at drikke. Til maden fik vi 1 glas isvand hver (det er bare noget man får tilsyneladende. Det er ikke på regningen), men desværre var det også det her forfærdelige klorvand.
Maden kunne der til gengæld ikke sættes en finger på, og så var det virkelig billigt.

En tur hjem på hotellet og stene, og så ud og spise aftensmad.
Vi fandt en kina biks. Nick fik noget nudel halløj, og jeg var så snedig at bestille noget "fried chicken"... Hvad jeg ikke lige havde opfatter er, at fried = deep fried. Ader bader. Og der var næsten intet tilbehør til...
Da Nick havde spist, og jeg havde spist lidt, gik vi en tur for at finde et supermarked, for at få fat i noget frugt - meget tiltrængt.
Inde midt i supermarkedet er der en masse varm mad, man kan blande til en portion aftensmad, hvis man ikke lige har haft tid til at lave mad selv. Det er nærmest en stor buffet inde midt i det hele. Relativt spøjst.

Det var en dejlig varm aften, og en rigtig hyggelig tur rundt i området.

USA Tur, dag 4

Tirsdag d. 24

Super begivenhedsrig dag.

Første stop var en tur om Watergate Complex. Imponerende syn, og en hyggelig gåtur i det dejlige vejr.
Herefter gik turen ned om Georgetown Channel med udsigt over Theodore Roosevelt Island. Vejen langs kanalen fører direkte ned til Lincoln Memorial, og kanalen bliver til Potomac River.
Der var rigtig mange mennesker ved Lincoln Memorial, i det hele taget var der bare mange mennesker i, National Mall i forhold til de andre dage vi har gået rundt i området, men det skyldes nok det gode vejr.
Det var egentlig ikke meningen at vi ville se Vietnam Memorial eller WW II Memorial, men da vi alligevel var der, kunne vi lige så godt smutte hurtigt forbi og se det.
På grund af turen ned om kanalen, fik vi ikke set National Academy of Science, selvom det egentlig var meningen, og jeg tvivler lidt på at vi får det set.

Ud foran Lincoln Memorial ligger Reflecting Pool... Men den var naturligvis ved at blive restaureret da vi var der. Udsynet over Washington Monument var tilgengæld super.

I forbindelse med floden har de et Tidal Basin. For at være helt ærlig, kan jeg ikke se hvad der er så specielt ved denne... Det fedeste var faktisk at vi kunne se over på Jefferson Memorial.
Det er ret vildt så mange memorials de har her i byen, man kan nærmest ikke gå 500 meter uden man ser en eller anden statue, af en eller anden gut, man ikke aner hvem er.

Området omkring Reflecting Pool hedder Constitutuin Gardens. Her var der faktisk ret pænt, og ved en lille sø inde i området, så vi en and med ællinger. Det er jo altid hyggeligt.
Det eneste der virkede lidt underligt, var at vejene var asfalteret. Det er noget mere behageligt at gå på en grusvej end på asfalt der er fyldt med sten - sådan noget gult noget, der vist skal se mere natur-agtigt ud.

Endnu en gang droppede vi Botanisk have, og smuttede i stedet en tur om National Archives.
Det er ikke tilladt at tage billeder der inde, da det beskadier dokumenterne i længden. Det var faktisk ret imponerende, og det var sjov at se Deceleration of Independence, Constitution og Bill of Rights.
De var meget utydelige, fordi de har været udsat for sollys i omkring 25 år. På Declaration of Independence var der et tydeligt håndaftryk nede i det ene hjørne. Lidt spøjst at se på.

Vi ville egentlig have været ud og spise, men min mave har det virkelig ikke godt med det her klorvand - jeg antager at det er problemet - så vi blev nødt til at tage hjem til hotellet i stedet.
Det gjorde faktisk ikke noget, og alt i alt var det en super hyggelig og meget hyggelig dag, nok den hyggeligste ind til videre.

USA Tur, dag 3

Mandag d. 23.
Stadig et par dage bagefter med at skrive...

En ting jeg ikke har fået nævnt, er vandet.
Man har tilsyneladende fundet ud af at vandet er forurenet her ovre, og bl.a. indeholder bly. Svaret på denne problematik er at fylde så meget klor i vandet, at man lugter af en hel svømmehal bare man har børstet tænder - og det er så også hvad der er at drikke.
Så der ryger nogle penge på flaskevand, for det er simpelthen for ulækkert med det klorvand.

Tilbage til selve dagen.
Det startede med en gang morgenmad på hotellet. Man kan få rabat, men fordi vi har fået 30% rabat på hotelregningen, kan vi tilsyneladende ikke få rabat på mad her på hotellet...
Deres morgenmad er helt anderledes end der hjemme. Nicholas fik en omelet (intet unormalt i det), med brasede kartofler til...
Det smagte godt, men det var godt nok en underlig blanding.
Jeg fik en gang røget laks med løg, tomater og kapers. Det kom en lille smule bag på mig, at der ikke rigtig var brød til. Det smagte fint, men mindede mere om frokost end morgenmad.
Til, fik jeg nogle mini-bagles, og noget cream cheese i et lille bæger. Hvis det er den gængse cream cheese her ovre, kan det ikke sammenlignes med smøreost, for det var ikke specielt let at smøre ud.
Nicholas bestilte et par crosainter til sin mad. De var latterligt små imo, og det smør der var til, var vist saltet.
De ansatte her på stedet er ikke specielt venlige. Man har ikke lyst til at være her, og har hele tiden sådan en underlige følelse, det ikke rigtig er muligt at sætte ord på.
Det var første og sidste gang den står på morgenmad her på stedet - Beacon Hotel.

Herefter gik turen til National Air and Space Museum. Stadig regnvejr, men en meget bedre dag. Før vi kom helt ned til museet, var vi en tur om en CVS (en form for et supermarked, men næsten kun med usund mad eller mikrobølge mad), hvor vi fik noget vand og nogle snickers. Og det er så her man kan se hvor billigt det er. Det ville svare til at købe alt sit mad i Tiger.
Turen ned til museet gik med metroen. Det virker meget bedre end i DK (men det gør det vist alle steder), og var faktisk ret nemt at gennemskue. Både mht. billetter og hvordan man finder rundt. Der var en rigtig sød gut der hjalp os med at finde frem til hvad for en type billet vil skulle have.
Da vi hoppede af metroen ved museet, satte vi os og spiste et par subway sandwiches vi havde købt tidligere. En god måde at spise frokost på, også selvom man lidt nåede at få stress af at bestille på subway ;)

Air and Space museet var super. Igen er der det der problem med at finde en rækkefølge rundt, men museet var meget federe end Natural History.
I deres giftshop gik vi lidt amok, og fik købt nogle sjove ting.
Vi endte med at bruge omkring 4 timer på museet, og vi var begge helt flade efterfølgende.

Vi ville prøve at finde botanisk have, men klokken var lovlig mange da vi kom der op af. Vi fik til gengæld set Capitol Hill fra en god vikel, og der fra, på vej mod Union Station, fik vi talt omkring 30 gråegern. Det er da nogle charmerende små størrelser.
Da vi nåede Union Station var der ikke rigtig nogen af os der kunne gå videre, så vi fandt en bænk at hvile lidt ud på. Ud over at være en station, er det også et center (mall), men der var ikke rigtig noget at råbe hurra for. Der var en forretning med billige slips, en tegneserie butik og et sted der solgte hørertelefoner - og en masse andet, men det her var det eneste vi havde interesse i. Vi så også en boghandler vi overvejede at gå ind i. Mht. tøj havde jeg glædet mig til at se hvad der var, men jeg er meget skuffet over at det dybest set ligner tøjet der hjemme fra. Det tøj jeg plejer at falde for, er vi endnu ikke stødt på her ovre. Der har heller ikke været butikker der har virket specielt tiltalende på Nick.

Vi ville egentlig havde fundet noget at spise, men ingen af os var rigtig sultne, og vi sluttede på hotellet med sodavand, vand og nogle kiks, men det virkede også helt fint.

USA Tur, dag 2

Søndag d. 22.

Det er egentlig onsdag idag... Jeg er en smule bagud mht. opdateringer.

Søndag var en rigtig møgdag, med regn hele dagen, og et vindue der hylede hele natten.
Vi gik ned til Det Hvide Hus, og selvom det var gråt og skyet, var det faktisk en ret flot tur der ned, og sjov at se noget af det lokale D.C.
Der kom en dame forbi os nede ved Det Hvide Hus, der spurgte om vi ville på rundtur i haven, men det sagde vi nej til. Til gengæld smuttede vi en tur om Gave Shoppen, der er placeret lidt væk fra Det Hvide Hus. De havde nogle meget sjove ting, og det bliver muligvis her vi køber ting med hjem til forældre o.l.

Lille blå erimitkrebs

Umiddelbart efter kigget Det Hvide Hus, smuttede vi en tur om det lokale akvarie.
Det ligger i en offentlig bygning, så der var en del sikkerhed på, og en dame der mente at Nicks taske var meget mistænkelig, pga. et par bærbar batterier.
Akvariet er ikke en del af Smithsonian, og derfor koster det noget at komme ind.
Selve akvariet virkede meget småt, og der var nærmest ingen information om fiskene i div. akvarier. Nogle steder var der informationer om dyr de slet ikke havde, og ved stort set alle akvarierne var der fisk, der slet ikke stod listet ved akvarierne.
De havde også en sump udstilling. Det virkede relativt malplaceret med et anlæg med en hvid aligator (der var desuden gjort et stort nummer ud af hvor sjældne albino aligatore er), og en del terrarier/akvarier med padder og et par slanger.

Det værste var næsten, at det faktisk var nogle af de fedeste ting de havde.
Deres giftshop var ikke specielt interessant. Jeg er meget til fossiler, men de var vanvittigt dyre i forhold til hvad man ser dem til der hjemme. Så var der også et par fossile dino-kæber. Super blæret, men til $500 + var det lidt for urealistisk et køb.

Meget inspirerende

I det store hele en okay oplevelse. Det kan nok  bedst sammenlignes med Danmarks Akvarie, men jeg vil til hver en tid hellere vælge Danmarks Akvarie.

Herefter gik turen mod National Museum of Natural History. Det her er et af Smithsonians museer, og dermed et gratis museum.
Første stop var deres cafeterie. Maden var god, men magen til rodet oplevelse skal man lede længe efter. Alle rendte forvirrede rundt og prøvede at gennemskue hvordan man fik det man man var interesseret i. Det gav geller ikke nogen umiddelbar mening hvorfor der var en lang kø uden foran, da der slet ikke var køer der inde, men som sagt bare en masse forvirrede mennesker.
Efter en gang ren burger energi, gik vi på opdagelse. Første stop var deres osean/hav afdeling. Okay fossiler, men i det store hele helt håbløst dårligt lavet. En lang række dyr var modeller i plast. Jeg har aldrig før set så dårligt fremstillede modeller. Det var faktisk helt pinligt i forhold til at det skulle være et sted man kunne søge viden.
Vi var kommet ind af en omvej, så vi fandt ud i forhallen, hvor der var en kæmpe stor udstoppet afrikansk hanelefant. Egentlig et okay imponerende syn, men der var alt for mange mennesker.

Dire Ulve

Ind til dinosauerne. Sjovt at se på, men alt for mange mennesker, og ingen mulighed for en logisk gennemgang af museet, så vi måtte vade en del frem og tilbage, for at få set på et skelet og et kranie af en andenæbs dinosaur, som jeg er helt vild med. Det er gennemgående for hele deres naturhistoriske muesum, der er ingen logisk måde at gå rundt der inde på, så man skal vade frem og tilbage de samme steder, for at få set det hele.
Det sjoveste i resten af museet var skeletter af forskellige dyr. Bl.a. et kæmpedovendyr, dire ulve, en mammut og en mastodont. Menneskets udvikling mv. var uinteressant, og det samme var gældenden for en række udstoppede dyr, fra forskellige verdensdele.

Skelet af en forhistorisk kæmpeskildpadde.

Da vi endelig var færdige, var vi begge helt døde, især vores fødder, og på grund af regnvejret var turen tilbage til hotellet helt forfærdelig. Vi fik set et par butikker Nick havde interesse i, og var bl.a. inden om en boghandel, det var helt okay, bortset fra at låsen på toilettet var i udu, så jeg blev næsten låst inde.

Kæmpe dovendyr, fra Nordamerika.

Mad var ikke det vi fik mest af, men der var egentlig heller ingen af os der var specielt sultne, og vi gik kolde kort efter vi var kommet hjem.

USA Tur dag 1

Nicholas og jeg har været en tur i USA.
Jeg skriver indlægene løbene mens vi er her ovre, men de vil først blive udgivet når vi kommer hjem igen.

--

I forbindelse med noget arbejde, skulle Nicholas 1 uge til Washington DC, og jeg besluttede at jeg også ville med. Så vi har valgt at tage 1 uge ferie, og så 1 uge hvor Nick arbejder, hvor jeg skal finde på et eller andet at lave.

Vi kom her over lørdag d. 21.
Vi landede i lufthavnen kl. 15 lokal tid, hvor vi bl.a. fik set en spaceshuttle på ryggen af en Boing.
Det var super varmt da vi landede, omkring 25 grader. Vi ville egentlig have været ude og se på ting, men vi var først på hotellet kl. 18, og her skiftede vejret over til blæsende og overskyet, så det droppede vi hurtigt igen.

Da vi skulle fra flyet og over til security check og bagage udlevering, blev vi lukket ind i en shuttle-lounch (eller sådan noget), der dybest set er en hal på hjul, med noget på taget der ligner to store skorstene. Den kan køres op og ned, for at tilpasses til ind og udgange ved flyene, så "skorstenene" er formentlig nogle rør til mekanikken.

Køen ved security check var ikke så slem som ventet, vi kom igennem på ca. ½ time. Vagten Nick kom hen til, stirrede efter signe ondt på ham.
Ham jeg kom hen til, stillede mig en masse (efter min mening) underlige spørgsmål:
Hvorfor er du her? Hvem er du her med? Hvad laver du til daglig? Hvem har betalt rejsen? Hvem skal du besøge?
Det virker suspekt at svare på hvorfor man er her, og efterfølgende blive spurgt hvem man skal besøge... Det havde jeg sq nok sagt, da jeg blev spurgt hvad jeg laver her, hvis jeg skulle besøge nogen.

Enlig cykelist foran hotellet (taget dag 3)

En ting der slog os begge var hvor grønt der er her i DC, det er helt vildt i forhold til der hjemme. Der er også meget rent, men det synes jeg nu der er de fleste steder uden for Danmark.
Der er næsten ingen cykler her ovre. De få cykelstier der er, er placeret på en sådan måde, at der ligger parkeringspladser mellem cykelstierne og fortorvene. Hvis det havde været der hjemme, havde det været den rene dødsfælde.

Vi fik at vide at trafikken var bedre her ovre end der hjemme, men det er nu ikke noget vi har lagt mærke til. Fodgængerne vader bare over for rødt, det er helt normalt at bilerne stopper for rødt halvt ude i krydsene, og de cykelister der er her, er lige så hjernedøde som dem der hjemme, med en masse dytten til følge.

Stort set alle der arbejder i service branchen her ovre, er sorte (undskyld min politisk ukorrekte terminologi), eller mexikanske/sydamerikanske af udseende.

Service niveauet svinger helt vildt. Nogle steder er de super flinke, andre steder undre man sig over hvordan de kan beholde deres arbejde. Dette var f.eks. tilfældet i en RadioShak vi var inde i. De 2 ansatte stod lige op og ned af døren, og snakkede med hinanden. De lod faktisk nærmest som om vi ikke var der, da vi gik ind i butikken, og snakkede højlydt videre om deres privatliv, mens de checkede sms'er... Så den type ansatte er tilsyneladende ikke kun nogen man støder på i DK.

I de store hele er ingen af os voldsomt begejstrede for at være her ovre.
De er da flinke nok, men alt er meget anderledes. Også den måde man snakker med hinanden på. Der er super flinke mennesker her ovre, men lige pt. er jeg ikke sikker på at jeg ville have lyst til at besøge USA igen.