tirsdag den 19. maj 2009

Av min balle

Jeg var ude og cykle med min far søndag (17. maj)
Vi skal nemlig i form!

Nå, men jeg ser pludselig en spøjs fugl. Egentlig troede jeg det var noget rovfugl af en art, falk e.l., men jeg kunne ikke rigtig afgører det. Så jeg rækker hånden op, som man nu gør, når man ved der ligger en cyklist bag en. Desværre når min far bare ikke liiiige at bremse, så det ender med at jeg bliver turbederet bagfra, og han rammer mig lige i højre balle med en knyttet næve rundt om styret.
For satan hvor gjorde det ondt!
Vi får kigget på fuglen, og jeg får at vide det er en vibe. Spøjst at se en vibe på en mark i Farum, især da den tilsyneladende havde en rede på marken, men fred være med det.

Jeg cykler så langsomt videre, sammen med min far. Han væltede forresten af cyklen. Væltede er måske så meget sagt. Han halvt hoppede på et ben, væk fra cyklen, mens den væltede.

Men vi kommer hjem, og min balle er ikke rigtig øm mere.
Min far kommenterede at han vist ramte en knogle, da han ramte mig. Jo tak, det er altid rart at få bekræftet hvor man er blevet ramt >_<
Jeg tager så hjem til Nicholas, og der er egentlig ikke det vilde. Hjemme hos Nick finder jeg godt nok ud af at det gør lidt ondt at sidde i bestemte stillinger, men det er til at overleve.
Man kan se en svag antydning af et blåt mærke, på det her tidspunkt. Jeg har et lidt spøjst modermærke, der fylder en god portion af min højre balle (samt en del af mit ben), så det blå mærke er ikke specielt tydelgt.
I løbet af aftenen finder Nick det meget morsomt at slå mig blødt på ballen, fordi det gør så satans ondt når han gør det... Hvad skulle man dog gøre uden hankøn?

Næste morgen får jeg så kigget på min balle igen, og tadaa, et knytnæve stort helt blåt mærke. Avav!
Da jeg kommer hjem får jeg spurgt min far om han har ondt i hånden, men nææææh nej. Da han ser mærket, begynder han naturligvis at grine.

Egentlig ret typisk. Da vi kom hjem fra cykeltur var min mor også mere bekymret over min fars hånd, end hun var over min balle.
Så min mor er ligeglad, min far kan ikke lade være med at grine af det, og Nick kan ikke lade være med at daske til mig, for at få det til at gøre ondt...

JEG MANGLER MEDLIDENHED
^_~

1 kommentar:

  1. Okay, jeg ved nu mere om dig, end godt er *lol*
    Den oplysning med dit mærkelige modermærke, kunne jeg godt have undværet :P

    *magakramme*
    Din lille stakkel. Jeg håber at ballen er bedre og at du får taget hævn over Nicholas :)

    /Kristina

    SvarSlet